Afslag på lovliggørende dispensation til delvis nedlæggelse af beskyttet ejerlavsdige

Sagen omhandler en klage over Esbjerg Kommunes afslag på en lovliggørende dispensation til delvis nedlæggelse af et beskyttet dige. Klager, en landmand, havde mellem 1999 og 2002 fjernet ca. 127 meter af et dige (D00.049.240), som er registreret som et beskyttet ejerlavsdige med kulturhistorisk værdi, der kan spores tilbage til 1200-tallet.

Sagens forløb

I 2015 ansøgte klager om en lovliggørende dispensation. Esbjerg Kommune meddelte i 2016 en dispensation på vilkår om etablering af et erstatningsdige. Efter en indsigelse fra Slots- og Kulturstyrelsen, som fandt afgørelsen i strid med praksis, trak kommunen sin afgørelse tilbage. Efter en ny sagsbehandling, der inkluderede en udtalelse fra Sydvestjyske Museer om digets høje kulturhistoriske værdi, meddelte kommunen den 15. februar 2018 et endeligt afslag på dispensation.

Klagerens anbringender

Klager påklagede afslaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet med følgende hovedargumenter:

• Principalt: Der bør gives dispensation uden krav om erstatningsdige, da den fjernede del af diget manglede landskabelig og biologisk værdi.
• Subsidiært: Der bør gives dispensation med krav om et erstatningsdige, som oprindeligt tilladt, da dette ville have samme historiske fortælleværdi.
• Alternativt: Hvis afslaget fastholdes, kræves et 15 meter bredt gennembrud i diget for at sikre adgang til markerne for landbrugsmaskiner uden en væsentlig omvej.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Esbjerg Kommunes afgørelse af 15. februar 2018 om afslag på lovliggørende dispensation. Nævnet finder ikke, at der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde en dispensation fra forbuddet i Museumsloven § 29 a, stk. 1.

Vurdering af dispensation uden erstatningsdige

Nævnet lægger til grund, at diget som ejerlavsdige har en høj kulturhistorisk værdi. Det anerkendes også, at diget har biologisk og landskabelig betydning som levested og spredningskorridor i agerlandet. Fjernelsen af diget var begrundet i driftsmæssige hensyn for landbruget, hvilket ifølge lovens forarbejder og fast praksis ikke udgør et sådant særligt tilfælde, der kan begrunde en dispensation efter Museumsloven § 29 j, stk. 2.

Vurdering af dispensation med erstatningsdige

Nævnet er enig med kommunen i, at et erstatningsdige ikke kan kompensere for tabet af den kulturhistoriske værdi, der er knyttet til et diges oprindelige placering. Da der ikke tidligere har været et dige på den foreslåede placering for erstatningsdiget, kan dette ikke begrunde en dispensation. Klager kunne heller ikke have en berettiget forventning om dispensation baseret på kommunens oprindelige, men senere tilbagetrukne, afgørelse.

Vurdering af krav om digegennembrud

Nævnet bemærker, at der ikke er ansøgt formelt om et digegennembrud hos kommunen. På det foreliggende grundlag vurderer nævnet, at der er adgang til markerne uden en væsentlig omvej, og at der derfor ikke er grundlag for at dispensere til et gennembrud.