Stadfæstelse af indskærpelse vedrørende transport af ikke-transportegnet gris

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en sag om transportegnethed af dyr, hvor Fødevarestyrelsen den 8. maj 2023 indskærpede, at dyr skal være egnede til den planlagte transport og ikke må transporteres under forhold, der kan medføre skade eller unødig lidelse. Denne indskærpelse blev givet til slagteriet [V1] i Ringsted.

Baggrund for indskærpelsen

Fødevarestyrelsen foretog et kontrolbesøg i forbindelse med aflæsning af 207 grise fra klagers besætning. Under kontrollen blev en gris observeret, som var hæmmet i sin bevægelse på grund af en kronisk tilstand i begge forknæ, der forhindrede strækning af leddene. Grisen kravlede på de bøjede forben, hvilket resulterede i en karperygget holdning. Post mortem-undersøgelsen bekræftede fortykkelse over forknæene og fortykket slimsæk samt muskeldegeneration (PSE) i kam og mørbrad.

Fødevarestyrelsen vurderede, at grisens lidelser var synlige ved pålæsning, og at den derfor ikke var egnet til transport, da den derved blev udsat for unødig lidelse og risiko for yderligere skade. Styrelsen mente, at grisen burde have været transporteret adskilt. Forholdene blev dokumenteret med fotos. Klager blev partshørt telefonisk og oplyste, at han ikke havde set den pågældende gris om lørdagen og ikke selv havde lukket dyrene ud på transportdagen.

Klagerens anbringender

Klager påklagede indskærpelsen den 23. maj 2023 og anførte, at der manglede dokumentation for, at den pågældende gris stammede fra klagers besætning, da leverandørnummeret ikke fremgik af fotomappen. Klager fremhævede, at alle grise fra besætningen var tatoveret eller opmærket med leverandørnummer ved afhentning. Klager fastholdt, at alle grise var transportegnede ved afsendelse, hvilket kunne bekræftes af ejer, staldpersonale og chauffør. På denne baggrund mente klager, at indskærpelsen burde afvises og tilbagekaldes.

Fødevarestyrelsens bemærkninger

Fødevarestyrelsen fastholdt sin afgørelse og redegjorde for identifikationsprocessen. Styrelsen oplyste, at alle 207 dyr i transporten stammede fra klagers virksomhed. Den syge gris blev spraymærket med et fortløbende nummer (nr. 130), sat i sygefold, skudt og tatoveret med samme nummer. Leverandørnummeret blev dobbelttjekket mod køresedlen og sygelisten. Styrelsen krydstjekkede løbende oplysninger om leverandørnummer, sygemærkning og lidelse under ante mortem-kontrol og efterkontrol, hvilket blev dokumenteret på lister over sygegrise. Styrelsen konkluderede, at der ikke herskede tvivl om grisens oprindelse.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Fødevarestyrelsens indskærpelse af 8. maj 2023. Nævnet fandt, at klager ikke havde overholdt Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter artikel 3, litra b, jf. dyrevelfærdslovens § 52, stk. 3.

Identifikation af grisen

Nævnet vurderede, at den omhandlede gris stammede fra klagers besætning. Dette blev understøttet af Fødevarestyrelsens oplysning om, at alle 207 grise i leverancen kom fra klagers besætning, hvilket også fremgik af køresedlen. Nævnet lagde vægt på Fødevarestyrelsens fremgangsmåde med at markere grisen med et identificerbart fortløbende nummer (nr. 130), som blev noteret sammen med sygdomsbeskrivelsen og leverandørdata på sygelisterne. Selvom leverandørnummeret ikke fremgik direkte af billederne, fandt nævnet det godtgjort, at grisen stammede fra klagers besætning, baseret på styrelsens løbende kontrol af sammenhængen mellem gris, læsion og leverandør under både ante mortem- og efterkontrol.

Vurdering af transportegnethed

Nævnet lagde vægt på, at grisen var bevægelseshæmmet på grund af en kronisk tilstand i forknæene, der tvang den til at holde forbenene bøjet og kravle fremad. Fødevarestyrelsens fotodokumentation viste tydeligt, at grisen støttede sig på de fortykkede forknæ og forsøgte at lægge sig ned. Efter slagtning viste billederne hævelse i slimsækken og udtalte muskeldegenerative forandringer i rygmuskulaturen.

Nævnet fandt, at lidelsen var kronisk og dermed til stede og synlig ved pålæsning, og ikke opstået under transporten. Nævnet henviste til Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter bilag I, kapitel I, punkt 2, litra a, som definerer uegnede dyr som dem med fysiologiske skavanker, især hvis de ikke kan bevæge sig uden smerter eller gå uden støtte. Desuden henviste nævnet til Fødevarestyrelsens transportguide, der angiver, at svært støttehalte eller udpræget gangbesværede dyr ikke må transporteres. Nævnet vurderede, at grisen med den pågældende lidelse ville have svært ved at klare vognens bevægelser og undgå sammenstød, og at transporten derfor skete i strid med Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter artikel 3, litra b, da grisen kunne blive påført unødig lidelse.

Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.