Ophævelse og hjemvisning af afgørelse om delvist afslag på slutudbetaling af tilskud til Natura 2000-projekt

Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens delvise afslag på slutudbetaling af tilskud til et Natura 2000-projekt om etablering af naturlige vandstandsforhold. Klageren havde ansøgt om tilskud under ordningen Natura 2000 (2017) til projektet "[f1]" og modtog tilsagn om 1.079.513,00 kr. i juni 2018. Projektperioden løb fra den 19. september 2017 til den 19. september 2020.

Landbrugsstyrelsens afgørelse

Landbrugsstyrelsen traf den 23. august 2022 afgørelse om udbetaling af 111.700,15 kr., hvilket var en nedsættelse af det ansøgte beløb og en sanktion. Styrelsen begrundede afslaget med, at udgifter for 56.882,60 kr. ikke var tilskudsberettigede, da flere fakturaer var udstedt efter projektperiodens udløb, jf. Bekendtgørelse om tilskud til Natura 2000-projekter om etablering af naturlige vandstandsforhold og om tilskud til Natura 2000-projekter om rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning § 11, stk. 1, nr. 1.

Som følge af de ikke-tilskudsberettigede udgifter pålagde styrelsen en sanktion på 56.882,60 kr., da det ansøgte beløb oversteg det tilskudsberettigede beløb med mere end 10 % (17,43 %), med henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014.

Derudover reducerede Landbrugsstyrelsen projektarealet fra 27,93 ha til 9,25 ha og nedsatte det ansøgte beløb med 50 %. Dette skyldtes, at klageren ikke havde tinglyst en servitut på alle ejendomme med arealer, der indgik i projektet, med henvisning til Bekendtgørelse om tilskud til Natura 2000-projekter om etablering af naturlige vandstandsforhold og om tilskud til Natura 2000-projekter om rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning § 10, stk. 2, nr. 5 og Bekendtgørelse om tilskud til Natura 2000-projekter om etablering af naturlige vandstandsforhold og om tilskud til Natura 2000-projekter om rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning § 11, stk. 1, nr. 1.

Klagerens anbringender

Klageren påklagede afgørelsen den 19. september 2022. Klageren anførte, at den forsinkede fakturering skyldtes force majeure (COVID-19 pandemien), som gjorde det vanskeligt at opnå fysiske underskrifter til tinglysning. Klageren mente, at fakturaen burde godkendes, da den var modtaget og betalt inden indsendelse af slutudbetalingsanmodningen og inden fristens udløb herfor. Klageren fremhævede, at sanktionen ville bortfalde, hvis fakturaen blev godkendt, og at der ikke var forsøgt omgåelse af reglerne.

Vedrørende tinglysningen anførte klageren, at Bekendtgørelse om tilskud til Natura 2000-projekter om etablering af naturlige vandstandsforhold og om tilskud til Natura 2000-projekter om rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning § 10, stk. 2, nr. 5 alene kræver tinglysning på ejendomsniveau, ikke arealniveau. Klageren oplyste, at servitutter var tinglyst på samtlige ejendomme inden for projektarealet, og at der derfor ikke skulle ske nedsættelse af arealet eller tilskudsbeløbet.

Landbrugsstyrelsen fastholdt i sine bemærkninger til klagen, at COVID-19 var en kendt faktor, og at klageren kunne have ansøgt om forlængelse af projektperioden. Styrelsen præciserede, at hele projektarealet skulle være tinglyst i henhold til bekendtgørelsen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet traf afgørelse efter Bekendtgørelse om tilskud til Natura 2000-projekter om etablering af naturlige vandstandsforhold og om tilskud til Natura 2000-projekter om rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning § 21, stk. 1, jf. Lov om Landdistriktsfonden § 11 a, stk. 1. Nævnet ophævede Landbrugsstyrelsens afgørelse af 23. august 2022 og hjemviste sagen til fornyet behandling i Landbrugsstyrelsen. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1.

Nævnets prøvelse og bemærkninger

Miljø- og Fødevareklagenævnet begrænsede sin prøvelse til Landbrugsstyrelsens retsanvendelse, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1. Nævnet fandt, at Landbrugsstyrelsens afgørelse hvilede på en fejlagtig retsanvendelse og derfor var ugyldig.

Nævnet henviste til Bekendtgørelse om tilskud til Natura 2000-projekter om etablering af naturlige vandstandsforhold og om tilskud til Natura 2000-projekter om rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning § 10, stk. 2, nr. 5, som fastsætter, at tinglysning af servitut om naturlige vandstandsforhold skal ske senest 2 år efter dato for slutudbetaling. Da Landbrugsstyrelsen traf afgørelse om slutudbetaling den 23. august 2022, var klagerens frist for tinglysning først den 23. august 2024. Styrelsens nedsættelse af projektarealet på baggrund af manglende tinglysning var derfor forkert, da fristen endnu ikke var udløbet.

Øvrige bemærkninger til fornyet behandling

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede, at klageren stadig havde mulighed for at rette op på tinglysningsforholdene. Landbrugsstyrelsen bør derfor ved fornyet behandling undersøge, om tinglysning er sket eller er ved at ske.

Nævnet bemærkede desuden, at Landbrugsstyrelsen ved fornyet behandling bør sikre, at det retlige og faktiske grundlag for fastsættelsen af den relevante nedsættelsesprocent fremgår af afgørelsen. Styrelsen bør henvise til et hjemmelsgrundlag og ikke kun til administrationsgrundlaget eller tilskudsvejledningen. Hvis overtrædelsens vægtningskategori ikke indgår i den vejledende oversigt i tilskudsvejledningens bilag 1, skal styrelsen redegøre for baggrunden herfor.