Landsskatteretten: Beskatning af fikseret lejeindtægt og tilskud ved manglende betaling af leje og renter mellem selskab og kapitalejer

Sagen omhandler et selskabs skattepligtige indkomst for indkomstårene 2019, 2020 og 2021, hvor selskabets ejer, [person1], har boet i en del af selskabets ejendom. Skattestyrelsen forhøjede selskabets indkomst med fikseret lejeindtægt og skattepligtigt tilskud, samtidig med at selskabet fik fradrag for fikserede renteudgifter.

Selskabet, [virksomhed1] ApS, ejer en erhvervsejendom, hvoraf en del er godkendt til bebølse. [person1], der indirekte ejer selskabet, har boet i ejendommen siden oktober 2019. En lejekontrakt fastsatte en årlig leje på 66.000 kr., som skulle modregnes i selskabets gæld til [person1]. Det blev dog konstateret, at denne modregning aldrig fandt sted, og lejen blev ikke indtægtsført i selskabet.

Derudover var der en mellemregningskonto mellem selskabet og [person1], hvorpå der var beregnet renter af selskabets gæld til [person1]. Disse renter var dog kun indregnet i årsregnskabet for 2020, men ikke for 2019 og 2021, hvilket [person1] forklarede som en beklagelig fejl.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen forhøjede selskabets skattepligtige indkomst med:

Skattestyrelsen begrundede forhøjelsen af lejeindtægten med, at selskabet skulle beskattes af markedslejen, da ejendommen var stillet vederlagsfrit til rådighed for ejeren, jf. Statsskatteloven § 4, litra b. Beløbet blev anset for maskeret udbytte til [person1].

Vedrørende renteudgifterne fik selskabet fradrag for de beregnede renter, jf. Ligningsloven § 5, stk. 1 og Ligningsloven § 5, stk. 4, selvom de ikke var bogført for 2019 og 2021. Samtidig blev selskabet beskattet af et skattepligtigt tilskud svarende til de ikke-bogførte renter, da selskabet havde opnået en økonomisk fordel ved ikke at betale disse renter, jf. Statsskatteloven § 4.

Skattestyrelsen anvendte den forlængede ansættelsesfrist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5, da der var tale om kontrollerede transaktioner.

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant nedlagde påstand om nedsættelse af skatteansættelsen for alle tre indkomstår. Subsidiært blev der nedlagt påstand om hjemvisning til fornyet behandling.

Klageren anførte, at hvis [person1] blev beskattet af fri bolig, betød det, at han ikke skulle betale husleje til selskabet, og selskabet kunne derfor ikke beskattes af en lejeindtægt. Der var således ikke opnået en økonomisk fordel for selskabet.

Vedrørende tilskudsbeskatningen gjorde klageren gældende, at der ikke var grundlag for beskatning, da [person1]s renteindtægter fra selskabet allerede var modregnet i den manglende huslejebetaling. Klageren mente, at beskatningen af både [person1] og selskabet havde karakter af en pønal sanktion.

Endelig gjorde klageren gældende, at Skattestyrelsens afgørelse var ugyldig på grund af formelle mangler, idet den savnede tilstrækkelig begrundelse og henvisning til de korrekte retsregler, herunder Ligningsloven § 2.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, om selskabet skulle beskattes af en fikseret lejeindtægt, et skattepligtigt tilskud fra ejeren, og om selskabet var berettiget til fradrag for renteudgifter. Endvidere skulle retten vurdere, om Skattestyrelsens afgørelse var ugyldig på grund af begrundelsesmangler.

Materielt

Landsskatteretten bemærkede, at [person1] indirekte ejer alle ejerandele i selskabet og dermed udøver bestemmende indflydelse, jf. Ligningsloven § 2, stk. 2.

Skattepligtig lejeindtægt

[person1] har boet i en del af selskabets ejendom fra 1. oktober 2019 til 31. december 2021. Selvom en lejekontrakt fastsatte en årlig leje på 66.000 kr., som skulle modregnes i selskabets gæld til [person1], blev denne modregning ikke foretaget. Selskabet havde dermed stillet ejendommen vederlagsfrit til rådighed for [person1] og havde ikke opnået den lejeindtægt, det kunne have opnået ved udleje til tredjemand. Selskabet skulle derfor beskattes af en fikseret lejeindtægt svarende til markedslejen, jf. Statsskatteloven § 4, litra b og Ligningsloven § 2, stk. 1. Det forhold, at [person1] samtidig måtte blive beskattet af værdien af fri bolig, kunne ikke føre til et andet resultat, jf. også SKM2009.93.ØLR. Skattestyrelsens skøn over, at den aftalte leje på 66.000 kr. var udtryk for markedslejen, blev ikke tilsidesat.

Skattepligtigt tilskud samt fradrag for renteudgifter

[person1] havde oplyst, at der var beregnet renter af selskabets gæld til ham, men at disse renter ikke var medtaget i selskabets årsregnskaber for 2019 og 2021. Mellemregningen viste ligeledes, at gælden ikke var forøget med de beregnede renter i de pågældende år. Selskabet havde således opnået en rentefordel og skulle som følge heraf beskattes af en fikseret rente svarende til markedsrenten, jf. Statsskatteloven § 4, litra e og Ligningsloven § 2, stk. 1. Repræsentantens argument om, at renterne allerede var modregnet i den manglende huslejebetaling, blev ikke anset for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort. Argumentet om, at beskatningen havde karakter af en pønal sanktion, kunne heller ikke føre til et andet resultat, jf. forarbejderne til Ligningsloven § 2. Skattestyrelsens skøn over, at den anvendte rentesats på 4 % var udtryk for markedsrenten, blev ikke tilsidesat. Selskabet havde fradrag for renterne, jf. Statsskatteloven § 6, litra e og Ligningsloven § 5, stk. 4.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår skattepligtig lejeindtægt, skattepligtigt tilskud og fradrag for renteudgifter.

Formelt

Landsskatteretten vurderede, om Skattestyrelsens afgørelse var ugyldig på grund af begrundelsesmangler. Skattestyrelsen havde i afgørelsen anført de faktiske omstændigheder og henvist til Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5. For lejeindtægten var der henvist til Statsskatteloven § 4, litra b, SKM2009.93.ØLR og Den juridiske vejledning. For skattepligtigt tilskud var der henvist til Statsskatteloven § 4. Skattestyrelsen havde dog ikke henvist til Ligningsloven § 2, stk. 1 og Ligningsloven § 2, stk. 2.

Efter en konkret væsentlighedsvurdering fandt Landsskatteretten, at den manglende henvisning til Ligningsloven § 2, stk. 1 og Ligningsloven § 2, stk. 2 ikke kunne føre til afgørelsens ugyldighed. Den manglende henvisning havde ikke haft afgørende betydning for selskabets mulighed for at vurdere og anfægte afgørelsen. En mangelfuld begrundelse kan repareres af Landsskatteretten, hvilket var sket ved denne afgørelse. Landsskatteretten fandt således, at Skattestyrelsens afgørelse var gyldig.

Frister

Da der var tale om kontrollerede transaktioner mellem selskabet og [person1] som eneanpartshaver, var Skattestyrelsen berettiget til at ændre selskabets skatteansættelse for indkomstårene 2019-2021 efter den forlængede ansættelsesfrist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5.