Genoptaget sag om landbrugsstøtte: Forældelse, sanktionsår og modregning

Sagen omhandler en landbrugers klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse fra 10. juli 2019 om at nedsætte landmandens landbrugsstøtte for 2007 med 20 % på grund af en forsætlig overtrædelse af reglerne for kvælstofforbrug (krydsoverensstemmelseskrav 1.19) i planperioden 2006/2007.

Sagen har en lang forhistorie, der startede med en kontrol i 2011, som afslørede, at landbrugeren i 2007 havde købt og anvendt en betydelig mængde gødning, der ikke var indberettet. Dette førte til en række afgørelser fra Landbrugsstyrelsen med forskellige sanktionsår og -procenter, som blev påklaget og ændret flere gange.

• 2011: Første afgørelse nedsætter støtten for 2007 med 20 %.
• 2013: Afgørelsen ændres til at nedsætte støtten for 2011 med 60 % (baseret på overtrædelser i både 2007 og 2008).
• 2016: En byretsdom frifinder landbrugeren for overtrædelsen i 2008, men dømmer for overtrædelsen i 2007.
• 2018: På baggrund af dommen hjemviser Miljø- og Fødevareklagenævnet sagen. Landbrugsstyrelsen træffer ny afgørelse om 20 % nedsættelse for støtteåret 2011.
• 2019: Efter en EU-dom (sag C-239/17) fastslår, at sanktionen skal rettes mod overtrædelsesåret, ændrer Landbrugsstyrelsen igen afgørelsen til at gælde støtteåret 2007. Det er denne afgørelse, der er påklaget.

Miljø- og Fødevareklagenævnet traf oprindeligt afgørelse i sagen den 14. januar 2022, men genoptog sagen efter anmodning fra Landbrugsstyrelsen, som påpegede en sagsbehandlingsfejl i nævnets vurdering af en meddelelse om modregning.

Klagerens centrale argumenter

Klageren har anført flere punkter, herunder:

• At overtrædelsen ikke var forsætlig.
• At der var indtrådt forældelse for både forfølgning og inddrivelse af sanktionen, idet der var gået mere end otte år siden overtrædelsen i 2007.
• At Landbrugsstyrelsens ændring af sanktionsåret fra 2011 til 2007 udgjorde en ulovlig skærpelse.
• At Landbrugsstyrelsen ikke havde ret til at modregne det nye krav for 2007 i klagerens tilgodehavende fra den tidligere, uretmæssige nedsættelse for 2011.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Landbrugsstyrelsens afgørelse af 10. juli 2019 med en enkelt ændring. Nævnet afviser samtidig at behandle klagen over Landbrugsstyrelsens modregning.

Bortfald af tilbagebetalingspligt for differencebeløb

Nævnet ændrer Landbrugsstyrelsens afgørelse, så klagerens tilbagebetalingspligt bortfalder for differencen mellem støttenedsættelsen på 20 % for 2011 og den beløbsmæssigt højere nedsættelse på 20 % for 2007. Nævnet finder, at den uretmæssige udbetaling af differencen skyldtes en retsvildfarelse hos Landbrugsstyrelsen om det korrekte sanktionsår. Da retsstillingen var uklar før en afklarende EU-dom, og da styrelsen selv havde handlet på baggrund af vejledning fra Generaldirektoratet, kunne klageren ikke med rimelighed forventes at have opdaget fejlen, jf. Kommissionens forordning (EF) nr. 796/2004 artikel 73, stk. 4.

Modregning er ikke en forvaltningsretlig afgørelse

Nævnet afviser at behandle klagepunkterne om lovligheden af Landbrugsstyrelsens modregning. Nævnet vurderer, at en meddelelse om modregning er en del af myndighedens faktiske forvaltningsvirksomhed og ikke en afgørelse i forvaltningsretlig forstand. Derfor har nævnet ikke kompetence til at behandle denne del af klagen, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 1.

Ingen forældelse

Nævnet finder, at der ikke er indtrådt forældelse. Forfølgelsen af overtrædelsen blev påbegyndt i 2011, og der blev pålagt en sanktion samme år, hvilket skete inden for den absolutte forældelsesfrist på otte år, som følger af Svigsforordningens artikel 3, stk. 1. Efter pålæggelsen af den første sanktion løb forældelsesfristen for forfølgelse ikke videre. De efterfølgende afgørelser og deres fuldbyrdelse er ligeledes sket inden for de gældende frister.

Forsætlig overtrædelse

Nævnet er enig med Landbrugsstyrelsen i, at overtrædelsen var forsætlig. Dette baseres på beviser for, at klageren bevidst købte og skjulte en stor mængde gødning, som ikke blev indberettet i gødningsregnskabet. Overtrædelsen af Bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse § 2, stk. 1, er derfor korrekt sanktioneret.