Nedsættelse af momstilsvar for enkeltmandsvirksomhed grundet manglende dokumentation og fejlagtigt skøn

Sagen omhandlede en enkeltmandsvirksomheds momstilsvar for afgiftsperioderne 1. halvår 2020 til 2. halvår 2021. Skattestyrelsen havde forhøjet virksomhedens momstilsvar skønsmæssigt på baggrund af konkrete indsætninger på indehaverens bankkonto, da virksomheden ikke havde fremsendt det anmodede regnskabsmateriale. Skattestyrelsen henviste til Opkrævningsloven § 5, stk. 2 og Momsloven § 27, stk. 1 for deres skønsmæssige ansættelse.

Klageren, indehaveren af virksomheden, nedlagde påstand om, at momstilsvaret skulle nedsættes, da de pågældende indsætninger ikke udgjorde betaling for momspligtige varer eller ydelser. Klageren argumenterede, at indsætningerne var:

• Tilbagebetaling af forsikringspræmie fra [virksomhed2].
• Betaling for fakturaer (19290 og 19298), der var udstedt og beskattet i et tidligere indkomstår (2019).
• Overførsler fra familiemedlemmer ([AL] og indehaverens søn) i form af lån eller udlæg.
• Udbetaling af aconto-løn fra [virksomhed3] ApS.

Klageren fastholdt, at disse overførsler hverken var skatte- eller momspligtige indtægter for virksomheden.

Landsskatterettens vurdering

Landsskatteretten anerkendte, at Skattestyrelsen var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af momstilsvaret, da virksomheden ikke havde fremsendt det krævede regnskabsmateriale, jf. Momsloven § 55, stk. 1 og Opkrævningsloven § 5, stk. 2. Retten henviste til en tidligere afgørelse (sagsnr. [sag1]), hvor det var fastslået, at Skattestyrelsen var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af indehaverens overskud af virksomhed på grund af manglende selvangivelse og regnskabsmateriale.

Dog fandt Landsskatteretten, at de konkrete indsætninger, som Skattestyrelsen havde medregnet i momstilsvaret, ikke udgjorde momspligtig omsætning. Retten lagde vægt på, at indehaveren havde godtgjort, at indsætningerne fra forsikringsselskabet, familiemedlemmer og lønudbetaling ikke var vederlag for momspligtige leverancer, jf. Momsloven § 4.

Vedrørende fakturaerne fra 2019 (19290 og 19298) fastslog retten, at afgiftspligten indtrådte ved udstedelsen af fakturaerne i 2019, jf. Momsloven § 23, stk. 2. Betalingstidspunktet i 2020 ændrede ikke på dette, da betalingen ikke var sket inden levering eller udstedelse af fakturaen. Derfor var disse indsætninger virksomhedens momstilsvar uvedkommende for afgiftsperioderne i 2020.

Landsskatteretten nedsatte derfor virksomhedens momstilsvar for de konkrete indsætninger til 0 kr. for alle de omhandlede afgiftsperioder.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioderne 1. halvår 2020 til 2. halvår 2021, da indehaveren ikke havde fremsendt virksomhedens regnskabsmateriale, jf. Opkrævningsloven § 5, stk. 2. Den yderligere omsætning blev anset for momspligtig efter Momsloven § 4.

Retten fandt dog, at de konkrete indsætninger, som Skattestyrelsen havde medregnet, ikke skulle indgå i virksomhedens momstilsvar. Dette skyldtes, at indehaveren havde godtgjort, at indsætningerne fra henholdsvis [virksomhed2] (forsikringspræmie), indehaverens far ([AL]) (udlæg/lån), indehaverens søn og nimbus (lån/løn) ikke udgjorde momspligtig omsætning i virksomheden. Disse overførsler blev ikke anset for at være vederlag for levering af varer eller ydelser.

Vedrørende indsætningerne fra faktura 19290 og 19298, som var udstedt i 2019, fandt retten, at disse var virksomhedens momstilsvar uvedkommende for afgiftsperioderne i 2020. Afgiftspligten indtrådte ved udstedelsen af fakturaerne i 2019, jf. Momsloven § 23, stk. 2, og der var ikke grundlag for at anse betalingstidspunktet for leveringstidspunktet, da betaling ikke var sket inden levering eller udstedelse af faktura.

Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse og nedsatte virksomhedens momstilsvar for de konkrete indsætninger til 0 kr. for de pågældende afgiftsperioder: