Dispensation til ombygning af skydebane i beskyttet hede ophævet og hjemvist grundet mangelfuld vurdering af bilag IV-arters yngle- og rasteområder

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) behandlede en sag om Ringkøbing-Skjern Kommunes dispensation til ombygning af en skydebane på en matrikel i Skjern. Dispensationen var givet i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 1 og 4 og Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2, da et areal på ca. 1,15 ha på matriklen er registreret som beskyttet hede.

Klagen fra Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen den 22. juni 2023. Klager anførte, at ombygningen ikke var et naturforbedrende tiltag, men et større indgreb, der ville ødelægge 0,7 ha hede- og overdrevsareal. De argumenterede for, at etablering af erstatningsnatur ikke i sig selv kunne begrunde en dispensation, og at der ikke forelå væsentlige samfundsmæssige interesser. Klager henviste til besigtigelsesnotater, der viste en høj naturkvalitet med registrering af to- og et-stjernearter, karakteristiske for overdrev og heder i god naturtilstand. Endvidere mente klager, at projektet alene tilgodeså privatøkonomiske hensyn, hvilket ikke er tilstrækkeligt til at begrunde en dispensation, og at indgrebet ville medføre en afgørende forrykning af områdets tilstand.

Kommunens dispensation og projektbeskrivelse

Ringkøbing-Skjern Kommune meddelte dispensationen den 12. juni 2023 med den begrundelse, at projektet var nødvendigt for at støjdæmpe riffelbanen og muliggøre en senere miljøgodkendelse, idet anlægget ellers ville lukke. Kommunen lagde vægt på de samfundsmæssige interesser i projektet. Dispensationen var betinget af flere vilkår, herunder at projektet skulle gennemføres uden for dyrenes ynglesæson, at anlægsarbejdet skulle forstyrre så begrænset et område som muligt, og at der skulle etableres 0,7 ha erstatningsnatur på matriklens uregistrerede arealer. Topjorden på de nye jordvolde skulle bestå af næringsfattig jord og genanvendt vækstlag med frøpulje fra det eksisterende område for at fremme hede- og overdrevsvegetation.

Kommunen vurderede, at ca. 1,2 ha af arealet var omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, og at det var et sandet område med hede- og overdrevsnaturtyper med specielle plantesamfund. Skydebanen, der har været i brug siden 1946, skulle støjdæmpes med jordvolde for at overholde Miljøstyrelsens retningslinjer for støj. Kommunen erkendte, at projektet ville medføre omgravning og terrænregulering af store dele af det beskyttede område, hvorved overdrev og hede med tilknyttet dyreliv stort set ville forsvinde. Kommunen konstaterede ingen registreringer af bilag IV-arter i projektområdet, men nævnte potentiel forekomst af flagermus, ulv, grøn kølleguldsmed og det fredede skovfirben.

Ansøgers bemærkninger

Ansøger var enig i, at støjvoldene ikke var naturforbedrende, men nødvendige for at opnå en ny miljøgodkendelse og reducere støjbelastningen for naboer fra 80 dB til under 70 dB. Ansøger fremhævede, at skydebanen har eksisteret siden 1946, og at dens drift har holdt området lysåbent, hvilket har fremmet hede- og overdrevsnaturen. Ansøger mente, at det ville være muligt at opnå samme eller bedre naturkvalitet med den rette pleje. Ansøger understregede den samfundsmæssige betydning af skydebanen for jægere, skytter og politi, især da der er mangel på godkendte træningsmuligheder på landsplan, og forsvarets riffelbaner ikke længere kan lejes.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) fandt, at der i den konkrete sag kunne være tale om et særligt tilfælde, der kunne begrunde en dispensation fra forbuddet i Naturbeskyttelseslovens § 3, jf. Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2. Nævnet lagde vægt på, at projektets udførelse var afgørende for skydebanens fortsatte drift og opnåelse af miljøgodkendelse. MFKN fremhævede skydebanens centrale placering, dens status som en af de sidste i kommunen, og behovet for træningsmuligheder for jægere, skytter og politi. Disse blev vurderet som særlige samfundsmæssige interesser, der vejede tungere end naturbeskyttelseshensynene i den konkrete sag. Nævnet bemærkede også, at der ville blive etableret erstatningsnatur med en plejeplan, der tilgodeså fremvækst af hede- og overdrevsnaturtyper.

Utilstrækkelig vurdering af bilag IV-arter

MFKN vurderede dog, at Ringkøbing-Skjern Kommune ikke havde foretaget en tilstrækkelig vurdering af, hvorvidt der kunne ske beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- og rasteområder for bilag IV-arter i henhold til Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale beskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 10, stk. 1, nr. 1, jf. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale beskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 2. Denne mangel medførte afgørelsens ugyldighed.

Nævnet lagde vægt på, at kommunen alene havde konstateret potentiel forekomst af visse arter og ikke havde taget konkret stilling til den potentielle forekomst af bilag IV-arten markfirben. MFKN understregede, at bilag IV-vurderingen skal ske ud fra konkrete oplysninger om artens forekomst, og at myndigheden har pligt til at foretage tilstrækkelige undersøgelser for at belyse bestandens størrelse og udbredelse. På baggrund af projektområdets opfyldelse af biotopkravene for markfirben og fund af arten ca. 7,8 km øst for området, kunne det ikke udelukkes, at projektområdet var et potentielt yngle- og rasteområde for markfirben.

MFKN fandt dog, i overensstemmelse med kommunens vurdering, at projektets påvirkning af nærmeste Natura 2000-områder var neutral, da projektområdet lå langt væk fra disse områder, og der ikke ville ske en merbelastning med stoffer eller materialer.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Ringkøbing-Skjern Kommunes afgørelse af 12. juni 2023 om dispensation til ombygning af skydebane og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6.