Energiklagenævnets afgørelse om afslag på forundersøgelsestilladelse til Stevns Nord Havvindmøllepark

EUROPEAN ENERGY A/S (klager) indgav en ansøgning om forundersøgelsestilladelse til Stevns Nord Havvindmøllepark under den såkaldte "åben dør-ordning". Denne ordning giver private aktører mulighed for at etablere vedvarende energianlæg på havet inden for 15 km fra kysten.

Sagsforløb og Energistyrelsens Afslag

Behandlingen af klagers ansøgning blev oprindeligt sat i bero den 1. februar 2023 på grund af en vurdering af, om tildeling af tilladelser under åben dør-ordningen kunne være i strid med EU-retten (ulovlig statsstøtte). Efter indgåelsen af "Aftale om Danmarks Havplan" den 7. juni 2023, som fastslog, at der ikke udlægges nye arealer til berostillede kommercielle åben dør-projekter, genoptog Energistyrelsen sagsbehandlingen.

Den 18. oktober 2023 meddelte Energistyrelsen afslag på forundersøgelsestilladelsen. Begrundelsen var, at området ikke blev vurderet relevant for udnyttelse af vedvarende energi, jf. Lov om fremme af vedvarende energi § 23, stk. 4 og Lov om fremme af vedvarende energi § 22, stk. 7. Energistyrelsen henviste til, at Stevns Nord Havvindmøllepark er beliggende i en generel anvendelseszone i havplanen, og at "Aftale om Danmarks Havplan" udtrykkeligt havde taget stilling til, at der ikke kunne udlægges nyt areal til åben dør-projekter. Energistyrelsen anførte, at der ikke lovligt kunne meddeles tilladelser efter Lov om fremme af vedvarende energi, som var i strid med den gældende havplan eller et offentliggjort forslag til ændring af havplanen, jf. Lov om maritim fysisk planlægning § 14, stk. 1. Da forundersøgelsestilladelser danner grundlag for en efterfølgende etableringstilladelse, og en sådan ikke ville kunne meddeles, fandt Energistyrelsen, at relevansbetingelsen ikke var opfyldt.

Klagers Anbringender

Klager påstod afgørelsen ugyldig eller subsidiært ophævet og hjemvist. Klager anførte blandt andet:

• Relevansvurdering: Energistyrelsens relevansvurdering skulle baseres på Lov om fremme af vedvarende energi, og havplanen var ikke i sig selv en hindring for udnyttelse af havvindenergi.
• Dynamisk Havplan: Havplanen er et dynamisk redskab, der kan ændres via havplantillæg, som sendes i offentlig høring. Klager henviste til Søfartsstyrelsens udtalelser om, at åben dør-projekter uden for udlagte områder kan være afhængige af et tillæg til havplanen.
• EU-ret og Internationale Forpligtelser: Energistyrelsen havde undladt at inddrage hensyn til gældende EU-ret og internationale forpligtelser, som f.eks. Parisaftalen og Rådets forordning 2022/2577 af 22. december 2022 om en ramme for fremskyndelse af udbredelsen af vedvarende energi, der fremmer vedvarende energi.
• Manglende Konkret og Individuel Behandling: Klager mente, at Energistyrelsen ikke havde foretaget en konkret vurdering af ansøgningen, jf. Forvaltningsloven § 24, men havde behandlet den generisk, på trods af projektets specifikke placering og lokale opbakning.
• Internt Notat: Et internt notat fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, som klager fremlagde, indikerede, at klagers projekt befandt sig i et område med tungtvejende grunde til udnyttelse af vedvarende energi, og at udlæg til VE i havplanen ikke var en forudsætning for en forundersøgelsestilladelse, men for en etableringstilladelse.

Energiklagenævnet ophævede Energistyrelsens afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Relevansvurdering og Havplanens Betydning

Nævnet fastslog, at planmæssige forhold, herunder havplanen, er et relevant hensyn i vurderingen af, om der skal meddeles afslag på en forundersøgelsestilladelse. Dette hensyn kan dog ikke stå alene, da formålet med Lov om fremme af vedvarende energi § 1 netop er at fremme produktion af energi fra vedvarende kilder.

Energiklagenævnet var enig i, at Lov om maritim fysisk planlægning § 14, stk. 1 forbyder tilladelser, der strider mod havplanen eller et offentliggjort forslag til ændring heraf. Nævnet fandt dog, at bestemmelsen ikke kan fortolkes således, at forundersøgelsestilladelser kun kan ansøges for arealer, der allerede er udlagt til vedvarende energi i havplanen. Bestemmelsen fastslår kun, at en tilladelse ikke kan meddeles, før et forslag til en havplanændring er offentliggjort, hvis en sådan ændring er nødvendig.

Da klagers ansøgning vedrørte et område, der på ansøgningstidspunktet var udlagt som en generel anvendelseszone – altså ikke på forhånd udelukket fra vedvarende energi – burde Energistyrelsen have foretaget en konkret vurdering af, om der var grundlag for at ændre den eksisterende havplan på baggrund af klagers ansøgning.

Tidspunkt for Havplanens Retsvirkning

Energiklagenævnet var uenig i Energistyrelsens vurdering af, at "Aftale om Danmarks Havplan" kunne sidestilles med en offentliggjort ændring af havplanen eller et forslag til en ny havplan. Den officielle offentliggørelse af et forslag til ændring af havplanen skete først den 27. november 2023, hvilket var efter Energistyrelsens afgørelse af 18. oktober 2023. Energistyrelsen havde derfor ikke den fornødne hjemmel til at træffe afgørelsen med den anførte begrundelse på afgørelsestidspunktet.

Energistyrelsens Bemyndigelse

Nævnet bemærkede desuden, at klima-, energi- og forsyningsministeren havde delegeret kompetencen til at træffe afgørelser om forundersøgelsestilladelser til Energistyrelsen via et brev. Dette på trods af, at Bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser § 15, stk. 1 indeholder et udtrykkeligt delegationsforbud for ansøgninger modtaget efter 1. januar 2017. Nævnet konstaterede, at hverken Lov om fremme af vedvarende energi, dens forarbejder eller bekendtgørelsen indeholder en udtrykkelig hjemmel til at dispensere fra dette delegationsforbud. Nævnet anbefalede, at ministeren i en fornyet afgørelse forholder sig til, om Energistyrelsen havde den fornødne bemyndigelse, og overvejer, om en sådan kompetenceoverførsel i stedet bør ske ved en ændring af bekendtgørelsen.

Afgørelse

På baggrund af den manglende fornødne hjemmel til afgørelsen ophævede Energiklagenævnet Energistyrelsens afgørelse af 18. oktober 2023 og hjemviste sagen til fornyet behandling, jf. Lov om fremme af vedvarende energi § 66, stk. 1.