Ophævelse af afgørelse om registrering af beskyttet eng i Jammerbugt Kommune

Sagen omhandler en klage over Jammerbugt Kommunes afgørelse om fastholdelse af registrering af beskyttet eng på dele af to matrikler, beliggende ca. 2,5 kilometer vest for Pandrup. Klager, ejendommens ejer, ønskede de vestligste ca. 300 meter af matriklerne afregistreret som beskyttet natur.

Kommunens Afgørelse

Jammerbugt Kommune fastholdt i sin afgørelse af 24. juli 2023, at arealerne fortsat var omfattet af beskyttelsen efter Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 2, nr. 4. Kommunen baserede sin vurdering på en luftfototolkning fra 1954 til 2022, som ifølge kommunen viste, at arealerne havde været græsarealer uden regelmæssige omlægninger. Kommunen henviste også til en besigtigelse fra Miljøstyrelsen i 2013, hvor et af arealerne fremstod som stubmark efter korndyrkning i omdrift, men vurderede, at omlægningsfrekvensen ikke var hyppigere end hvert 7.-10. år. Kommunen meddelte desuden et påbud om fysisk lovliggørelse af arealet med henvisning til Naturbeskyttelsesloven § 73, stk. 5 og Naturbeskyttelsesloven § 74, stk. 1.

Klagers Anbringender

Klager påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 17. august 2023. Klager anførte, at kommunens luftfototolkning var forkert, og at arealerne havde været omlagt hyppigere end antaget, herunder som del af brakordningen, hvilket indikerer omdrift. Klager bestred også, at jordbundsforholdene og hydrologien var karakteristisk for ferske enge, idet arealerne primært bestod af fin lerblandet sandjord og faldt 3-4 meter mod øst. Klager efterlyste en konkret vurdering af arealernes beliggenhed, vegetationssammensætning samt jordbunds- og fugtighedsforhold, og anmodede om en besigtigelse, som kommunen havde afvist.

Kommunens Bemærkninger til Klagen

Jammerbugt Kommune fastholdt sin vurdering og bemærkede, at oplysninger om driftshistorik fra Landbrugsstyrelsen kun dækkede perioden 2005-2010, og at arealerne var beskyttet før denne periode. Kommunen afviste, at brakordningen i sig selv var et argument mod beskyttelse, da der kunne gives braklægningsstøtte til beskyttede arealer. Kommunen anførte desuden, at jordbundstypen ikke var udslagsgivende, da ferske enge kan forekomme på forskellige jordtyper, og at enge kan være beskyttede, selvom de har en mindre fugtig bund. Den oprindelige vegetation måtte formodes at være væk grundet intensiv dyrkning.

Nye Oplysninger under Sagsbehandlingen

På Miljø- og Fødevareklagenævnets foranledning oplyste Jammerbugt Kommune den 16. januar 2025, at de fortsat vurderede det sandsynligt, at arealerne var beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven § 3, med henvisning til beliggenheden nær Ryå og driftshistorikken. Klager bemærkede hertil, at sandjord ikke ville blive tilstrækkelig fugtig til engvegetation, og at kommunen manglede konkrete oplysninger om arter, idet argumentationen alene var baseret på formodninger.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse i sagen efter Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 2, nr. 4, jf. Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2, jf. Naturbeskyttelsesloven § 78, stk. 1.

Nævnets Vurdering af Beskyttelsesstatus

Nævnet fandt, at de omhandlede arealer på matr. [Matrikelnummer 1] og [Matrikelnummer 2] ikke med tilstrækkelig sikkerhed kunne vurderes at være beskyttet eng efter Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 2, nr. 4. Nævnet lagde vægt på, at kravet om engvegetation på arealerne ikke kunne antages at være opfyldt. Dette skyldtes tvivl om arealernes tilstrækkelige fugtighed, hvilket blev afgjort af arealernes højere terræn, jordbundsforhold og afvanding. Selvom luftfotos fra 1954 til 2025 viste omlægningsfrie perioder på minimum 7 år, var nævnets opfattelse, at terrænforholdene forhindrede, at der var tale om beskyttet eng.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Jammerbugt Kommunes afgørelse af 24. juli 2023 om fastholdelse af registrering af beskyttet eng på en del af [Matrikelnummer 1] og [Matrikelnummer 2], samt påbud om fysisk lovliggørelse.

Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelsesloven § 88, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.