Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til antennemast - genoptagelse

Planklagenævnet traf den 12. december 2023 en afgørelse vedrørende en landzonetilladelse til opstilling af en antennemast i Stevns Kommune. Klageren anmodede efterfølgende om genoptagelse af sagen, hvilket Planklagenævnet imødekom. Genoptagelsen skyldtes en sagsbehandlingsfejl, hvor et telefonnotat ikke havde været tilgængeligt for klageren i klageportalen, før den oprindelige afgørelse blev sendt ud. Den nye afgørelse erstatter den tidligere afgørelse af 12. december 2023.

Ejendommen og kommuneplanen

Sagen omhandler en landzonetilladelse til opførelse af en 42 meter høj antennemast på en landbrugsejendom på knap 2 hektar i landzone. Masten skal placeres cirka 19 meter fra den eksisterende bebyggelse på ejendommen. Området er udpeget som et særligt værdifuldt landbrugsområde i Stevns Kommuneplan 2021 og ligger uden for kommuneplanens rammer.

Kommuneplanens retningslinjer for antennemaster (6.2.17 – 6.2.26) angiver, at antennesystemer primært bør opsættes på eksisterende anlæg og konstruktioner. Hvis dette ikke er muligt, kan en ny antennemast tillades. Retningslinjerne understreger vigtigheden af at begrænse antallet af master, især i det åbne land, og at nye master så vidt muligt skal placeres i tilknytning til byer eller bymæssig bebyggelse. Visuel påvirkning skal minimeres, og der skal altid foretages en vurdering af mastens visuelle påvirkning.

Kommunens afgørelse

Stevns Kommune meddelte den 17. marts 2023 landzonetilladelse til opstilling af antennemasten. Tilladelsen blev givet under betingelse af, at masten skal fjernes, hvis den ikke har været i brug i mere end et år, at den skal være til rådighed for andre teleselskaber, og at eksisterende afskærmende beplantning skal bevares og suppleres.

Kommunen begrundede tilladelsen med, at masten skal stilles til rådighed for flere udbydere for at mindske det samlede antal master, og at den erstatter en tilsvarende mast cirka 800 meter væk, som er blevet nedrevet. Kommunen oplyste desuden, at en midlertidig antennemast var opsat for at imødekomme et behov for at kunne ringe 112. Kommunen vurderede, at placeringen ved eksisterende lavere bebyggelse var egnet til at opfylde ansøgerens dækningskrav og fandt alternative placeringer uegnede på grund af afstand og tekniske årsager.

Planklagenævnet har kompetence til at behandle kommunale afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1 og retlige spørgsmål efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Klagerens og ansøgerens argumenter

Klageren anførte, at opstillingen af antennemasten var i strid med lovgivningen, og at der var bedre alternative placeringsmuligheder, som kommunen ikke havde undersøgt tilstrækkeligt. Klageren påpegede også, at der ikke var undersøgt en overordnet plan med nabokommunen, og at området på den anden side af vejen var udpeget som ønsket skovrejsningsområde. Klageren oplyste desuden, at den eksisterende mast var nedtaget med fortsat god dækning, og at en ny mast i Lyderslev var en bedre placering.

Ved genoptagelsesanmodningen fremlagde klageren egne målinger og Facebook-uddrag, der angiveligt viste tilstrækkelig mobildækning, selv efter den gamle mast var nedtaget. Klageren gjorde gældende, at teoretiske dækningskort var unøjagtige, at den midlertidige mast dækkede fint, og at en signalforstærker på en privat mast kunne anvendes.

Ansøgeren fastholdt, at den ansøgte placering var nødvendig for at opfylde licensforpligtelsen og dækningsbehovet for flere teleoperatører, og at alternative placeringer ville kræve yderligere master eller ikke kunne bære det nødvendige udstyr. Ansøgeren henviste til dækningskort, der viste forbedret dækning med den ansøgte mast, og understregede den samfundsmæssige interesse i at begrænse antallet af master i det åbne land ved at kombinere flere operatørers behov i én mast.

Krav om landzonetilladelse og generelle principper

Opførelse af ny bebyggelse i landzone kræver tilladelse fra kommunen, jf. Planloven § 35, stk. 1. Selvom der findes undtagelser i Planloven § 36, stk. 1, nr. 9 og Planloven § 36, stk. 1, nr. 17, kræver en antennemast til mobilkommunikation byggetilladelse og dermed landzonetilladelse.

Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning og sikre bymæssig udvikling i planlagte områder, under hensyntagen til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn samt erhvervslivets muligheder.

Principper for placering af antennemaster

Planloven § 1, stk. 2 tilsigter en hensigtsmæssig udvikling og bevarelse af værdifulde landskaber. Der er en betydelig samfundsmæssig interesse i at etablere mobiltelefondækning, hvilket vægtes højt.

Planklagenævnet anvender følgende principper for placering af antennemaster:

• Nye master bør så vidt muligt placeres i bymæssig bebyggelse.
• I landzone bør de placeres i tilknytning til eksisterende høje konstruktioner (f.eks. andre master, vindmøller, skorstene).
• Kommunen skal overveje påbud efter Masteloven § 11 om adgang til eksisterende konstruktioner, eller om Masteloven § 10, stk. 1 kan anvendes.
• Hvis ovenstående ikke er muligt, bør masten placeres i tilknytning til eksisterende (lavere) bebyggelse. Hensynet til landskabet vejer normalt tungere end nabogener.
• Placering nær lavere byggeri er landskabeligt mere hensigtsmæssigt end fritstående placering.
• Placering i værdifulde landskabsområder bør undgås, men kræver konkret vurdering.
• Kommunen skal sikre, at den ansøgte placering er den bedst egnede, og ansøgeren skal undersøge alternative muligheder.

Planklagenævnets nye vurdering

Planklagenævnet fandt, at der var et godtgjort behov for antennemasten i området, og at den tjente en betydelig samfundsmæssig interesse, da ansøgeren havde et dækningskrav, og en tilsvarende mast var nedrevet. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Stevns Kommunes afgørelse om landzonetilladelse.

Nævnet lagde vægt på følgende:

• Masten placeres i tilknytning til eksisterende bebyggelse på ejendommen og fremstår derfor ikke fritstående i det åbne land.
• Opførelsen af én mast på den ansøgte placering eliminerer behovet for to master for at opfylde dækningsbehovet, hvilket stemmer overens med kommuneplanens retningslinjer (6.2.18 og 6.2.20) om at begrænse antallet af master af hensyn til landskabet og naturen.
• Det forhold, at ejendommen ligger i et særligt værdifuldt landbrugsområde, ændrer ikke resultatet, da dette gælder for stort set hele søgeområdet.
• Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at alternative placeringer ikke var bedre egnede. Vindmøllerne øst for den ansøgte placering lå for langt væk til at opfylde den ønskede dækning, og den ansøgte placering muliggør dækning af både dækningskravsområdet og Lyderslev landsby.
• Borgernes oplevelse af tilstrækkelig dækning kunne ikke føre til et andet resultat.
• Stevns Kommune var ikke forpligtet til at samarbejde med nabokommunen eller undersøge alternative placeringer der.

Planklagenævnet stadfæstede Stevns Kommunes afgørelse af 17. marts 2023. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.