Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
| Lov | § |
|---|---|
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse om nedsættelse af landbrugsstøtte for 2018. Nedsættelsen på 3 % skyldtes en overtrædelse af krydsoverensstemmelseskrav 1.19, delkrav 1, relateret til overgødskning i planperioden 2017/2018. Sagen er behandlet efter Bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse § 3 og Bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse § 4, stk. 2, jf. Landbrugsstøtteloven § 22 b, stk. 1 og Lov om Landdistriktsfonden § 11 a, stk. 1.
Landbrugsstyrelsen foretog den 23. april 2021 en administrativ kontrol på klagers bedrift, hvor der blev konstateret uoverensstemmelser mellem gødningsforbrug og gødningskvote. Styrelsen parthørte klager over en overgødskning på 9.510 kg N, svarende til 46 kg N pr. ha.
Klager svarede den 27. april 2021, at klager ikke kunne gennemskue, om gødningskvote for græs anvendt som foder til søer kunne indregnes. Klager undrede sig over, at kvælstofkvote kunne indregnes for græs til human ernæring og biogasanlæg, men ikke til eget foder. Klager beklagede desuden, at naboernes dyr, der lejlighedsvist græssede på arealerne, ikke var med i gødningsregnskabet.
Den 3. maj 2021 oplyste klager, at der ved en fejl ikke var indberettet 19,48 ha efterafgrøde etableret i august 2017. Klager beregnede en reduceret kvælstofkvote på 1.065 kg N som følge af de manglende efterafgrøder, i modsætning til styrelsens beregning på 2.472 kg N.
Landbrugsstyrelsen traf den 7. februar 2023 en ny afgørelse om nedsættelse af klagers landbrugsstøtte for 2018 med 3 %. Afgørelsen erstattede en tidligere afgørelse, som Miljø- og Fødevareklagenævnet havde ophævet og hjemvist. Styrelsen begrundede nedsættelsen med, at klagers kvælstofforbrug oversteg kvælstofkvoten med 4.408 kg N, svarende til 21 kg N pr. ha.
Styrelsen henviste til den generelle regel for beregning af kvælstofkvoten i Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2017/2018 § 9, hvorefter den samlede kvælstofkvote beregnes som summen af kvoterne for de enkelte marker. Kvoten for den enkelte mark beregnes ud fra markens størrelse, afgrøde, forfrugt og afgrødens kvælstofnorm for markens jordtype med fradrag af forfrugtsværdi, jf. Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2017/2018 § 9, stk. 3.
Landbrugsstyrelsen påpegede, at bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om særlige betingelser for anvendelse af kvælstofnorm til græs. Det fremgår af forarbejderne til loven, at normen for græs forudsætter, at kvælstof fjernes fra arealet ved græssende dyr eller slæt. En landbruger skal beregne udnyttelsen af græsset for at anvende kvælstofnormen. Det er et krav, at der skal være et bestemt antal græssende dyr pr. ha (storkreaturer, SK) eller et bestemt antal slæt.
Styrelsen henviste til noterne til tabel 1 i bilag 1 til Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2017/2018, hvoraf det fremgår, at summen af græsudbytte i slæt og afgræsning ikke må overstige 4.600 foderenheder (FE) pr. SK ved opfodring på egen bedrift. Svin og andre dyr, der ikke kommer på græs, kan ikke medtages i beregningen af græsningstrykket, da de ikke er græssende dyr med et foderoptag.
Overtrædelsen af krydsoverensstemmelseskrav 1.19 fik en samlet karakter på 9, med karakteren 3 for alvor, omfang og varighed. Dette resulterede i en støttenedsættelse på 3 % for en uagtsom førstegangsovertrædelse, jf. Bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse § 3 og Bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse § 4 samt bilag 1. Hjemlen for afgørelsen var også Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 artikel 39, stk. 1 og 4, og Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 artikel 40.
Klager anførte, at der ikke var sket en større forurening med kvælstof end på andre bedrifter af samme type. Klager uddybede, at sagen handlede om en etableret efterafgrøde, der ved en fejl ikke var indberettet korrekt, og at ulogiske regler fratog klager muligheden for at gøde slætgræs anvendt til fodring af egne grise.
Klager henviste til en dom fra Retten i Odense af 10. oktober 2022, hvor en landbruger angiveligt blev frikendt, fordi overskridelsen udelukkende skyldtes en indberetningsfejl fra landbrugskonsulenten. Klager mente, at Landbrugsstyrelsen var bundet af domstolenes fortolkning og derfor ikke kunne pålægge en KO-nedsættelse. Klager fandt det urimeligt, at klager blev stillet dårligere ved selv at producere foder til egne dyr, da klager kunne have opnået kvælstofkvote ved at sælge græsset til en anden, der fodrede søer med det.
Landbrugsstyrelsen fastholdt, at reglerne om kvotetræk for manglende efterafgrøder har til formål at beskytte miljøet. Styrelsen kunne ikke acceptere en ændring i kvotefradraget på grund af manglende indberetning af efterafgrøder, da indberetning og ændring af arealer med efterafgrøder skal ske senest den 31. august i den pågældende planperiode. Desuden kunne der ikke foretages kontrol af efterafgrøderne uden korrekt indberetning.
Styrelsen anførte, at det ikke er muligt at opnå en højere kvælstofkvote ved anvendelse af slætgræs til grise, da svin og andre dyr, der ikke kommer på græs, ikke kan medtages i beregningen af græsningstrykket, som er beregnet for græssende dyr (storkreaturer).
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse af 7. februar 2023 om nedsættelse af klagers landbrugsstøtte for 2018 med 3 %. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
Nævnet begrænsede sin prøvelse til, hvorvidt klager havde overtrådt krydsoverensstemmelseskrav 1.19. Nævnet fandt, at klager havde overtrådt dette krav, jf. Bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse § 3 og Bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse Bilag 1, pkt. 1.19.
Nævnet vurderede, at klager havde overtrådt Gødskningsloven § 5 i planperioden 2017/2018 ved at overgødske med 4.408 kg N, svarende til 21 kg N pr. ha. Der var ikke fremkommet oplysninger, der gav anledning til at tilsidesætte Landbrugsstyrelsens opgørelse af kvælstofforbruget.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at Landbrugsstyrelsens reduktion af kvælstofkvoten som følge af manglende rettidig indberetning af efterafgrøder var korrekt. Nævnet lagde til grund, at klager ikke rettidigt havde indberettet efterafgrøder for planperioden 2017/2018.
Nævnet vurderede, at dommen fra Retten i Odense, som klager henviste til, ikke kunne føre til et andet resultat. Nævnet konstaterede, at dommen vedrørte en straffesag i medfør af gødskningsloven, hvor kravene til beviser er strengere end inden for det administrative system. Nedsættelse af landbrugsstøtten som følge af overtrædelse af krydsoverensstemmelsesreglerne er en administrativ sanktion, der ikke kan sidestilles med en strafferetlig sanktion.
Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at klager ikke kunne opnå kvælstofkvote for græsslæt til fodring af egne grise. Nævnet henviste til, at det er en betingelse for anvendelsen af kvælstofnormen, at det er muligt at beregne udnyttelsen ved afgræsning og/eller slæt. Ifølge noterne i tabel 1, bilag 1 til Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2017/2018, må summen af græsudbytte i slæt eller afgræsning ikke overstige 4.600 FE pr. SK ved opfodring på egen bedrift. Beregningen af SK følger af noterne til oversigtstabellen til tabel 1, hvor grise ikke er omtalt. Nævnet vurderede derfor, at opnåelsen af kvælstofkvote for græsslæt til opfodring på egen bedrift er begrænset til de dyretyper, der er omtalt i noterne.
På baggrund af ovenstående fandt Miljø- og Fødevareklagenævnet ikke grundlag for at tilsidesætte Landbrugsstyrelsens opgørelse af klagers kvælstofkvote for planperioden 2017/2018.
Et flertal i Det Etiske Råd åbner for brug af GMO til at løse klimakrise og sult, mens et stort flertal anbefaler mærkning af kød fra dyr fodret med genmodificerede afgrøder samt afgifter på oksekød.

Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (nu Landbrugsstyrelsen) traf den 24. juni 2015 afgørelse om at stadfæste Landbrugsstyrelsens afgørelse af 25. juni 2013. Denne afgørelse nedsatte klagers landbrugsstøtte for 2011 med 60 % som følge af overtrædelse af krydsoverensstemmelseskrav 1.19 om ligevægten mellem klagers kvælstofforbrug og -behov på A1, 9760 Vrå.
Miljø- og Fødevareklagenævnet besluttede at genoptage behandlingen af klagesagen, da der var fremkommet nye retlige forhold. Dette skyldtes EU-Domstolens dom af 25. juli 2018 i sag C-239/17. Dommen præciserede, at nedsættelser af direkte betalinger som følge af manglende overholdelse af krydsoverensstemmelsesreglerne skal beregnes på grundlag af de betalinger, der er ydet eller skal ydes for det år, hvor den manglende overholdelse finder sted. Desuden skal de beregnede nedsættelser henføres til de betalinger, der er ydet eller skal ydes for det kalenderår, hvor den manglende overholdelse konstateres, jf. .
Afgiftssatser i lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m.
Statsrevisorerne kritiserer skarpt Miljø- og Fødevareministeriet for manglende opfølgning på mål for kvælstofreduktion og utilstrækkelig kontrol med landbrugets gødning i perioden 2019-2023.
Landbrugsstyrelsen havde den 25. juni 2013 truffet afgørelse om at nedsætte klagers landbrugsstøtte for 2011 med 60 %. Dette skyldtes manglende overholdelse af krydsoverensstemmelseskrav 1.19 vedrørende ligevægten mellem kvælstofforbrug og -behov. Styrelsen havde genoptaget en tidligere afgørelse fra 2011 og ændret beregningsåret til 2011, baseret på en udtalelse fra EU-Kommissionen om, at støttetræk skal foretages i det år, hvor overtrædelsen konstateres.
Landbrugsstyrelsen begrundede afgørelsen med, at krydsoverensstemmelseskrav 1.19 var forsætligt overtrådt i planperioderne 2006/2007 og 2007/2008. Overtrædelserne, der blev afdækket under Østjyllands Politis efterforskning, viste en overskridelse af kvælstofkvoten med 4.066 kg N i 2006/2007 og 7.018 kg N i 2007/2008. Den forsætlige vurdering blev underbygget af, at klager ikke havde indberettet indkøbt gødning, og sælgeren havde undladt at indberette salget i Leverandørregistret.
Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri stadfæstede den 24. juni 2015 Landbrugsstyrelsens afgørelse. Klagecentret fandt, at støtten skulle nedsættes i det kalenderår, hvor Landbrugsstyrelsen konstaterede overtrædelsen, i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 1122/2009 artikel 70, stk. 4 og stk. 8, litra a.

Sagen omhandler en landbrugsstøttesag, hvor Landbrugsstyrelsen den 25. juni 2013 traf afgørelse om at nedsætte klagers l...
Læs mere
Sagen omhandler en landbrugers klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse om nedsættelse af direkte landbrugsstøtte og lan...
Læs mere