Godtgørelse for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftale ved virksomhedslukning

Sagen omhandler en tvist mellem A, en lærling, og B, en virksomhed, vedrørende størrelsen af godtgørelsen for virksomhedens uberettigede ophævelse af en uddannelsesaftale. A, der var under uddannelse som tarmrenser, indgik en uddannelsesaftale med B den 11. marts 2022, med en planlagt uddannelsesperiode frem til den 19. september 2024. Arbejdsstedet var aftalt til at være i P.

Baggrund for ophævelsen

Virksomheden B er afhængig af råvarer fra E, som i april 2023 indstillede sin fabrik i P til lukning på grund af faldende antal grise til slagtning. Dette medførte, at B også måtte lukke sin produktion i P. Som følge heraf blev A's uddannelsesaftale ensidigt ophævet af virksomheden den 30. juni 2023, da der ikke kunne opnås enighed om en løsning. Virksomheden anerkendte, at ophævelsen var uberettiget, men mente, at godtgørelsen skulle nedsættes på grund af formildende omstændigheder.

Virksomhedens tiltag og A's situation

I forbindelse med fabrikslukningen udarbejdede B en socialplan, der omfattede lærlingene. Planen tilbød blandt andet:

• Job- og uddannelsesmesser.
• Individuelle samtaler med jobcenterkonsulenter eller HR-medarbejdere.
• Mulighed for flyttegodtgørelse og kørselsgodtgørelse ved nyt arbejde inden for E-koncernen.

Virksomheden tilbød A at fortsætte sin uddannelse på en af deres andre lokationer, f.eks. i Q, som lå ca. 200 km fra P. Virksomheden mente, at dette tilbud, kombineret med flyttegodtgørelse, gav A en reel mulighed for at færdiggøre sin uddannelse. Virksomheden havde dog ikke direkte kontaktet A forud for ophævelsen, da hun var sygemeldt. A forklarede, at hun ikke havde kørekort, og at det ikke var muligt at pendle eller flytte på grund af personlige og økonomiske årsager samt manglende netværk i Q. Hun havde ikke modtaget information om socialplanen eller muligheden for flyttegodtgørelse før mødet den 30. juni 2023, hvor aftalen blev ophævet.

Retsgrundlag og parternes påstande

Sagen blev behandlet i Tvistighedsnævnet i henhold til Erhvervsuddannelsesloven § 61 om misligholdelse af uddannelsesaftaler og Erhvervsuddannelsesloven § 65, der giver nævnet kompetence til at træffe afgørelse om ophævelse, erstatning og godtgørelse.

A påstod en godtgørelse på 40.000 kr. for den uberettigede ophævelse og det deraf følgende tab af uddannelsesmulighed. B anerkendte den uberettigede ophævelse, men påstod en lavere godtgørelse med henvisning til de omfattende bestræbelser på at hjælpe lærlingene videre og A's egen skyld ved at afvise tilbuddet om fortsat uddannelse på en anden lokation. Virksomheden fremhævede også, at lukningen skyldtes udefrakommende omstændigheder, som de var uden indflydelse på.

Tvistighedsnævnet fastslog, at en uddannelsesaftale efter prøvetiden er uopsigelig i henhold til Erhvervsuddannelsesloven § 60, og at en ophævelse kun er berettiget, hvis betingelserne i Erhvervsuddannelsesloven § 61 er opfyldt. Nævnet fastholdt sin praksis om, at virksomheden selv bærer risikoen for lukning, og at dette ikke berettiger en ophævelse i henhold til Erhvervsuddannelsesloven § 61, stk. 2.

Vurdering af godtgørelse

Ved en uberettiget ophævelse har en lærling som udgangspunkt krav på en godtgørelse på 40.000 kr. i henhold til en aftale fra december 2018 mellem DA og LO (nu FH). Denne godtgørelse kompenserer for løntab og forstyrrelse af lærlingens forhold, herunder tab af uddannelsesgode. Godtgørelsen kan kun undtagelsesvist forhøjes eller nedsættes ved særlige omstændigheder.

Nævnet lagde til grund, at virksomheden ikke forud for ophævelsen havde kontaktet A for at drøfte konkrete muligheder, og at det ikke var muligt for A at afslutte uddannelsen på en anden lokation uden at flytte, da hun ikke havde kørekort.

Stemmeafgivning og resultat

Der var uenighed blandt nævnets medlemmer:

To voterende medlemmer fandt, at virksomhedens tilbud om fortsat uddannelse på en anden lokation i kombination med flyttegodtgørelse udgjorde en reel mulighed for A til at afslutte sin uddannelse. De mente, at A ved at afslå dette tilbud havde udvist egen skyld, og at godtgørelsen derfor burde nedsættes til 20.000 kr. De henviste til, at tilbuddet var foreneligt med kravene om en lærlings mobilitet ved tilbud om optagelse i skoleoplæring, jf. Erhvervsuddannelsesloven § 66 c.

Tre voterende medlemmer fandt derimod, at A havde en berettiget forventning om at kunne gennemføre sit oplæringsophold i sit nærområde. De mente, at virksomhedens tilbud om en lokation, der nødvendiggjorde en flytning, ikke indebar, at A havde udvist egen skyld ved at afslå det. De bemærkede, at Erhvervsuddannelsesloven § 66 c og de øvrige bestemmelser i lovens kapitel 7a regulerer adgangen til skoleoplæring, som er et offentligt tilbud, og derfor ikke havde betydning for vurderingen af den konkrete aftale mellem A og B. De stemte derfor for at tilkende A den sædvanlige godtgørelse på 40.000 kr.

Efter stemmeafgivningen blev A's påstand om en godtgørelse på 40.000 kr. taget til følge. B blev pålagt at betale 40.000 kr. til A inden 14 dage. Ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger til den anden part. Sagen kan indbringes for domstolene inden 8 uger, jf. Erhvervsuddannelsesloven § 65, stk. 4.