Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om jordvarmeanlæg - ophævelse og hjemvisning

Sagen omhandler en klage over Jammerbugt Kommunes afslag på genoptagelse af en sag vedrørende tilladelse til etablering af et jordvarmeanlæg på [Adresse1]. Kommunen havde oprindeligt givet tilladelse den 31. august 2023, baseret på en ansøgning der angav en afstand på over 50 meter fra klagers drikkevandsboring på [Adresse2].

Klagerens indvendinger

En omboende klagede den 11. december 2023 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klageren anførte, at kommunen ikke havde undersøgt alle forureningsforhold og ikke havde partshørt klageren. Hovedpunktet var, at jordvarmeanlægget var placeret for tæt på klagers drikkevandsboring, idet den faktiske afstand var 39 meter og ikke de 43 meter, kommunen angav, eller de oprindelige 50+ meter. Klageren mente, at kommunen fejlagtigt havde forvekslet klagers drikkevandsboring med en septiktank i Jupiterdatabasen. Desuden påpegede klageren, at kommunen havde ændret sin vurdering af grundvandsstrømningens retning fra nordvest til øst/sydøst.

Kommunens håndtering og begrundelse

Efter at klageren gjorde kommunen opmærksom på den forkerte placering, foretog kommunen et tilsyn den 10. oktober 2023, hvor det blev konstateret, at oplysningerne i Jupiterdatabasen var ukorrekte. Kommunen anmodede herefter om at indstille byggearbejdet. Den 17. november 2023 traf Jammerbugt Kommune afgørelse om ikke at genoptage sagen med henvisning til Miljøbeskyttelseslovens § 19. Kommunen begrundede dette med, at selvom den nye opmåling viste en afstand på ca. 43 meter (mindre end de krævede 50 meter i Bekendtgørelse om jordvarmeanlæg § 9, stk. 2), kunne afstanden lempes ned til 5 meter efter Bekendtgørelse om jordvarmeanlæg § 11. Kommunen vurderede, at der ikke var risiko for forurening, da grundvandsstrømmen bevægede sig mod øst/sydøst, og det anvendte IPA-sprit ville fordampe ved udslip. Kommunen fastholdt, at der ikke forelå nye, væsentlige oplysninger, der berettigede en genbehandling af tilladelsen.

Kommunens bemærkninger til klagen

Jammerbugt Kommune bemærkede, at de havde tillid til offentlige registre som Jupiter, og at det er ejers ansvar at sikre korrekte data. Kommunen fastholdt sin GPS-måling på 43 meter og mente, at selvom klageren angav 39-40 meter, var forskellen ubetydelig, da Bekendtgørelse om jordvarmeanlæg § 11 tillader dispensation ned til 5 meter. Kommunen gentog, at grundvandsstrømmen mod øst/sydøst ville forhindre et eventuelt læk i at påvirke klagers boring.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) har behandlet klagepunktet om, hvorvidt der forelå væsentlige nye oplysninger, der medførte, at sagen skulle genoptages. Nævnet bemærkede, at etablering af jordvarmeanlæg kræver tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens § 19, jf. Bekendtgørelse om jordvarmeanlæg § 3, og at anlægget i denne sag var omfattet af Bekendtgørelse om jordvarmeanlæg § 2, nr. 1 og 2 som terrænnært anlæg. Bekendtgørelsen fastsætter krav til afstand og placering, herunder at terrænnære anlæg skal etableres mindst 50 meter fra en ikke-almen vandforsyning, jf. Bekendtgørelse om jordvarmeanlæg § 9, stk. 2.

Vurdering af nye oplysninger

MFKN fandt, at der var fremkommet nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning, som kunne begrunde en genoptagelse af sagen. Nævnet lagde vægt på, at de nye oplysninger betød, at et af vilkårene i den oprindelige tilladelse ikke blev overholdt, og at kravene i Bekendtgørelse om jordvarmeanlæg til etablering af jordvarmeanlæg ikke var opfyldt. Dette medførte en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet udfald, hvis oplysningerne havde foreligget tidligere. Kommunens afgørelse af 17. november 2023 led derfor af en væsentlig retlig mangel.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Jammerbugt Kommunes afgørelse af 17. november 2023 om afslag på genoptagelse af behandling af afgørelse om tilladelse til etablering af jordvarmeanlæg på [Adresse1], 9460 Brovst, og hjemviser sagen til fornyet behandling i Jammerbugt Kommune. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6.