Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til telemast i Norddjurs Kommune

Norddjurs Kommune meddelte den 19. april 2023 landzonetilladelse til opførelse af en 48 meter høj telemast på en landbrugsejendom i Ørsted. Ejendommen er beliggende i landzone, et område udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde og naturbeskyttelsesområde i kommuneplan 2021, og ligger desuden i kystnærhedszonen ca. 2 km fra kysten. Flere ejendomsejere i nærheden klagede over afgørelsen til Planklagenævnet. Klagen omhandlede primært spørgsmål om undtagelse fra kravet om landzonetilladelse og muligheden for at give landzonetilladelse i henhold til Planlovens § 35, stk. 1.

Planklagenævnet stadfæstede Norddjurs Kommunes afgørelse om landzonetilladelse til opførelse af en 48 meter høj telemast. Nævnet fandt, at der var et betydeligt samfundsmæssigt behov for telemasten, da ansøgeren havde et dækningskrav for området, hvilket vægter højt i afgørelser efter Planlovens § 35, stk. 1. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år efter Planklagenævnets afgørelse, eller ikke har været udnyttet i 5 på hinanden følgende år, jf. Planlovens § 56, stk. 2.

Planklagenævnets kompetence og landzoneregler

Planklagenævnet har kompetence til at behandle klager over kommunale afgørelser efter Planlovens § 35, stk. 1 (landzone), jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1. Nævnet kan også tage stilling til retlige spørgsmål vedrørende undtagelsesbestemmelser, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. En telemast, der kræver byggetilladelse, er ikke undtaget fra kravet om landzonetilladelse, jf. Planlovens § 36, stk. 1, nr. 9 og Planlovens § 36, stk. 1, nr. 17.

Vurdering af placering og alternative muligheder

Nævnet konstaterede, at der ikke fandtes andre høje konstruktioner i området, hvor masten kunne placeres, eller hvor antennepaneler kunne opsættes for at opnå den ønskede dækning. Selvom masten vil være synlig og potentielt dominerende på grund af sin højde, fandt nævnet, at opførelsen ikke ville medføre urimelige nabogener. Placeringen i tilknytning til eksisterende bebyggelse på ejendommen blev anset for at mindske dens fremtræden som fritstående i det åbne landskab. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at de undersøgte alternative placeringer ikke var bedre egnede. Det blev understreget, at det ikke er et krav at undersøge alle tænkelige placeringer, men relevante og repræsentative steder bør undersøges.

Kystnærhedszonen

Det indgik i vurderingen, at masten placeres inden for kystnærhedszonen, som generelt skal friholdes for bebyggelse og anlæg, der ikke er afhængige af kystnærhed, jf. Planlovens § 5 a, stk. 1 og Planlovens § 35, stk. 3. På trods af at en 48 meter høj telemast sandsynligvis vil kunne ses fra kysten, fandt nævnet, at opførelsen skete ud fra et betydeligt samfundsmæssigt hensyn, og at størstedelen af det licensforpligtede område lå i kystnærhedszonen.

Forhold der ikke blev behandlet

Planklagenævnet behandlede ikke klagepunkter vedrørende tab af ejendomsværdi, da dette ikke er et hensyn, der kan varetages efter landzonereglerne. Spørgsmål om kommunens sagsbehandling, herunder naboorientering og kontaktmuligheder, blev heller ikke behandlet, da sådanne forhold hører under Ankestyrelsens tilsyn med kommunerne.