Ophævelse og hjemvisning af afgørelse om ikke miljøvurderingspligt for grundvandsindvinding ved Hampen

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage fra Danmarks Naturfredningsforening vedrørende Silkeborg Kommunes afgørelse om, at indvinding af grundvand til markvanding ikke var omfattet af krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse. Sagen omhandler to boringer, DGU [DGU nummer1] og DGU [DGU nummer2], beliggende i Hampen.

Sagens forhistorie og indvindingsmængder

Boringerne blev etableret i henholdsvis 1975 og 1981. Tidligere tilladelser tillod en samlet årlig indvinding på 55.000 m3 grundvand. Den faktiske indvinding har dog de seneste 10 år været lavere, med en maksimal samlet indvinding på 43.000 m3 årligt i 2013.

Områdets karakteristika

Området omkring boringerne indeholder to § 3-beskyttede søer og en § 3-beskyttet mose, beliggende ca. 510 meter sydøst for DGU [DGU nummer2] og ca. 140 meter syd for DGU [DGU nummer1]. Der er også kortlagt tilstedeværelse af den bilag IV-arten spidssnudet frø ca. 140 meter syd for DGU [DGU nummer1].

Silkeborg Kommunes afgørelse

Silkeborg Kommune traf den 14. november 2023 afgørelse om, at en ansøgt indvinding på 50.500 m3 grundvand årligt ikke krævede miljøvurdering eller § 25-tilladelse. Kommunen havde oprindeligt modtaget en ansøgning om 63.000 m3/år, men reducerede den tilladte mængde til 50.500 m3/år på grund af bekymringer for påvirkning af vandløb og sårbare naturområder. Kommunen begrundede sin afgørelse med, at den reducerede mængde var en "sædvanlig praksis" og en reduktion i forhold til de tidligere tilladte mængder på 55.000 m3/år. Kommunen vurderede, at projektet ikke ville have væsentlig negativ indvirkning på de nærliggende § 3-beskyttede områder eller yngle- og rasteområder for spidssnudet frø. Afgørelsen var baseret på Miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 2, litra diii og Miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 10, litra m.

Klagerens anbringender

Danmarks Naturfredningsforening klagede over afgørelsen med følgende hovedpunkter:

• Projektet medfører en markant påvirkning af nærliggende § 3-beskyttet natur, da beregninger viser en mulig vandstandspåvirkning, og der er observeret uhensigtsmæssig lav vandstand.
• Den historiske indvinding har muligvis medført en ulovlig tilstandsændring af § 3-natur, da der ikke er givet dispensation. Argumentet om "fortsættelse af hidtidig praksis" er misforstået, da praksis skal være lovlig.
• Projektet medfører potentiel skade på yngle- og rasteområde for spidssnudet frø, da arten er fundet i nærheden, og kommunen ikke har foretaget en tilstrækkelig vurdering af artens levesteder. Udtørring er en trussel for arten.

Silkeborg Kommunes bemærkninger til klagen

Silkeborg Kommune fastholdt, at den hidtidige indvindingsmængde var lovlig praksis, da naturtyperne først blev omfattet af naturbeskyttelsesloven efter indvindingens start. Kommunen anerkendte forekomsten af spidssnudet frø og formodede, at vandhullerne var ynglelokaliteter, men vurderede, at søernes karakter som ynglelokalitet kunne opretholdes.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet klagen med fokus på, hvorvidt Silkeborg Kommunes vurdering af projektets miljøvurderingspligt var foretaget på det rette grundlag. Nævnet kan prøve retlige spørgsmål i henhold til Miljøvurderingslovens § 49, stk. 1.

Vurdering af miljøvurderingspligt

Nævnet konstaterede, at Silkeborg Kommunes screeningsafgørelse var truffet på et forkert grundlag. Ifølge Miljøvurderingslovens § 15, stk. 1 og Miljøvurderingslovens § 21 skal vurderingen tage hensyn til kriterierne i Miljøvurderingslovens bilag 6. Nævnets praksis tilsiger, at vurderingen skal tage udgangspunkt i de faktiske (lovlige) aktiviteter.

Silkeborg Kommune baserede sin afgørelse på, at den ansøgte indvinding på 50.500 m3/år var en reduktion i forhold til de tidligere tilladte 55.000 m3/år. Nævnet fremhævede, at den faktiske indvinding de seneste 10 år maksimalt havde været 43.000 m3/år. En indvinding på 50.500 m3/år ville derfor udgøre en stigning i forhold til de faktiske forhold, ikke en reduktion. Denne fejl i grundlaget for afgørelsen udgjorde en væsentlig retlig mangel.

Kommunens vurderinger vedrørende påvirkning af andre boringer, § 3-beskyttet natur, spidssnudet frø og grundvandsforekomsters kemiske tilstand var alle baseret på den fejlagtige præmis om en reduktion i indvindingsmængden i forhold til tidligere tilladelser frem for faktiske forhold.

Yderligere bemærkninger

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede desuden, at en screeningsafgørelse skal træffes på baggrund af bygherrens ansøgning. Da en screeningsafgørelse ikke er en tilladelse, kan kommunen ikke ændre projektet og basere sin afgørelse på et modificeret projekt.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Silkeborg Kommunes afgørelse af 14. november 2023 om, at indvinding af grundvand til markvanding ikke er omfattet af krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse. Sagen hjemvises til fornyet behandling i Silkeborg Kommune. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.

Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Miljøvurderingslovens § 54, stk. 1.