Planklagenævnets afgørelse om dispensation fra lokalplan vedrørende terrænregulering i Østbirk

Horsens Kommune traf den 6. juni 2023 afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation til terrænregulering på ejendommen [A1], 8752 Østbirk. Afslaget vedrørte en terrænregulering, som kommunen vurderede var i strid med lokalplan nr. 15, Boliger, Torpvej i Østbirk. Ejendommens ejere klagede over denne afgørelse til Planklagenævnet.

Planklagenævnet behandlede i sagen tre hovedspørgsmål:

Sagens centrale spørgsmål

• Om den udførte terrænregulering var umiddelbart tilladt i henhold til lokalplanen, jf. planlovens § 18, eller om den krævede dispensation fra lokalplanens § 5.06.
• Om Horsens Kommune havde en forkert retsopfattelse vedrørende muligheden for at give dispensation, jf. planlovens § 19.
• Om klagerne havde berettigede forventninger som følge af kommunens tidligere tilkendegivelser.

Ejendommen og lokalplanens bestemmelser

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 15, Boliger, Torpvej i Østbirk. Lokalplanens § 5.06 fastsætter specifikke regler for terrænregulering:

Det naturlige terræn skal bevares. Kun omkring hus, adgang og terrasse må det reguleres. Terrænreguleringer, der overstiger +/- 0,5 meter skal godkendes af Teknik & Miljø.

Kommunens afslag var begrundet med, at lokalplanens § 5.06 præciserer, hvilke områder på ejendommen der er tilladt at foretage terrænregulering, og at kommunen ikke kunne dispensere til terrænregulering udover disse områder. Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 3.

Planklagenævnet ophævede Horsens Kommunes afgørelse af 6. juni 2023 og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen. Dette betyder, at kommunens oprindelige afgørelse ikke længere er gældende.

Vurdering af dispensationsbehov

Planklagenævnet vurderede, at den udførte terrænregulering på ejendommen, herunder i det sydlige hjørne, ikke var udført omkring hus, adgang eller terrasse. Nævnet fandt derfor, at forholdet var i strid med lokalplanens § 5.06 og dermed krævede dispensation i henhold til planlovens § 19. Nævnet bemærkede, at det ud fra det foreliggende tegningsmateriale ikke var muligt at afgøre, hvor stor en del af terrænreguleringen der krævede dispensation, og overlod denne vurdering til kommunen i den fornyede behandling.

Kommunens dispensationskompetence

Planklagenævnet fandt, at kommunens afgørelse hvilede på en forkert retsopfattelse. Kommunen havde den opfattelse, at lokalplanens § 5.06 begrænsede dens hjemmel til at dispensere til terrænreguleringer på de dele af grunden, der ikke lå "omkring hus, adgang og terrasse". Nævnet vurderede dog, at det ikke fremgik tilstrækkeligt klart af bestemmelsen, at kommunens dispensationskompetence var begrænset på denne måde. Nævnet konkluderede, at kommunen ikke ved formuleringen af lokalplanens § 5.06 havde indskrænket sin dispensationskompetence, og at kommunen derfor havde mulighed for at dispensere til den ansøgte terrænregulering i henhold til planlovens § 19, stk. 1. Da afgørelsen led af en væsentlig retlig mangel, blev den erklæret ugyldig og hjemvist.

Berettigede forventninger og bindende forhåndstilsagn

Klagerne anførte, at en e-mail fra kommunens sagsbehandler af 29. marts 2023 havde skabt en berettiget forventning eller et bindende forhåndstilsagn om, at der ville blive givet dispensation. I e-mailen stod der blandt andet: "Jeg forventer at gå i gang med få afsluttet jeres sag og få sendt jer en dispensation en gang i næste uge, så I ikke længere skal have en åben sag herinde." Planklagenævnet fandt dog ikke, at kommunen herved havde givet et bindende forhåndstilsagn eller en berettiget forventning. Nævnet lagde vægt på, at korrespondancen viste, at kommunen afventede et muligt løsningsforslag fra naboejendommens ejere, og at formuleringer som "brikkerne er ikke helt faldet på plads endnu" og "forventer" indikerede, at der endnu ikke var truffet en endelig afgørelse. Klagepunktet blev derfor ikke imødekommet.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. lov om Planklagenævnet § 4.