Sag om bopælsret for mindreårig datter

Denne sag omhandlede spørgsmålet om bopæl for en datter, Barn 1, født i 2008. Sagsøgeren, faderen, anlagde sagen mod sagsøgte, moderen, med påstand om, at bopælen for Barn 1 skulle være hos ham. Sagsøgte var ikke mødt i retten, men var repræsenteret af en beskikket advokat i medfør af Retsplejeloven § 449.

Sagsøgerens Baggrund og Forhold til Sagsøgte

• Sagsøgeren, en 50-årig dansk statsborger født i Marokko, kom til Danmark for 20 år siden. Han er uddannet i juridiske fag og har tidligere drevet restaurant, men oppebærer nu førtidspension. Han bor i By 1 med sine tre andre børn på 15, 9 og 3 år.
• Sagsøgeren mødte sagsøgte i Marokko i 2007, og de blev gift. Barn 1 blev født i Marokko i 2008.
• I februar 2009 kom sagsøgte og Barn 1 til Danmark for at bo sammen med sagsøgeren. Sagsøgeren oplevede dog, at sagsøgte primært ønskede ophold i Danmark og EU.

Barnets Ophold og Sagsøgerens Bekymringer

• Sagsøgte rejste til Tyskland i marts 2009 og igen i maj 2009, hvor hun efterlod Barn 1 hos sagsøgeren.
• I september 2009 kom sagsøgte tilbage til Danmark for at se Barn 1, men tog hende med til Tyskland i november 2009.
• Siden november 2009 har Barn 1 boet hos sagsøgte i Tyskland. Sagsøgeren har kun haft begrænset kontakt med Barn 1 siden da.
• Sagsøgeren udtrykte bekymring for Barn 1's opvækstmiljø i Tyskland, idet sagsøgte angiveligt lever som prostitueret, og hendes brødre ernærer sig ved salg af stoffer.
• Sagsøgeren og sagsøgte blev skilt i Marokko i februar 2010, hvor faderen automatisk fik forældreretten ifølge marokkansk ret.

Rettens Begrundelse og Afgørelse

• Retten vurderede, at sagsøgeren ville være i stand til at tage vare på Barn 1 og give hende bopæl.
• Det blev dog lagt til grund, at Barn 1, bortset fra en kort periode i 2009, primært har boet hos sin mor, og siden efteråret 2009 alene hos hende i Tyskland.
• Selvom Barn 1 er dansk statsborger, og det oprindeligt var meningen, at hun skulle bo i Danmark, fandt retten ikke, at sagsøgerens forklaring alene var tilstrækkelig til at godtgøre, at Barn 1 lever under dårlige forhold i Tyskland.
• Retten fandt det ikke godtgjort, at det ville være det bedste for Barn 1 at få bopæl hos sagsøgeren, jf. Forældreansvarsloven § 17, jf. Forældreansvarsloven § 4.
• På denne baggrund blev sagsøgtes frifindelsespåstand taget til følge.

Sagsomkostninger

• Sagsøgte blev pålagt at betale 12.500 kr. i sagsomkostninger til statskassen i forbindelse med beskikkelsen af advokat for sagsøgte, jf. Retsplejeloven § 449.
• Sagens øvrige omkostninger blev ophævet.