Stadfæstelse af afslag på lovliggørende dispensation til nedlæggelse af diger med høj kulturhistorisk værdi

Sagen omhandler en klage over Kolding Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til nedlæggelse af to beskyttede jorddiger. Klagerne, to lodsejere, havde fjernet digerne for at forbedre arronderingen og opnå en mere hensigtsmæssig landbrugsdrift.

Kommunens afgørelse

Kolding Kommune meddelte den 26. september 2022 afslag på ansøgningen. Kommunen vurderede, at digerne var beskyttede i henhold til Museumsloven § 29 a, da de var angivet på kort fra før 1. juli 1992 og kunne identificeres på luftfotos tilbage til 1928. Med udgangspunkt i en udtalelse fra Museum Sønderjylland fandt kommunen, at digerne havde en meget stor kulturhistorisk værdi som vidnesbyrd om udskiftningen og landbrugsreformerne i 1700-tallet. Digerne blev også anset for at have biologisk værdi som småbiotoper og spredningskorridorer.

Klagens indhold og forløb

Klagerne anførte, at der ikke var tale om egentlige diger, men blot "skelarealer" med en svag forhøjning, og at de ikke havde særlig bevaringsværdi. De argumenterede for, at fjernelsen var begrundet i driftsmæssige fordele. Subsidiært foreslog de at etablere erstatningsdiger.

Under sagens behandling tilkendegav Kolding Kommune i første omgang, at man var indstillet på at give en dispensation med vilkår om etablering af et erstatningsdige, efter Museum Sønderjylland havde vurderet, at et erstatningsdige kunne have høj kulturhistorisk værdi. Kommunen ændrede dog efterfølgende holdning efter en gennemgang af Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis, som viste, at dispensationspraksis er meget restriktiv, og at driftsmæssige hensyn ikke er tilstrækkelig begrundelse.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Kolding Kommunes afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation.

Retsligt grundlag

Nævnet fastslår, at digerne er beskyttede efter Museumslovens § 29 a, stk. 1 og Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende § 1, stk. 1, nr. 4, da de er markeret på historiske kort. Dispensation fra forbuddet kan kun gives i særlige tilfælde, jf. Museumslovens § 29 j, stk. 2, og praksis er yderst restriktiv. Driftsmæssige eller økonomiske hensyn er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at begrunde en dispensation.

Nævnets vurdering

Miljø- og Fødevareklagenævnet er enig i, at digerne har stor kulturhistorisk værdi som spor efter landbrugsreformerne i 1700-tallet samt biologisk værdi som spredningskorridorer. Nævnet finder, at ønsket om en mere rationel markdrift ikke udgør et sådant særligt tilfælde, der kan begrunde en dispensation.

Vedrørende tilbuddet om et erstatningsdige vurderer nævnet, at dette ikke kan begrunde en dispensation, når de oprindelige diger har høj kulturhistorisk værdi og er fjernet af driftsmæssige årsager. At tillade dette ville skabe en uønsket præcedens. Nævnet bemærker, at et erstatningsdige generelt ikke kan erstatte den autentiske, kulturhistoriske værdi af et oprindeligt dige.

Endelig afviser nævnet, at kommunens oprindelige positive tilkendegivelse skabte en berettiget forventning hos klagerne. En sådan tilkendegivelse er ikke en endelig afgørelse, og klagerne kunne ikke forvente, at afgørelsen ikke ville blive påklaget eller ændret.