Afslag på udstykning til nedsivningsanlæg inden for strandbeskyttelseslinje

Sagen omhandler en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at udstykke og arealoverføre en del af en kommunalt ejet matrikel til en privat sommerhusejendom. Formålet var at etablere et nedsivningsanlæg, da der ikke var plads på sommerhusgrunden. Det ansøgte areal lå ikke i direkte tilknytning til klagers ejendom.

Kystdirektoratets afgørelse

Kystdirektoratet meddelte dispensation til selve nedsivningsanlægget, men gav afslag på den nødvendige udstykning og arealoverførsel. Begrundelsen for afslaget var, at arealet ikke lå i direkte tilknytning til klagers ejendom, hvilket er et væsentligt kriterium i administrationen af strandbeskyttelseslinjen.

Klagerens anbringender

Klageren anførte, at udstykningen var en forudsætning for at kunne etablere det påkrævede nedsivningsanlæg. Derudover blev det fremhævet, at den valgte placering var afgørende for at bevare udsigten over fjorden og de omkringliggende naturarealer. Klageren mente desuden, at placeringen var den mest hensigtsmæssige for landskabet og ville være mindre generende for naboer og turister sammenlignet med alternative placeringer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Kystdirektoratets afgørelse om afslag på dispensation til udstykning og arealoverførsel.

Nævnets juridiske grundlag

Nævnet lægger vægt på, at der efter Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, gælder et generelt forbud mod blandt andet udstykning og arealoverførsel inden for strandbeskyttelseslinjen. Formålet er at friholde kystområderne for indgreb. Dispensation kan kun meddeles i særlige tilfælde, jf. Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, og praksis er meget restriktiv.

Vurdering af sagen

Miljø- og Fødevareklagenævnet finder ikke, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, der kan begrunde en dispensation. Nævnet lægger afgørende vægt på følgende punkter:

• Det ansøgte areal ligger ikke i direkte tilknytning til klagerens eksisterende ejendom.
• Arealets relativt kystnære beliggenhed.
• En dispensation ville kunne skabe en uhensigtsmæssig præcedens, som ville stride imod de overordnede formål med strandbeskyttelsesreglerne.

Klagerens ønske om at bevare sin udsigt og de øvrige anbringender kunne ikke føre til en ændret vurdering.