Dispensation til opførelse af ny hovedbygning m.m. inden for fredning - Afslag

Sagen omhandler en klage over Fredningsnævnet for Midtjylland, østlig dels afgørelse af 7. juli 2023, der meddelte dispensation til opførelse af en ny hovedbygning, etablering af en ny have og vej, flytning af en trappe samt fældning af skovareal på matr.nr. [Matrikelnummer 1]. Ejendommen, der er på ca. 67 ha og hovedsageligt består af fredskov, er omfattet af Overfredningsnævnets kendelse af 6. december 1979 om fredning af arealer ved [Fortroligt 1] i Odder Kommune.

Fredningens hovedformål er at opretholde landskabets karakter af godslandskab med store alléer og skovarealer samt at bevare de kulturhistoriske minder knyttet til godset. Fredningen indeholder forbud mod tilstandsændringer, terrænændringer, bebyggelse og anlæg af nye veje, men tillader erhvervsmæssigt nødvendig bebyggelse og mindre ændringer af veje efter godkendelse.

Ansøgningens indhold

Ansøgningen omhandlede opførelse af en ny hovedbygning på ca. 39 x 9 m med en delvist synlig kælderetage på 47 x 11,5 m og en højde på ca. 15,3 m. Bygningen skulle opføres i samme stil som eksisterende pavilloner. Den nye placering var på en bakketop 120 m nord for de eksisterende pavilloner, hvor den tidligere hovedbygning lå, men den historiske placering var ifølge ansøger plaget af oversvømmelser. Projektet inkluderede også etablering af et haveanlæg, flytning af trappetrin, fældning af ca. 0,58 ha skov og anlæggelse af en ny indkørsel fra [Vejnavn 2]. En eksisterende offentlig sti skulle flyttes for at give plads til haveanlægget.

Ansøger argumenterede for, at projektet ville bidrage til fastholdelsen af områdets herregårdslandskab og kulturhistoriske betydning, samt potentielt øge turismeindtægter og give mulighed for arrangementer i kælderlokalerne.

Fredningsnævnets afgørelse

Fredningsnævnet for Midtjylland, østlig del, meddelte dispensation den 7. juli 2023. Nævnet lagde vægt på, at det er en naturlig del af et godslandskab at have en hovedbygning, og at fredningen navnlig har til formål at bevare landskabelige og kulturhistoriske værdier. Nævnet bemærkede, at den oprindelige fredningsafgørelse tillod opførelse af en ny hovedbygning, selvom denne bestemmelse ikke blev gentaget i Overfredningsnævnets endelige afgørelse. Fredningsnævnet fandt, at projektet ikke stred mod Naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 2 eller 3, og at den nye placering på bakken eller omfanget af terrænændringer ikke i sig selv forhindrede dispensation. Nævnet mente, at det vigtigste var bygningens ydre fremtræden og dens tilpasning til området, ikke dens historiske placering. Desuden fandt nævnet, at flytning af trappetrin og stier ikke stred mod fredningens formål, da der kunne opnås enighed om et nyt stiforløb.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen den 31. juli 2023. Klager anførte, at det ansøgte stred mod flere fredningsbestemmelser og fredningens formål om at opretholde landskabets karakter. Klager mente, at projektet var for omfattende og ville ændre områdets udtryk negativt, at det ikke var erhvervsmæssigt nødvendigt, og at det indebar en forringelse af offentlighedens adgang. Klager bestred også Fredningsnævnets fortolkning af Overfredningsnævnets afgørelse vedrørende muligheden for en ny hovedbygning og fremhævede, at ejendommen havde fungeret uden hovedbygning i over 100 år. Der blev fremlagt rapporter om flagermus, og Fredningsnævnet foretog flere besigtigelser af ejendommen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrer Fredningsnævnet for Midtjylland, østlig dels afgørelse af 7. juli 2023 om dispensation til opførelse af ny hovedbygning, etablering af ny have og ny vej, flytning af trappe samt fældning af skovareal inden for fredning på matr.nr. [Matrikelnummer 1], til et afslag. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.

Nævnets vurdering

Et flertal i Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at det ansøgte var i strid med fredningens formål, som beskrevet i Naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1. Flertallet lagde vægt på projektets betydelige størrelse, dets høje og synlige placering på toppen af bakken, og at der ikke tidligere havde været en hovedbygning eller beboelsesbygning på den ansøgte placering. Desuden fremhævede flertallet, at den ansøgte bygning med den synlige kælderetage ville fremstå væsentligt højere end den tidligere hovedbygning på ejendommen.

Flertallet bemærkede endvidere, at det ansøgte stred mod en række specifikke fredningsbestemmelser, herunder:

• Forbuddet mod tilstandsændringer, jf. fredningens § 2.
• Forbuddet mod terrænændringer, jf. fredningens § 5.
• Forbuddet mod bebyggelse, jf. fredningens § 6.
• Forbuddet mod anlæg af nye veje, jf. fredningens § 9.

Nævnet præciserede, at afgørelsen ikke tog stilling til muligheden for at opnå dispensation til at opføre en ny hovedbygning på den tidligere hovedbygnings placering. Et mindretal i nævnet fandt derimod, at det ansøgte ikke stred mod fredningens formål, da det ville bidrage til oplevelsen af det kulturhistoriske godslandskab. Afgørelsen blev truffet i overensstemmelse med stemmeflertallet.