Planklagenævnets afgørelse om lovliggørende landzonetilladelse til terrænregulering i Gribskov Kommune

Gribskov Kommune meddelte den 28. august 2023 en lovliggørende landzonetilladelse til terrænregulering på ejendommen matr.nr. [M1], [A1], 3200 Helsinge. Tilladelsen omhandlede en hævning af ca. 9 hektar landbrugsjord med op til ca. 2,5 meter samt yderligere tilførsel af 40.000 m3 muldjord, svarende til en ekstra hævning på 0,5 meter. En beboer i området klagede over afgørelsen til Planklagenævnet. Ejendommen ligger i landzone og er noteret som landbrugsejendom på ca. 53 hektar, hvorpå der drives et whiskydestilleri. Arealet er delvist udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde, bevaringsværdigt landskab og område med økologiske forbindelser i kommuneplanen. Det grænser op til Solbjerg Engsø, der er beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven § 3 og en søbeskyttelseslinje, samt Gribskov, som er omfattet af en skovbyggelinje. Både Solbjerg Engsø og Gribskov er en del af Natura 2000-område nr. 133.

Sagens forhistorie

Sagen har en længere forhistorie med flere ansøgninger og afgørelser. Ejendommens ejer ansøgte oprindeligt den 6. januar 2020 om tilladelse til tilkørsel af 200.000 m3 jord (senere 243.000 m3) til jordforbedring på ca. 17,8 hektar. Gribskov Kommune afgjorde den 11. marts 2020, at dette ikke krævede landzonetilladelse. Denne afgørelse blev dog ophævet af Planklagenævnet den 30. september 2021, som fandt, at projektet krævede landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1, da ejeren ikke havde sandsynliggjort, at jordtilførslen var nødvendig for forbedring af driften. Nævnet betragtede det som opbevaring af jord.

Ejeren ansøgte herefter den 28. april 2022 om lovliggørende landzonetilladelse for den allerede udførte terrænregulering på ca. 9 hektar samt tilladelse til yderligere 40.000 m3 muldjord. Gribskov Kommune traf den 24. juni 2022 afgørelse om, at den udførte terrænregulering ikke krævede landzonetilladelse, med henvisning til nye vurderinger af jordforbedringens effekt, jordbundsforhold og ejendommens historik som tidligere råstofområde. Denne afgørelse blev ligeledes ophævet af Planklagenævnet den 2. december 2022, som igen fandt, at projektet krævede landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1. Nævnet fastholdt, at ejeren ikke havde sandsynliggjort nødvendigheden af en hævning på minimum 2,5 meter for at forbedre driften, og at der ikke var godtgjort grusgravning i det ansøgte område. Nævnet bemærkede desuden, at problemer med opbevaring af overskudsjord bør løses gennem planlægning, ikke landzonetilladelser.

Gribskov Kommunes seneste afgørelse

På baggrund af Planklagenævnets afgørelse fra december 2022 foretog Gribskov Kommune en fornyet sagsbehandling. Kommunen gav den 28. august 2023 den lovliggørende landzonetilladelse til terrænreguleringen. Kommunen vurderede, at terrænreguleringen var indpasset i landskabet og lagde vægt på en afvejning af overordnede hensyn, herunder landskabelige hensyn, værdispild og proportionalitetsprincippet. Kommunen fremhævede, at fjernelse af den allerede tilførte jord ville medføre samme gener som ved tilførslen, og at den landskabelige ændring bestod i en udfladning af arealet. Desuden blev ejendommens historik med grusgravning og problemer med udsivning af grundvand fremhævet. Kommunen anerkendte, at der var sket en ændring af flere naboers udsigt og at praksis for udlæg af jord, der overstiger dyrkningsforbedring, er restriktiv, men fastholdt tilladelsen. Kommunen estimerede et betydeligt økonomisk værdispild på 90-110 mio. kr. ved fjernelse af al tilført jord på hele ejendommen.

Klageberettigelse

Ejendommens ejer anførte i klagesagen, at klageren ikke var klageberettiget. Planklagenævnet fandt dog, at klageren var klageberettiget, da klageren bor ca. 90 meter fra arealet, og den udførte terrænregulering har haft en væsentlig påvirkning på klagerens udsigt over landskabet og Solbjerg Engsø, hvilket kommunen selv havde anført i sin afgørelse.

Planklagenævnet ændrer Gribskov Kommunes afgørelse af 28. august 2023 om lovliggørende landzonetilladelse til terrænregulering til et afslag. Nævnet har kompetence til at behandle kommunens afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1 samt retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens øvrige afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 1 og Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Krav om landzonetilladelse

Planklagenævnet fastholder, at ansøgeren fortsat ikke har sandsynliggjort, at hævningen af arealet med op til 2,5 meter er nødvendig for forbedring af den landbrugsmæssige drift. Der er derfor tale om opbevaring af overskudsjord, hvilket kræver landzonetilladelse i henhold til Planloven § 35, stk. 1. Nævnet lægger vægt på, at der ikke er fremlagt nye oplysninger, som kan ændre denne vurdering. Det er fortsat ikke godtgjort, at grundvand skulle strømme ud på arealet og udgøre et dyrkningsproblem, ligesom det ikke er godtgjort, at der har været grusgravning på det ansøgte areal. Selvom et yderligere lag på 0,5 meter muldjord potentielt kan hjælpe på dyrkningen, retfærdiggør det ikke de underliggende op til 2,5 meter jord. Nævnet understreger, at man efter planloven ikke har krav på at omdanne et ikke-dyrkningsegnet areal til dyrkning af en specifik afgrøde eller opnå en ydelse væsentligt ud over, hvad arealet naturligt kan give.

Vurdering af landzonetilladelse

Et enstemmigt Planklagenævn finder, at der ikke kan gives landzonetilladelse til den udførte terrænregulering i henhold til Planloven § 35, stk. 1. Nævnet lægger afgørende vægt på følgende forhold:

• Landskabelige hensyn: Arealet ligger i et område udpeget som bevaringsværdigt landskab og et område med økologiske forbindelser. Den udførte terrænregulering har en væsentlig negativ effekt på det naturlige landskab og kan ikke begrundes i en driftsmæssig nødvendighed.
• Præcedens: Hensynet til præcedens vejer tungt, da en tilladelse i denne sag kan skabe uønsket praksis for lignende sager.
• Omfang og nabohensyn: Projektets udbredelse og omfang samt hensynet til naboer, hvis udsigt er ændret, er også væsentlige faktorer.
• Råstofgravning: Eventuel tidligere råstofgravning på arealet kan ikke begrunde en terrænregulering i det ansøgte omfang i det pågældende område.

Proportionalitet og værdispild

I forhold til proportionalitetsprincippet og værdispildsbetragtninger finder nævnet, at disse hensyn ikke kan føre til et andet resultat i den konkrete sag. Nævnet bemærker, at ejendommens ejer har været vidende om klagesagen og Planklagenævnets tidligere ophævelser af kommunens afgørelser siden den 23. april 2020. Der har derfor ikke kunnet være en berettiget forventning hos ejendommens ejer om at kunne udføre eller fortsætte terrænreguleringen. Under disse omstændigheder må hensynet til retshåndhævelsen vægtes højt. Nævnet finder, at det ikke vil være i strid med proportionalitetsprincippet at kræve fysisk lovliggørelse i form af fjernelse af den udførte terrænregulering med henblik på genoprettelse af landskabet. Værdispildsbetragtninger, selvom de er betydelige, kan under disse omstændigheder ikke tillægges afgørende betydning. Den af klageren oplyste beregning for udgifter ved at fjerne den tilførte jord er desuden baseret på totalfjernelse af al tilført jord på hele ejendommen, ikke kun de omhandlede 9 hektar.

Nævnet bemærker afslutningsvis, at problemer med opbevaring af overskudsjord fra byggeprojekter bør løses gennem planlægning eller lovgivning og ikke gennem et større antal landzonetilladelser til opbevaring af overskudsjord på landbrugsarealer. Afgørelsen er truffet af nævnet i henhold til Lov om Planklagenævnet § 3 a og er endelig, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.