Planklagenævnets afgørelse om lovliggørende dispensation til terrænregulering i Horsens Kommune

Horsens Kommune meddelte den 25. april 2023 en lovliggørende dispensation fra lokalplan nr. 2015–14, Boliger, Ørnstrup Møllevej, Horsens, vedrørende terrænregulering på matr.nr. PN1. En beboer i området har efterfølgende klaget over denne afgørelse til Planklagenævnet.

Ejendommen og lokalplanen

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 2015–14, hvis formål er at fastlægge området til boligformål, herunder retningslinjer for bebyggelsens og fællesarealernes udformning og placering, samt at sikre indpasning af eksisterende naturelementer og regnvandsbassiner. Lokalplanens § 8.4 fastsætter, at områdets naturlige terræn skal søges bevaret, og at terrænregulering kun må være +/- 0,5 meter, med undtagelse af regnvandsbassiner og vejudlæg.

Sagens forløb

Kommunen havde tidligere, den 21. april 2020, givet dispensation til terrænregulering, men denne afgørelse blev den 4. marts 2022 ophævet og hjemvist af Planklagenævnet. Nævnet fandt, at afgørelsen ikke var truffet med hjemmel i den korrekte lokalplanbestemmelse og led af en begrundelsesmangel. Den nye afgørelse fra Horsens Kommune af 25. april 2023 er en lovliggørende dispensation, der specifikt omhandler terrænregulering, som overskrider grænsen på +/- 0,5 meter, med påfyldning på op til 2,25 meter og afgravning på op til 2,5 meter. Kommunen begrundede dispensationen med, at det ikke var muligt at bevare det oprindelige terræn i hele området, og at terrænreguleringen var nødvendig grundet vejhældninger og afvanding til regnvandssøer. Støttemure med højder på ca. 0,2 til 2,5 meter er etableret som en del af terrænreguleringen.

Klagepunkter

Klagen til Planklagenævnet omfatter flere punkter:

• Om forholdet er umiddelbart tilladt efter lokalplanen, jf. Planlovens § 18, eller kræver dispensation fra lokalplanens § 8.4.
• Om kommunen havde hjemmel til at give dispensation, jf. Planlovens § 19.
• Om kommunen havde det fornødne grundlag til at træffe afgørelse, jf. officialprincippet.
• Om reglerne om naboorientering er overholdt, jf. Planlovens § 20.

Planklagenævnet har ikke behandlet klagepunkter vedrørende hensigtsmæssighed eller efterfølgende forhold som bygningshøjder eller byggelinjer, da disse enten er skønsmæssige vurderinger eller ikke omfattet af den påklagede afgørelse.

Planklagenævnet har behandlet klagen over Horsens Kommunes afgørelse om lovliggørende dispensation til terrænregulering og kan ikke give medhold i klagen, hvilket betyder, at kommunens afgørelse gælder.

Planklagenævnets kompetence og klageberettigelse

Planklagenævnet kan tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet fandt, at klageren, som bor inden for lokalplanens område, er klageberettiget i henhold til Planlovens § 59, da en dispensation kan danne præcedens og påvirke området.

Krav om dispensation

Nævnet vurderede, at den ansøgte terrænregulering, der overskrider +/- 0,5 meter, er i strid med lokalplanens § 8.4 og derfor kræver dispensation, jf. Planlovens § 19.

Mulighed for at give dispensation

Planklagenævnet fandt, at kommunens dispensation fra lokalplanens § 8.4 ikke er i strid med planens principper, jf. Planlovens § 19, stk. 1 og Planlovens § 19, stk. 2. Bestemmelsen om terrænregulering anses for en bebyggelsesregulerende bestemmelse og er ikke en del af planens formålsbestemmelse eller dens overordnede struktur. Kommunen havde derfor hjemmel til at give dispensationen.

Naboorientering

Nævnet vurderede, at naboorienteringen af 26. september 2022 var tilstrækkelig. Den indeholdt en beskrivelse af de ansøgte forhold, herunder henvisning til lokalplanens § 8.4 og en terrænplan med koter. Selvom det ikke fremgik, om koterne angav terrænet før eller efter regulering, fandt nævnet, at materialet gav et retvisende billede og et fyldestgørende grundlag for indsigelser, jf. Planlovens § 20, stk. 1.

Beslutningsgrundlaget (Officialprincippet)

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at antage, at kommunens afgørelse var baseret på et utilstrækkeligt eller forkert faktuelt grundlag. Kommunen var i besiddelse af tegningsmateriale med koter for både eksisterende og nyt terræn, og afgørelsen var baseret på en skønsmæssig vurdering af de etablerede terrænforhold. Nævnet vurderede, at eventuelle unøjagtigheder i oplysningerne om støttemurenes højde eller antal ikke var så væsentlige, at de ville have ført til et andet resultat.

Forhold, som ikke behandles

Planklagenævnet har ikke behandlet klagepunkter vedrørende hensigtsmæssigheden af dispensationen (f.eks. om færre boliger kunne have undgået terrænregulering) eller efterfølgende forhold som overskridelse af bygningshøjder eller byggelinjer. Disse spørgsmål falder uden for nævnets kompetence i denne sag, da de enten er skønsmæssige eller vedrører kommunens tilsynspligt efter Planlovens § 51, stk. 1, som kan påklages separat, hvis kommunen træffer afgørelse herom.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.