Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse og dispensation til garage i Rudersdal Kommune

Rudersdal Kommune meddelte den 24. april 2023 landzonetilladelse og dispensation fra lokalplan 257 til opførelse af en fritliggende garagebygning på 92,5 m2 på en ejendom i Vedbæk. En gruppe naboer klagede over afgørelsen til Planklagenævnet. Ejendommen, der er på 4,8 ha, ligger i landzone og er udpeget som værdifuldt landskab i kommuneplan 2021 for Rudersdal Kommune. Den er desuden omfattet af kommuneplanramme Sa.L 1, der udlægger området til landområde, jordbrugsområde og naturområde. Ejendommen ligger også inden for en indre, grøn kile i Fingerplan 2019, delvist inden for skovbyggelinjen, helt i kystnærhedszonen og grænser op til fredningen Maglemose Rende.

Gældende Planforhold

Kommuneplanens generelle rammer for boliger i landzone angiver, at garager, carporte og småbygninger maksimalt må have et samlet areal på 50 m2, men at der kan gives tilladelse til et større areal, hvis det kan begrundes i ejendommens drift og indpasses i landskabet. Retningslinjer for værdifulde landskaber fastslår, at disse skal beskyttes, og at ny bebyggelse skal underordne sig landskabet.

Ejendommen er omfattet af Lokalplan nr. 257 for et større landområde omkring Sandbjerg landsby, delområde 2. Ifølge lokalplanens § 6.1 skal området friholdes for nye fritliggende bygninger, der ikke er nødvendige for landbrugsdrift eller almindeligt hestehold. Lokalplanens § 6.18 fastsætter, at garager og lignende bygninger på en boligejendom tilsammen må være maks. 100 m2, men en enkelt garage eller carport maks. 50 m2, og skal placeres maks. 20 meter fra beboelsesbygningen med en højde på maks. 3,5 meter. Lokalplanens § 7.4 regulerer bygningernes ydre fremtræden, herunder krav om symmetrisk sadeltag.

Det Ansøgte og Kommunens Afgørelse

Der blev ansøgt om opførelse af en fritliggende garage på 92,5 m2, placeret 20 m nordøst for den eksisterende bebyggelse. Garagen skulle være 6,9 m bred, 13,4 m lang og 5 m høj, med pudset facade og valmtag med brændt-brune tagsten.

Rudersdal Kommune gav landzonetilladelse og dispensation fra Lokalplan nr. 257 § 6.18 (grundplan over 50 m² og højde over 3,5 meter) og Lokalplan nr. 257 § 7.4 (symmetrisk sadeltag med helvalme). Kommunen begrundede dispensationen med, at garagen ville opnå harmonisk sammenhæng med den eksisterende gårdbebyggelse og ikke ville være væsentligt synlig fra vej og naboejendomme.

Klagen

Klagerne anførte, at kommunen tilsidesatte lokalplanens formål ved at tillade en småbygning med et areal langt over 100 m2, og at der allerede var rigeligt med småbygninger. De mente, at en garage på 92,5 m2 ikke var nødvendig, når der allerede var en carport på 50 m2, og at dette ville skabe en uheldig præcedens. Endvidere anførte klagerne, at det ansøgte markant ville ændre den visuelle oplevelse af området, herunder indblik, udsyn og det skrånende terræn mod Maglemosen.

Planklagenævnet stadfæstede Rudersdal Kommunes afgørelse om landzonetilladelse og kunne ikke give medhold i klagen over dispensation fra lokalplanen. Dette betyder, at kommunens afgørelser forbliver gældende. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år efter Planklagenævnets afgørelse, eller ikke har været udnyttet i 5 på hinanden følgende år, jf. Planlovens § 56, stk. 2.

Planklagenævnets Kompetence og Klageberettigelse

Planklagenævnet har kompetence til at behandle en kommunes afgørelse efter Planlovens § 35, stk. 1, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1, samt retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens øvrige afgørelser efter planloven, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet fandt, at klagerne var klageberettigede, da de var nærmeste naboer og boede inden for kort afstand til det ansøgte.

Krav om Dispensation fra Lokalplanen

Nævnet fastslog, at det ansøgte ikke var i overensstemmelse med lokalplanen og derfor krævede dispensation efter Planlovens § 19. En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, jf. Planlovens § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver vedtagelse af en ny lokalplan, jf. Planlovens § 19, stk. 2.

Planklagenævnet vurderede, at kommunens dispensation fra Lokalplanens § 6.18 og Lokalplanens § 7.4 ikke var i strid med planens principper, da der var tale om bebyggelsesregulerende bestemmelser, som ikke var fremhævet i formålsbestemmelsen. Nævnet har ikke kompetence til at prøve kommunens skøn og kunne derfor ikke give medhold i klagepunktet vedrørende dispensationen.

Undtagelse fra Krav om Landzonetilladelse

I landzone må der ikke uden tilladelse fra kommunen opføres ny bebyggelse, jf. Planlovens § 35, stk. 1. Der findes undtagelser, jf. Planlovens § 5 u og Planlovens §§ 36-38. En undtagelse gælder for garager på op til 50 m2, jf. Planlovens § 36, stk. 1, nr. 8. Denne undtagelse fandt ikke anvendelse i den konkrete sag, hvorfor det ansøgte krævede landzonetilladelse.

Landzonetilladelse til Garage

Planklagenævnet fandt, at der kunne gives landzonetilladelse til den ansøgte garage på 92,5 m2 på den ansøgte placering. Nævnet lagde vægt på, at garagen ønskes opført i umiddelbar tilknytning til den eksisterende bebyggelse og blandt den eksisterende høje beplantning, hvilket vil få den til at fremstå som en del af den samlede bebyggelse uden at medføre en uhensigtsmæssig påvirkning af landskabet. Bygningen forventes heller ikke at medføre øget aktivitet eller påvirkning af omgivelserne.

Det ændrede ikke nævnets vurdering, at garagen ønskes opført i kystnærhedszonen og inden for skovbyggelinjen. Kystnærhedszonen skal søges friholdt for bebyggelse, der ikke er afhængig af kystnærhed, og der må kun gives landzonetilladelse, hvis det ansøgte er af helt underordnet betydning, jf. Planlovens § 5 a, stk. 1 og Planlovens § 35, stk. 3. For skovbyggelinjen gælder, at der ikke må placeres bebyggelse inden for 300 m fra skove, jf. Naturbeskyttelsesloven § 17, stk. 1, medmindre der er meddelt landzonetilladelse, jf. Naturbeskyttelsesloven § 17, stk. 2, nr. 5. Nævnet vurderede, at garagen ikke ville påvirke de hensyn, som varetages af beskyttelseslinjerne.

Afsluttende Bemærkninger

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.