Afvisning af klage over dispensation til etablering af urørt skov - manglende klageberettigelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Fredningsnævnet for Fyns afgørelse af 21. september 2023. Afgørelsen omhandlede dispensation til etablering af urørt skov på flere matrikelnumre i Hennetved By, Lindelse, samt Skovsgård Hgd., Humble.

Klagen blev indgivet den 16. oktober 2023 af [Org1]. Klager anførte, at fredningen af ejendommen foreskriver aktiv skovdrift med henblik på at opretholde en klassisk dansk skov med højstammede, fuldkronede træer. Etablering af urørt skov ville ifølge klager stride mod dette, da skovdriften i praksis ville ophøre. Klager fremhævede desuden, at urørt skov af en vis alder ikke i nævneværdig grad optager CO2, i modsætning til skov i omdrift. Endelig gjorde klager gældende, at [Org1] ifølge den afdøde ejer, [P1]'s testamente, er påtaleberettiget med hensyn til overholdelse af testamentets bestemmelser, men ikke var blevet inddraget i ansøgningen.

Baggrund for Fredningen og Ejendommen

Ejendommen er ejet af Danmarks Naturfond, som erhvervede den via [P1]'s testamente under specifikke betingelser om bevarelse og drift. Ejendommen er omfattet af Fredningsnævnet for Fyns afgørelse af 31. august 2006 om revision af fredningen af [V1], Sydlangeland Kommune, Fyns Amt. Den oprindelige fredning fra 1973 blev revideret, da den manglede en formålsbestemmelse og bestemmelser om naturpleje og -genopretning.

Fredningens formål er at bevare og forbedre områdets landskabelige, naturhistoriske og kulturhistoriske værdier, opretholde gunstig bevaringsstatus, foretage naturgenopretning, sikre offentlig færdsel og formidle natur- og kulturhistoriske værdier. Fredningen indeholder detaljerede bestemmelser om skovdrift, herunder udlægning af 20% af skovarealet til særlige driftsformer. Det fremgår dog også, at fredningen ikke skal hindre yderligere tiltag, der understøtter og forbedrer biodiversiteten.

Ansøgning om Urørt Skov

Danmarks Naturfond ansøgte om dispensation til at etablere urørt skov på 83% af [V1]'s 93 hektar skovarealer, primært ved omlægning af områder med gamle driftsformer. De resterende 17% skulle etableres som stævningsskov og strukturskov. Ansøger argumenterede for, at omlægningen til urørt skov er i overensstemmelse med fredningens formål, især med hensyn til at fremme biodiversitet og sikre gunstig bevaringsstatus.

Fredningsnævnet fandt, at det ansøgte krævede dispensation fra fredningen, især fra de detaljerede driftsbestemmelser og kravet om, at kun cirka 20% af skovarealet måtte udlægges til særlige driftsformer. Nævnet meddelte dispensationen med henvisning til, at det ansøgte ville fremme flere af fredningens formål, herunder bevaring af landskabelige værdier, gunstig bevaringsstatus og beskyttelse af dyre- og planteliv. De lagde vægt på, at 17% af skovarealet fortsat ville være udlagt til særlige driftsformer.

Klageberettigelse

Fredningsnævnet rejste tvivl om [Org1]'s klageberettigelse, idet de anførte, at [Org1] er en fond og ikke en lokal forening eller organisation med hovedformål om beskyttelse af natur og miljø, som krævet i Naturbeskyttelsesloven § 86, stk. 1, nr. 5. Klager fastholdt sin klageberettigelse med henvisning til fondens formål om at sikre efterlevelse af testamentet, herunder fredningen, og fondens påtaleret vedrørende servitutbestemmelser og dispensationer. Klager indsendte desuden sine vedtægter til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Fredningsnævnet for Fyns afgørelse om dispensation til etablering af urørt skov. Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt.

Nævnets Vurdering af Klageberettigelse

Nævnet vurderede klageberettigelsen i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 86, stk. 1, som opregner de parter, der kan påklage afgørelser efter lovens Naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1. Specifikt blev der set på bestemmelsen om lokale foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, jf. Naturbeskyttelseslovens § 86, stk. 1, nr. 5.

Nævnet gennemgik den tidligere ejers testamente og [Org1]'s vedtægter. Det fremgår af testamentet, at [Org1] er oprettet med det formål at forvalte arven, herunder udbetaling til dyrebeskyttelsesformål og forbedring af godsets anlæg, bygninger og naturskønhed. Desuden har fonden til opgave at føre tilsyn med driften og vedligeholdelsen af [V1]'s Gods og er påtaleberettiget med hensyn til servitutbestemmelser og eventuelle dispensationer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at [Org1] ikke er omfattet af kredsen af klageberettigede i Naturbeskyttelseslovens § 86, stk. 1. Nævnet var enig med fredningsnævnet i, at [Org1] er en fond, hvis primære formål er at bestyre en formue og uddele midler, snarere end at være en lokal forening eller organisation med hovedformål om beskyttelse af natur og miljø. Det forhold, at fonden har til formål at føre tilsyn med overholdelsen af testamentets bestemmelser og eventuelle dispensationer herfra, blev anset for et privatretligt forhold, der ikke vedrører fredningen efter naturbeskyttelsesloven.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.