Planklagenævnets afgørelse om dispensation fra lokalplan nr. 92A, Område ved [A1]

Fredericia Kommune meddelte den 16. juni 2023 dispensation fra lokalplan nr. 92A, Område ved [A1], vedrørende etageantal, taghældning, bygningshøjde og terrænregulering på ejendommen [A1]. En gruppe beboere i området klagede over denne afgørelse til Planklagenævnet. Sagen omhandler en ombygning af en eksisterende udestue til bolig, etablering af en udnyttelig tagetage på et eksisterende enfamiliehus i én etage samt terrænregulering på ejendommen.

Lokalplanens bestemmelser

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 92A, Område ved [A1], og er placeret i delområde 1. Lokalplanens formål er blandt andet at fastlægge bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse og bebyggelse, at fastholde en del af området som offentligt tilgængeligt rekreativt område, og at sikre, at bebyggelsen udformes, så den passer til det særlige naturområde.

Lokalplanen fastsætter specifikke krav til bebyggelsens omfang og placering i delområde 1:

• Punkt 7.1.3 (Etageantal): Bygninger må ikke opføres med mere end én etage eller eventuelt forskudt etage.
• Punkt 7.1.4 (Bygningshøjde og taghældning): Intet punkt af en bygnings ydervæg eller tagflade må overstige 6,0 m over terræn, og tagets vinkel med det vandrette plan må ikke overstige 30°.
• Punkt 9.1.2 (Terrænregulering): Terrænreguleringer på mere end +/- 0,5 m i forhold til eksisterende terræn må kun foretages med Byrådets tilladelse.

Kommunens afgørelse og begrundelse

Kommunen gav dispensation fra lokalplanens punkter 7.1.3, 7.1.4 og 9.1.2. Begrundelsen var, at det ansøgte byggeri ikke ville ændre områdets karakter og udtryk, da det var tilpasset den øvrige bebyggelse. Kommunen lagde vægt på, at en bygningshøjde på 8,5 m med saddeltag ville virke mindre voldsom end et fladt tag på 6 m, at overskridelsen af taghældningen var minimal, og at terrænreguleringen alene skete i den sydlige ende i forbindelse med parkeringspladser, hvilket tidligere var set i området.

Projektet blev sendt i naboorientering efter planlovens § 20, stk. 1, og der indkom tre høringssvar.

Klagen til Planklagenævnet

Klagerne anførte, at dispensationerne var i strid med lokalplanens principper, at kommunens beslutningsgrundlag var utilstrækkeligt (manglende visualiseringer og tvivl om mål/koter), at reglerne om partshøring (forvaltningslovens § 19) ikke var overholdt, og at naboorienteringen ikke havde taget klagernes bekymringer i betragtning. Planklagenævnet behandlede disse spørgsmål, men tog ikke stilling til klagepunktet vedrørende overskridelse af det skrå højdegrænseplan i Bygningsreglement 2018 (BR18), da dette falder uden for nævnets kompetence.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Fredericia Kommunes afgørelse om dispensation fra lokalplan nr. 92A. Dette betyder, at kommunens afgørelse forbliver gældende.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter lovligheden og gyldigheden af afgørelser, fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af forvaltningsretlige grundsætninger.

Umiddelbart tilladt eller krav om dispensation

Nævnet fastslog, at lokalplanens bestemmelser er bindende i henhold til planlovens § 18. Dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, kræver dispensation efter planlovens § 19.

• Etageantal (pkt. 7.1.3): Den ansøgte udnyttelige tagetage er i strid med lokalplanens krav om maksimalt én etage og kræver derfor dispensation.
• Bygningshøjde (pkt. 7.1.4): Den ansøgte bygningshøjde på 8,5 m overskrider lokalplanens grænse på 6,0 m og kræver dispensation.
• Taghældning (pkt. 7.1.4): Den ansøgte taghældning på 33 grader overskrider lokalplanens grænse på 30 grader og kræver dispensation.
• Terrænregulering (pkt. 9.1.2): Nævnet opfattede bestemmelsen som en dispensationsbestemmelse, hvilket betyder, at den ansøgte terrænregulering på mere end +/- 0,5 m kræver tilladelse/dispensation.

Mulighed for at give dispensation

Planklagenævnet vurderede, at kommunens dispensation fra lokalplanens punkter 7.1.3 og 7.1.4 ikke var i strid med planens principper, da der er tale om bebyggelsesregulerende bestemmelser. Formålsbestemmelsen blev anset for en generel opremsning og ikke en fremhævelse af særlige principper. Punkt 9.1.2 er en dispensationsbestemmelse, og en dispensation herfra er derfor heller ikke i strid med planens principper. Kommunen havde således hjemmel til at give dispensation i henhold til planlovens § 19, stk. 1.

Beslutningsgrundlaget for afgørelsen

Nævnet fandt, at kommunens afgørelse var baseret på et tilstrækkeligt grundlag. Kommunen var i besiddelse af ansøgning, situationsplan og snittegninger med angivelse af eksisterende og fremtidigt terræn samt koter for byggeriets højde. Nævnet fandt ikke grundlag for at antage, at kommunen ville have vurderet sagen anderledes med yderligere oplysninger. Klagepunktet blev derfor ikke imødekommet.

Partshøring

Planklagenævnet vurderede, at klagerne ikke var parter i sagen i henhold til forvaltningslovens § 19, stk. 1. For klagerne mod øst medførte byggeriet primært indblik på den vestlige del af deres ejendomme, der anvendes til parkering og indgang, mens primære opholdsarealer var afskærmet. For klagerne mod vest var der kun et mindre vindue i den vestvendte gavl, og en afstand på ca. 23 m samt en bebygget ejendom imellem. Nævnet fandt ikke, at generne var tilstrækkeligt væsentlige til at give partsstatus. Klagepunktet blev derfor ikke imødekommet.

Naboorientering og håndtering af indsigelser

Kommunen havde foretaget naboorientering i perioden fra den 27. april 2023 til 21. maj 2023, inden afgørelsen blev truffet den 16. juni 2023. Nævnet fandt, at kommunen havde overholdt planlovens § 20, stk. 1 om naboorientering. Kommunen havde inddraget de indkomne høringssvar i sin afgørelse og forholdt sig til dem i et særskilt notat. Kommunen har ikke pligt til at imødekomme indkomne indsigelser. Klagepunktet blev derfor ikke imødekommet.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Klagegebyret tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.