Stadfæstelse af afslag på dispensation fra bopælspligt efter Landbrugsloven

Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afslag på en ansøgning om tidsubegrænset dispensation fra bopælspligten på en landbrugsejendom i Toreby L. Klager, som er ejendommens ejer, anførte, at vedkommende er 3. generations ejer af ejendommen, og at der ikke var blevet orienteret om bopælspligten ved overtagelsen i 1985. Klager oplyste desuden, at ejendommen agtes afhændet, og anmodede derfor om en tidsbegrænset dispensation på 2 år.

Landbrugsstyrelsens afgørelse

Landbrugsstyrelsen afslog den 25. juli 2023 ansøgningen om tidsubegrænset dispensation fra bopælspligten og varslede samtidigt påbud om lovliggørelse. Styrelsen henviste til Landbrugslovens § 8, stk. 4 og Bekendtgørelse om reglerne i lov om landbrugsejendomme § 11, stk. 2. Styrelsen lagde til grund, at ejendommen på tidspunktet for klagers erhvervelse i 1985 ikke havde været i slægtens eje i mere end 75 år eller i mere end tre generationer. Landbrugsstyrelsen fremhævede en restriktiv praksis for dispensation fra bopælspligten og anførte, at den tid, hvor klager ulovligt havde ejet ejendommen, ikke kunne inddrages i beregningen af slægtens ejertid.

Klagerens argumenter og nye oplysninger

Klager fastholdt at være 3. generations ejer, idet klagers farmor ejede ejendommen fra 1924, hvorefter klagers far overtog den i 1939, og klager selv i 1985. Klager indsendte dokumentation i form af tingbogsudskrift og kirkebogsudskrift for at underbygge slægtsforholdet og ejerskabshistorikken. Klager anførte, at advokaten, der forestod ejerskiftet i 1985, var bekendt med, at klagers far skulle blive boende, og at klager aldrig var blevet informeret om bopælspligten. Klager oplyste desuden, at ejendommens jorder havde været bortforpagtet siden 1975, og at klager derfor troede, at landbrugslovens regler blev opfyldt.

Landbrugsstyrelsens bemærkninger til klagen

Landbrugsstyrelsen bemærkede, at der ikke var fremsendt tilstrækkelig dokumentation for, at klager var 3. generations ejer, eller for hvor længe klagers bedsteforældre havde ejet ejendommen. Styrelsen fastholdt, at selvom en tidligere ejer opfylder bopælspligten, ændrer det ikke den nye ejers forpligtelse, hvis den tidligere ejer fraflytter før bopælspligten er udstået. Efter modtagelse af klagers nye dokumentation anførte Landbrugsstyrelsen, at selv hvis ejendommen havde været i slægtens eje siden 1924, ville den samlede ejertid på 64 år ikke leve op til kriterierne for tidsubegrænset dispensation.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse af 25. juli 2023 om afslag på ansøgning om tidsubegrænset dispensation fra bopælspligten.

Nævnets kompetence

Nævnet fastslog, at det alene kan tage stilling til konkrete afgørelser, der indbringes for nævnet, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 1, stk. 1. Derfor havde nævnet ikke kompetence til at behandle klagers anmodning om en tidsbegrænset dispensation på 2 år, da Landbrugsstyrelsen endnu ikke havde truffet en særskilt afgørelse herom.

Vurdering af bopælspligt og dispensation

Nævnet konstaterede, at ejendommen er en landbrugsejendom undergivet landbrugspligt, herunder bopælspligten, jf. Landbrugslovens § 2, stk. 1 og Landbrugslovens § 2, stk. 2. Klagerens erhvervelse af ejendommen var omfattet af Landbrugslovens § 15, hvilket indebærer en pligt til at opfylde bopælspligten inden for 2 år efter erhvervelsen, jf. Landbrugslovens § 8, stk. 1.

Nævnet vurderede, at der ikke forelå særlige forhold, der talte for at meddele en tidsubegrænset dispensation fra bopælspligten efter Landbrugslovens § 8, stk. 4. Nævnet lagde vægt på den restriktive praksis for dispensation, som er begrænset til de situationer, der er oplistet i Bekendtgørelse om reglerne i lov om landbrugsejendomme § 11 og §§ 21-29 i det nu ophævede cirkulære nr. 94 af 22. november 2010 om lov om landbrugsejendomme. Selvom cirkulæret er formelt ophævet, finder nævnet, at dets bestemmelser fortsat er udtryk for en gældende praksis.

Kriterier for tidsubegrænset dispensation

Nævnet vurderede, at betingelserne for tidsubegrænset dispensation efter Bekendtgørelse om reglerne i lov om landbrugsejendomme § 11, stk. 2 ikke var opfyldt på tidspunktet for klagers erhvervelse i 1985. Dette gjaldt, selvom det blev lagt til grund, at ejendommen havde været i slægtens eje siden 1924 (ca. 61 år), da dette ikke opfyldte kravet om mindst 75 års samlet ejertid eller tre generationer før overdragelsen til den person, der ønsker dispensation. Nævnet lagde vægt på den betydelige forskel mellem den anførte ejertid og kravet om 75 år.

Ukendskab til regler

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at klagers ukendskab til reglerne om bopælspligt ikke kunne føre til et andet resultat, da dette ikke fritager klager for forpligtelsen efter landbrugsloven.