Miljø- og Fødevareklagenævnets afvisning af realitetsbehandling af klage vedrørende vandtemperatur i Nakskov

En beboer i Nakskov klagede til Lolland Kommune over levering af drikkevand med for høj temperatur fra Lolland Vand A/S, hvilket ifølge klageren udgjorde en risiko for vækst af legionellabakterier. Klageren anførte, at vandtemperaturen efter en renovering af vejen var målt til 23,9°C, og at problemet ikke havde eksisteret før renoveringen. Klageren mente, at kommunen ikke havde forklaret, hvorfor Styrelsen for Patientsikkerheds anbefalinger om en vandtemperatur på 12°C ved levering ikke gjaldt for klageren, og at ejendommen havde lidt værdiforringelse som følge heraf.

Kommunens håndtering og vurdering

Lolland Kommune modtog klagen i september 2022 og gennemgik prøveresultater for vandet fra Nakskov Vandværk, som viste, at vandet overholdt kravværdierne for E.coli, coliforme bakterier og kim. Vandtemperaturen ved afgang fra vandværket svingede mellem 7,3 og 14,6°C, og i ledningsnettet mellem 9,2 og 19,6°C. Kommunen henvendte sig til Styrelsen for Patientsikkerhed for en vurdering af, om drikkevand ved temperaturer på 20-24°C skulle betragtes som sundhedsskadeligt på grund af risiko for legionella.

Styrelsen for Patientsikkerhed oplyste, at der ikke var grund til at mistænke sundhedsskadeligt drikkevand, hvis der ikke måltes forhøjede indhold af coliforme bakterier, E.coli og kimtal. Styrelsen bekræftede dog, at der er risiko for vækst af legionella ved temperaturer over 20°C, og at koldt vand bør være under 20°C. På baggrund heraf vurderede Lolland Kommune, at der ikke var grundlag for at påbyde Lolland Vand A/S at nedbringe temperaturen i ledningsnettet i henhold til Vandforsyningslovens § 62, stk. 1.

Kommunen oplyste desuden, at drikkevandsbekendtgørelsen ikke fastsætter grænseværdier for vandtemperatur, men kun anbefaler, at vandet er højst 12°C ved taphanen. Lolland Kommune anførte i sit svar af 4. maj 2023, at en øget temperatur ikke i sig selv forårsager sygdomsfremkaldende bakterier, men kan øge væksten, hvis der allerede er bakterier til stede. Kommunen mente ikke, at der var truffet en afgørelse, men blot sendt et svarbrev på en klage. Kommunen planlagde dog at udtage vandprøver og temperaturmålinger på klagerens adresse og i ledningsnettet for at vurdere opvarmningen af drikkevandet på vejen, hvor der var nedlagt nye fjernvarmerør.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Lolland Kommunes afgørelse af 4. maj 2023 om ikke at påbyde Lolland Vand A/S at reducere vandtemperaturen i ledningsnettet. Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt.

Vurdering af afgørelsesbegrebet

Nævnet fandt, at Lolland Kommunes svar af 4. maj 2023 til klageren måtte anses som en afgørelse efter Vandforsyningslovens § 62, stk. 1. Dette skyldtes, at klageren havde anmodet om en afgørelse, og kommunen havde foretaget en vurdering af drikkevandskvaliteten og sundhedsfaren, herunder med inddragelse af Styrelsen for Patientsikkerheds vurderinger, jf. Vandforsyningslovens § 62, stk. 4. Kommunen havde fastslået, at der ikke var grundlag for at meddele et påbud.

Vurdering af klageberettigelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at klageren ikke havde en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, som krævet i Vandforsyningslovens § 80, stk. 1. Nævnet lagde vægt på sin faste praksis, hvorefter den enkelte forbruger, der er tilsluttet en almen vandforsyning, ikke er omfattet af kriteriet ”individuel, væsentlig interesse” i sager vedrørende den almene vandforsyning. Dette skyldes, at almene vandforsyninger har en større kreds af forbrugere, og en klageret for den enkelte forbruger ville overskride rammerne for kriteriet ”individuel”, som forudsætter, at afgørelsen berører den pågældende på en måde, der er speciel i sammenligning med den måde, hvorpå afgørelsen påvirker en større personkreds. Varetagelsen af forbrugernes interesser i sådanne tilfælde må derfor ligge hos vandforsyningens bestyrelse.