Planklagenævnets afgørelse om afslag på landzonetilladelse til antennemast i Ikast-Brande Kommune

Ikast-Brande Kommune afviste den 15. maj 2023 en ansøgning om landzonetilladelse til opførelse af en 42 meter høj antennemast med tilhørende teknikkabine på en landbrugsejendom i Ejstrupholm. Ansøgeren har efterfølgende klaget over denne afgørelse til Planklagenævnet. Ejendommen, der er på ca. 13 hektar, ligger i landzone og er udpeget som et særligt værdifuldt landbrugsområde i kommuneplanen, uden for kommuneplanens rammer.

Ansøgningens indhold og formål

Ansøgningen omhandlede en 42 meter høj gittermast til IoT-teknologi (Internet of Things). Masten var tiltænkt placeret ca. 22 meter fra en af ejendommens kernebygninger og ca. 200 meter fra nærmeste nabo. Ansøgeren angav, at en tættere placering ved eksisterende bygninger ikke var mulig på grund af en eksisterende adgangsvej på matriklen. Hovedformålet med masten var at forbedre den digitale infrastruktur for IoT-teknologi og telekommunikation i områder, hvor der mangler egnede strukturer.

Undersøgelse af alternative placeringer

Ansøgeren havde undersøgt tre alternative placeringer. En placering på samme adresse blev fravalgt, da lodsejeren foretrak den ansøgte placering. De to øvrige alternativer blev afvist af ansøgerens radioplanlægger efter radiotekniske undersøgelser. Ansøgeren fremhævede, at der maksimalt må være en afstand på 2 km fra en IoT-enhed til masten, da de små IoT-sensorer har en rækkevidde på 2-3 km afhængigt af interferens.

Kommunens begrundelse for afslag

Kommunen begrundede afslaget med, at den ansøgte placering ikke var den bedste i området i henhold til Planklagenævnets principper for placering af master og de øvrige hensyn i landzonebestemmelserne. Kommunen vurderede desuden, at ansøgeren ikke reelt havde undersøgt alternative placeringer tilstrækkeligt og ikke havde godtgjort, at den ansøgte placering var den mest hensigtsmæssige. Kommunen lagde vægt på, at masten ikke skulle opstilles i forbindelse med en licens med dækningskrav, hvilket betød, at der ikke var en begrænsning i afstanden for, hvor alternative placeringer skulle undersøges. Samlet set fandt kommunen, at en tilladelse ville stride mod planlovens overordnede hensyn og intentioner.

Planklagenævnets kompetence og landzonereglerne

Planklagenævnet er kompetent til at behandle klager over kommunale afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1 (landzone), jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 1. Nævnet kan også tage stilling til retlige spørgsmål, herunder om et forhold kræver landzonetilladelse, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

I landzone kræves der som udgangspunkt tilladelse fra kommunen til ny bebyggelse og ændret anvendelse, jf. Planloven § 35, stk. 1. Der findes undtagelser fra dette krav, jf. Planloven § 5 u, Planloven § 36, Planloven § 37 og [Planloven § 38). Byggeri, der er fritaget for byggetilladelse og etableres til offentlige trafik-, forsynings- eller varslingsanlæg eller radio- og tv-modtagelse, kræver ikke landzonetilladelse, jf. Planloven § 36, stk. 1, nr. 9. En antennemast til mobilkommunikation kræver dog byggetilladelse og dermed også landzonetilladelse, jf. Planloven § 35, stk. 1.

Klagerens argumenter

Klageren fremførte, at mastens hovedformål var at forbedre den digitale infrastruktur for IoT-teknologi og telekommunikation i områder uden egnede strukturer. Masten ville optimere eksisterende dækning og kapacitet og kunne anvendes af andre teknologier og udbydere, herunder mobildækning. Klageren afviste kommunens henvisning til Planklagenævnets placeringsprincipper, da der ingen høje konstruktioner var på matriklen, og placeringen tæt på en kernebygning var i overensstemmelse med principperne. En eksisterende 42 meter høj mobilmast 4 km væk blev afvist som alternativ, da den lå for langt fra søgeområdet for IoT-teknologi.

Generelle principper for landzonetilladelse og antennemaster

Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning og sikre, at bymæssig udvikling sker planlagt, med hensyn til landskab, rekreative formål, arealressourcer og erhvervslivets vækst, jf. Planloven § 35, stk. 1. Der lægges stor vægt på lovens almene formål og præcedensvirkning.

Samfundsmæssige og landskabelige interesser

Planloven sigter mod en hensigtsmæssig udvikling og bevarelse af værdifulde landskaber, jf. Planloven § 1, stk. 2. Der er en betydelig samfundsmæssig interesse i at etablere mobiltelefondækning. Planklagenævnet anerkender, at IoT-teknologi også tjener en samfundsmæssig interesse. Kommunen skal foretage en konkret vurdering af den samfundsmæssige interesse i forhold til mastens placering og formål, herunder om mobiludbydere vil benytte masten.

Principper for placering af antennemaster

• Nye master bør så vidt muligt placeres i bymæssig bebyggelse for at skåne det åbne land.
• I landzone bør master placeres i tilknytning til eksisterende høje konstruktioner (f.eks. andre master, vindmøller, skorstene). Kommunen kan overveje påbud om fællesudnyttelse efter Masteloven § 11.
• Hvis ikke muligt, bør master placeres i tilknytning til eksisterende (lavere) bebyggelse, selvom det medfører flere nabogener. Hensynet til landskabet vejer tungere.
• Placering nær lavere byggeri er landskabeligt mere hensigtsmæssigt end ved læbælter eller skov.
• Placering i værdifulde landskabsområder bør undgås, men altid med en konkret vurdering.
• Hvis en grundejer ikke ønsker masten på den bedst egnede placering, kan ekspropriation efter Masteloven § 15 overvejes, hvilket kræver tilladelse fra Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.

Alternative placeringsmuligheder

Ansøgeren skal undersøge og godtgøre, at den ansøgte placering er den bedste, set i forhold til landzonereglerne og den samfundsmæssige interesse. Kommunen har et stort ansvar for sagsoplysning og skal sikre, at den valgte placering er den mest hensigtsmæssige. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan afgive radiotekniske udtalelser til kommuner.

Planklagenævnet stadfæster Ikast-Brande Kommunes afgørelse af 15. maj 2023 om afslag på landzonetilladelse til opstilling af en 42 meter høj mast til IoT-teknologi på ejendommen matr.nr. [M1] på adressen [A1], 7361 Ejstrupholm. Dette betyder, at kommunens afgørelse forbliver gældende.

Begrundelse for stadfæstelse

Nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte kommunens afgørelse, da kommunen havde foretaget en tilstrækkelig og konkret undersøgelse af den samfundsmæssige interesse forbundet med den ansøgte placering af masten. Planklagenævnet lagde vægt på følgende:

• Det er ikke sandsynliggjort, at der er en tilstrækkelig samfundsmæssig interesse i forhold til den ansøgte placering af masten, især set i lyset af mulighederne for at placere antennen i omliggende master.
• Den ansøgte mast opstilles ikke i forbindelse med en licens med dækningskrav.
• Muligheden for alternative placeringer og anvendelse af allerede eksisterende master i området er ikke reelt undersøgt af ansøgeren.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret den påklagede afgørelse, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.