Planklagenævnets afgørelse om forbud efter servitut vedrørende etagebyggeri i Lyngby-Taarbæk Kommune

Lyngby-Taarbæk Kommune traf den 3. november 2023 afgørelse om forbud mod opførelse af et etagebyggeri med 21 lejligheder på ejendommene [A1], 2800 Kongens Lyngby. Afgørelsen blev truffet med hjemmel i Planlovens § 43, idet kommunen vurderede, at byggeriet var i strid med en tinglyst servitut fra 1929. Ejeren af ejendommene klagede over afgørelsen til Planklagenævnet.

Servituttens indhold

Den tinglyste deklaration fra 1929 fastsætter, at der på den solgte parcel kun må opføres én beboelsesbygning til benyttelse for én familie samt et formerværksted med tilhørende skure. Historisk set blev der i 1932 opført et formerværksted/jernstøberi og senere en administrationsbygning. Mellem 1952-1953 blev en rigssal opført ved siden af værkstedet, som blev revet ned i 2018.

Kommunens begrundelse

Kommunen begrundede sit forbud med, at den ikke ønskede et byggeri af det ansøgte omfang på det pågældende areal, da det stred mod servituttens bestemmelser om et énfamiliehus og et værksted.

Klagen til Planklagenævnet

Klageren anførte, at området har undergået betydelige forandringer siden 1929. Oprindeligt et erhvervsområde med enkelte villaer og etageboliger i periferien, er området i dag præget af etageboligbebyggelse, og den eneste villa i området blev nedrevet i 1997. Klageren mente derfor, at kommunen ikke længere havde en aktuel planlægningsmæssig interesse i at håndhæve servitutten, da dens intentioner ikke længere var relevante for området.

Planklagenævnet behandlede klagen og vurderede, om kommunen havde en aktuel planlægningsmæssig interesse i at håndhæve servitutten efter Planlovens § 43. Nævnet har kompetence til at efterprøve retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3.

Generelt om håndhævelse af servitutter

En kommune kan efter Planlovens § 43 udstede påbud eller forbud for at sikre overholdelse af privatretlige servitutter, hvis bestemmelserne kan optages i en lokalplan. Det er dog en forudsætning, at der foreligger en aktuel planlægningsmæssig interesse i servituttens overholdelse. Hvis intentionerne bag servitutten ikke længere er til stede, kan kommunen være afskåret fra at håndhæve den.

Planklagenævnets vurdering af den planlægningsmæssige interesse

Planklagenævnet konstaterede, at det ansøgte etagebyggeri med 21 lejligheder var i strid med servitutten, som kun tillader et énfamiliehus og et værksted. Nævnet vurderede dog, at selvom kommunens ønske om at friholde ejendommene for bebyggelse af det ansøgte omfang som udgangspunkt er et planlægningsmæssigt relevant hensyn, kunne dette ikke varetages med hjemmel i den pågældende servitut.

Nævnet lagde vægt på, at området siden servituttens tinglysning i 1929 har ændret karakter markant. Fra at være et erhvervsområde med enkelte villaer er det i dag domineret af etageboliger, og der er ingen enfamiliehuse tilbage i umiddelbar nærhed af ejendommen. På denne baggrund fandt Planklagenævnet, at intentionerne bag servitutten ikke længere var til stede, og at kommunen derfor ikke havde en aktuel, planlægningsmæssig interesse i at håndhæve den.

Afgørelse

Planklagenævnet ophævede Lyngby-Taarbæk Kommunes afgørelse af 3. november 2023 om forbud efter servitutten, jf. Planlovens § 43. Dette betyder, at kommunens afgørelse ikke længere er gældende. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, og er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.