Ophævelse af fælles forældremyndighed og fastsættelse af samvær

Sagen omhandlede spørgsmål om forældremyndighed, bopæl og samvær for et barn, født i 2015, mellem to mødre, Mor 1 og Mor 2. Sagen blev indbragt for familieretten den 1. juni 2021.

Parternes Påstande

Mor 1 påstod principalt, at den fælles forældremyndighed skulle ophæves, og at hun alene skulle have forældremyndigheden. Subsidiært påstod hun, at Barn skulle have bopæl hos hende. Vedrørende samvær påstod Mor 1 principalt, at Barn ikke skulle have samvær med Mor 2, og subsidiært, at samværet skulle være overvåget.

Mor 2 påstod frifindelse, således at den fælles forældremyndighed blev opretholdt, og at Barn skulle have bopæl hos hende. Mor 2 fremsatte også detaljerede forslag til samvær, hvis bopælen tilfaldt enten Mor 1 eller Mor 2, herunder fordeling af ferier.

Sagens Baggrund og Forløb

Parterne havde fælles forældremyndighed. Ved en tidligere dom fra Retten i Roskilde den 27. juli 2020 blev det midlertidigt bestemt, at Mor 1 skulle have forældremyndigheden og bopælen over Barn.

Sagen var præget af et højt konfliktniveau mellem forældrene, der havde anmeldt hinanden for psykisk og fysisk vold, dog uden politimæssig efterforskning. I december 2019 tog Mor 2 Barn med på krisecenter uden Mor 1's vidende, hvilket resulterede i 8½ måneder uden kontakt mellem Barn og Mor 1. Efterfølgende fik Mor 1 midlertidig forældremyndighed og bopæl.

Der blev foretaget flere børnesagkyndige undersøgelser og samværsrapporter, som belyste Barns trivsel og forældrenes samarbejde:

Børnesagkyndige Undersøgelser

• Børnesagkyndig 1 (15. januar 2021): Sagen var kompleks med gensidige anklager om vold. Barn havde udtalt sig om konflikter i hjemmet. Barns trivsel var forbedret efter tilbagevenden til vante omgivelser. Begge forældre havde et godt samspil med Barn, men Barn var for involveret i de voksnes konflikter på krisecenteret. Forældrenes samarbejde var dårligt, og det ville påvirke Barn. Mor 1 blev vurderet bedst egnet til at varetage omsorgsopgaven på længere sigt, og Mor 1 var mere indstillet på samarbejde.
• Børnesagkyndig 2 (17. juli 2021): Rapporten omhandlede overvåget samvær. Mor 2 fremstod indledningsvis intens og fastlåst, men var efterfølgende relevant, nærværende og kærlig. Barn imødekom Mor 2's hengivenhed. Barn virkede ikke bekymret eller bange for at møde Mor 2 og udtrykte kærlighed og savn. Samværene blev vurderet som positive og givende, og både Barn og Mor 2 ønskede at være sammen.
• Børnesagkyndig 3 (27. oktober 2021): Rapporten bekræftede, at samværene var vellykkede. Barn virkede tryg og snaksalig med Mor 2. Der var gensidighed i kontakten, og Mor 2 var god til at aflæse Barns behov. Konfliktniveauet mellem forældrene var dog fortsat højt og indvirkede på deres relation og samarbejde omkring Barn. Det blev vurderet, at der skulle en massiv indsats til for at forældrene kunne samarbejde om Barns tarv.

Skoleudtalelse

En udtalelse fra Barns børnehaveklasseleder (29. oktober 2021) beskrev Barn som en sød, smilende og omsorgsfuld pige, der trivedes i klassen, var vellidt og glad for at gå i skole. Barn var god til at løse konflikter og udtrykke følelser.

Forældrenes Forklaringer

• Mor 1 forklarede, at Barn trivedes godt hos hende, men var præget af at være blevet fjernet. Hun var bekymret for Barns trivsel hos Mor 2, især på grund af Mor 2's tidligere handlinger og beskyldninger. Mor 1 ønskede ikke samvær med Mor 2 på grund af disse bekymringer og det manglende samarbejde.
• Mor 2 forklarede, at hun havde boet på krisecenter og nu i et rækkehus. Hun havde ingen kontakt med Mor 1 og følte sig truet. Hun mente, at Barn ikke var bange for hende og trivedes under samvær. Mor 2 ønskede, at samvær skulle foregå via skolen for at undgå direkte kontakt med Mor 1. Mor 2 mente, at Mor 1 manipulerede Barn og var årsag til det manglende samarbejde.

Afgørelse om Forældremyndighed, Bopæl og SamværMor 1 fik tildelt den fulde forældremyndighed over Barn, og den fælles forældremyndighed blev ophævet. Dette blev begrundet i forældrenes høje konfliktniveau og manglende evne til at samarbejde om Barns forhold, hvilket ikke var til Barns bedste. Retten lagde vægt på, at Mor 1 bedst ville kunne varetage omsorgsopgaven for Barn, jf. Forældreansvarsloven § 11, stk. 2 og Forældreansvarsloven § 4.Samværet mellem Barn og Mor 2 blev fastsat til at starte med fire overvågede samvær af 1½ times varighed hver anden uge, efter Familieretshusets nærmere bestemmelser. Herefter skal Barn have løbende samvær med Mor 2 hver anden lørdag fra kl. 10.00 til kl. 16.00, hvor Mor 2 afhenter Barn hos Mor 1, og Mor 1 afhenter Barn hos Mor 2. Samværet bortfalder, hvis det falder sammen med Barns ferier eller andre helligdage. Retten henviste til Forældreansvarsloven § 19 og Forældreansvarsloven § 21 og lagde vægt på, at samværet skulle trappes langsomt op under hensyn til Barns behov for stabilitet og tilvænning.Ingen af parterne blev pålagt at betale sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen.