Afgørelse om samvær: Udvidelse af samvær mellem barn og far

Sagen omhandlede en samværstvist mellem en mor og en far vedrørende deres fælles barn, født i 2017. Familieretshuset indbragte sagen for familieretten den 4. maj 2021. Parterne har fælles forældremyndighed, og barnet har boet hos moderen siden forældrenes samlivsophævelse i 2019. En tidligere samværsafgørelse fra Familieretshuset fra december 2019 blev stadfæstet af familieretten i marts 2020.

Moderens Påstande

Moderen ønskede en nedsættelse af samværet, da hun mente, at barnet mistrivedes og reagerede negativt på den eksisterende samværsordning, herunder med vredesudbrud, søvnproblemer og mareridt. Hun forklarede, at barnet er sensitivt og har brug for faste rammer og forudsigelighed. Moderen oplevede, at samarbejdet med faderen var dårligt, og at han ikke var tilstrækkeligt engageret i barnets trivsel, herunder i forhold til vægtproblemer og deltagelse i Familieværkstedet.

Faderens Påstande

Faderen nedlagde påstand om frifindelse over for moderens krav om nedsættelse af samværet og fremsatte en selvstændig påstand om udvidelse af samværet. Han mente, at barnet trivedes godt hos ham og ikke udviste de problemer, moderen beskrev. Faderen ønskede mere tid med barnet, herunder længere ferier og onsdagssamvær, for at være en større del af barnets daglige rutiner og styrke deres relation. Han mente, at konflikterne skyldtes fortolkningstvivl om tidligere afgørelser og håbede, at en klar dom ville forbedre samarbejdet.

Sagens Oplysninger

Retten modtog udtalelser fra institution, kommune og lægehus. Faderen havde fri proces. Begge forældre afgav forklaringer, der belyste deres forskellige opfattelser af barnets trivsel og forældresamarbejdet. Moderen beskrev en episode i nytåret 2020, hvor faderen ikke afleverede barnet som aftalt, hvilket førte til politiindblanding og yderligere forværring af samarbejdet. Faderen afviste moderens bekymringer om barnets mistrivsel og fremhævede barnets glæde og velfungerende adfærd hos ham.

Retten fandt, efter en samlet vurdering af barnets forhold, at det ville være bedst for barnet at have samvær med faderen i overensstemmelse med Forældreansvarsloven § 19 og Forældreansvarsloven § 21. Retten lagde vægt på, at samværsordningen skulle støtte barnets relation til faderen, give mulighed for længere ferier med ham, og at ugerne ikke skulle ændres for at undgå yderligere skift for barnet. Retten fastsatte en samværsordning, der inkluderede:

Fastsat Samværsordning

Ferieplacering:

• Faderen vælger først i lige år, moderen i ulige år.
• Den, der vælger først, skal give skriftlig besked senest 1. marts.
• Hvis fristen ikke overholdes, må den anden forælder vælge først og give skriftlig besked senest 1. april.
• Den, der vælger sidst, skal give skriftlig besked senest 1. maj.

Der blev ikke tilkendt sagsomkostninger til nogen af parterne eller statskassen.