Planklagenævnets afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation og påbud om lovliggørelse i Brøndby Kommune

Brøndby Kommune traf den 22. maj 2023 en afgørelse, der afslog en lovliggørende dispensation fra lokalplan nr. 208 for fire bygninger på ejendommen [A3] i Brøndby. Afgørelsen inkluderede også et påbud om lovliggørelse af forholdene. Sagen blev herefter indbragt for Planklagenævnet, som skulle vurdere en række retlige spørgsmål relateret til kommunens afgørelse. Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 208, et erhvervsområde, der i sin § 6.5 fastsætter, at bygninger skal holdes mindst 3,0 meter fra naboskel.

Bygningerne og deres placering

Klagen omhandlede fire specifikke bygninger på ejendommen, som alle var opført tættere på naboskel end tilladt ifølge lokalplanen:

• En garage på 48 m² (bygning 2)
• Et skur (bygning 4)
• En overdækning (bygning 5)
• En lav garage (bygning 6)

Forløbet før kommunens afgørelse

Sagen har en længere forhistorie, der involverer flere henvendelser mellem kommunen og klageren:

• November 2017: Kommunen kontaktede klageren med henblik på at få afklaret forskellige forhold på ejendommen, herunder overdækninger og en garage tæt på skel. Klageren blev anmodet om at ansøge om lovliggørelse via Byg og Miljø.
• 28. november 2017: Klageren ansøgte om byggetilladelse for garagen på 48 m² (bygning 2), men ikke for de øvrige overdækninger.
• 25. februar 2019: Kommunen sendte et mangelsbrev, hvor de gjorde opmærksom på andre uafklarede bygninger/oplag på grunden. Klageren bestrider at have modtaget dette brev.
• 18. marts 2023: Kommunen henvendte sig igen til klageren og bad om en ny ansøgning vedrørende samtlige bygninger, da sagen var blevet genfundet ved en gennemgang af ældre byggesager.

Kommunens begrundelse for afslag og påbud

Kommunen begrundede sit afslag på dispensation med, at de opførte bygninger skaber en utilsigtet fortætning af bebyggelsen på grunden, som er massivt bebygget fra syd til nord. Desuden mente kommunen, at boligenheden ikke fik tilstrækkeligt dagslys, og at en dispensation ville skabe en uønsket præcedens for området. Kommunen påbød klageren at fjerne udhusene og garagen senest den 1. august 2023 og indsende dokumentation herfor.

Planklagenævnet behandlede klagen over Brøndby Kommunes afslag på lovliggørende dispensation og påbud om lovliggørelse. Nævnet vurderede en række retlige spørgsmål, herunder om forholdene var umiddelbart tilladte, om der forelå myndighedspassivitet eller indrettelseshensyn, om kommunens beslutningsgrundlag var tilstrækkeligt, om afgørelsen var tilstrækkeligt begrundet, og om påbuddet var sendt til rette adressat og varslet korrekt.

Planklagenævnets kompetence og fortolkning

Planklagenævnet er kompetent til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet fastslog, at kommunens formulering om fjernelse af bygningerne inden en given dato havde karakter af et påbud om fysisk lovliggørelse.

Umiddelbar tilladelse eller krav om dispensation

Nævnet fandt, at garagen, skuret, overdækningen og den lave garage alle har karakter af bygninger og dermed er omfattet af lokalplanens § 6.5, der kræver en afstand på mindst 3,0 meter til naboskel. Da bygningerne er placeret tættere på skel, kræver forholdet dispensation i henhold til Planlovens § 19.

Fortabelse af retten til at kræve lovliggørelse

Planklagenævnet vurderede spørgsmålet om myndighedspassivitet og indrettelseshensyn for de enkelte bygninger:

• Bygning 2 (Garage): Nævnet fandt, at kommunen havde udvist myndighedspassivitet. Klageren ansøgte om lovliggørelse i november 2017, og der gik over fem år, før kommunen igen henvendte sig vedrørende garagen. Kommunen er derfor afskåret fra at kræve garagen lovliggjort.
• Bygning 4 (Skur) og 6 (Lav garage): Nævnet fandt ikke, at der forelå myndighedspassivitet, da klageren ikke fulgte op på kommunens anmodning om at ansøge om lovliggørelse af disse bygninger i 2017. Der blev heller ikke fundet indrettelseshensyn, der kunne begrænse kommunens mulighed for at kræve lovliggørelse, da bygningerne ifølge klageren var opført for henholdsvis ca. 13 og 11 år siden, hvilket ikke er tilstrækkeligt lang tid efter nævnets praksis.
• Bygning 5 (Overdækning): Nævnet fandt, at der forelå indrettelseshensyn. Overdækningen havde eksisteret upåtalt i mindst 17 år, da kommunen påtalte forholdet i 2017. Nævnet lagde vægt på, at der ikke var tilstrækkeligt tungtvejende samfundsmæssige interesser i at håndhæve lokalplanens bestemmelse, og at der ikke var oplysninger om naboklager eller gener.

Beslutningsgrundlag og begrundelse

Nævnet fandt, at kommunens beslutningsgrundlag var tilstrækkeligt, selvom der ikke var foretaget en besigtigelse. Kommunen kunne basere sin afgørelse på byggetegninger, kortmateriale og luftfotos. Vedrørende begrundelsen fandt nævnet, at kommunen havde angivet de hovedhensyn, der var bestemmende for afslaget (fortætning, dagslys, præcedens) og henvist til lokalplanens § 6.5. Selvom der manglede en henvisning til Planlovens § 19, blev denne retlige mangel anset for konkret uvæsentlig, da det kunne udledes af sagens øvrige omstændigheder.

Krav til påbuddet

Påbud vedrørende bygning 2 og 5

Da kommunen var afskåret fra at kræve lovliggørelse af bygning 2 og 5 som følge af henholdsvis myndighedspassivitet og indrettelseshensyn, blev den del af påbuddet, der vedrørte disse bygninger, ophævet.

Påbud vedrørende bygning 4 og 6

Nævnet fandt, at påbuddet vedrørende bygning 4 og 6 led af væsentlige mangler. Påbuddet var ikke adresseret og sendt til ejeren af ejendommen, men til en virksomhed, der drives fra ejendommen. Desuden havde kommunen ikke foretaget en partshøring i form af et varsel om det påtænkte påbud, hvilket er et krav ifølge praksis og Forvaltningslovens § 19, stk. 1. Disse mangler medførte, at påbuddet var ugyldigt, og den del af påbuddet blev derfor ophævet.

Afsluttende afgørelse

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Brøndby Kommunes afslag på dispensation til bygning 4 og 6. Dette betyder, at kommunens afslag på dispensation for disse to bygninger fastholdes. Den resterende del af kommunens afgørelse, herunder afslaget på dispensation for bygning 2 og 5 samt påbuddet om lovliggørelse af alle fire bygninger, blev ophævet. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.