Landsskatteretten: Forhøjelse af overskud og maskeret udbytte – Fiktive fakturaer og manglende dokumentation

Sagen omhandler en hovedaktionær, der blev beskattet af maskeret udbytte, og hvis enkeltmandsvirksomhed blev nægtet fradrag for udgifter. Både hovedaktionærens selskab, [virksomhed2] ApS, og hans enkeltmandsvirksomhed, [virksomhed5], havde fratrukket store beløb for mandskabsleje fra en række underleverandører.

Skattestyrelsen anså fakturaerne fra underleverandørerne ([virksomhed3] ApS, [virksomhed4] ApS, [virksomhed5], [virksomhed8], [virksomhed7] ApS og [virksomhed9] ApS) for at være fiktive. Begrundelsen var, at underleverandørerne manglede de nødvendige ressourcer til at levere ydelserne, og at betalingerne i flere tilfælde blev kanaliseret videre til fakturafabrikker eller til udlandet.

Som følge heraf forhøjede Skattestyrelsen overskuddet i klagerens enkeltmandsvirksomhed og beskattede ham personligt af de betalte beløb fra selskabet som maskeret udbytte. Klageren argumenterede for, at arbejdet reelt var udført og henviste til sine egne salgsfakturaer til slutkunder som bevis. Han påstod, at han ikke havde kendskab til underleverandørernes interne forhold.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede i det væsentlige Skattestyrelsens afgørelse. Retten fandt, at klageren skulle beskattes af maskeret udbytte, og at hans enkeltmandsvirksomhed ikke havde ret til fradrag for de omstridte udgifter.

Maskeret udbytte

Landsskatteretten stadfæstede beskatningen af klageren for maskeret udbytte i henhold til Ligningsloven § 16a. Retten lagde vægt på følgende:

• Skærpet bevisbyrde: Grundet personsammenfald i ejerskab og ledelse mellem klagerens selskaber ([virksomhed2] ApS og [virksomhed5]) og en af underleverandørerne ([virksomhed4] ApS), påhvilede der klageren en skærpet bevisbyrde.
• Manglende dokumentation: Klageren havde ikke fremlagt timesedler, samarbejdskontrakter eller anden dokumentation, der kunne underbygge fakturaernes realitet.
• Fiktive fakturaer: Retten fandt det bevist, at fakturaerne var fiktive. Underleverandørerne manglede de menneskelige og økonomiske ressourcer til at levere de fakturerede ydelser. Desuden blev betalingerne sporet videre til fakturafabrikker og udenlandske konti.
• Specifikke forhold for underleverandører:
  • [virksomhed4] ApS: Havde 9 ansatte, men udlejede arbejdskraft svarende til 18 personer.
  • [virksomhed3] ApS: Havde kun 3 ansatte og manglede ressourcer til at levere de fakturerede 2.022,5 mandskabstimer på en måned.
  • [virksomhed5]: Klagerens egen virksomhed havde begrænsede lønudgifter, som ikke stod mål med de viderefakturerede timer.

Dog blev beløbet for maskeret udbytte nedsat med 165.625 kr., da klageren kunne dokumentere, at dette beløb vedrørte en reel faktura fra en anden, legitim leverandør.

Overskud af virksomhed

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om at nægte fradrag for udgifterne i klagerens enkeltmandsvirksomhed på 3.095.570 kr. jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

• Utilstrækkelig dokumentation: De fremlagte fakturaer var ikke tilstrækkelig dokumentation, især under de foreliggende usædvanlige omstændigheder. Klageren havde ikke løftet sin bevisbyrde for, at udgifterne var reelle driftsomkostninger.
• Krav til bogføring: Retten henviste til kravene i Bogføringsloven § 9, stk. 1 om, at enhver registrering skal dokumenteres ved bilag, der kan identificere kontrolsporet.
• Tvivl om realitet: Der blev rejst betydelig tvivl om fakturaernes realitet baseret på de samme grunde som i sagen om maskeret udbytte, herunder underleverandørernes manglende kapacitet og mistænkelige pengestrømme.

Landsskatteretten stadfæstede derfor fuldt ud forhøjelsen af overskuddet af virksomhed.