Miljø- og Fødevareklagenævnets afvisning af klage over Silkeborg Kommunes afgørelse om ulovligt husdyrbrug

Sagen omhandler en klage over Silkeborg Kommunes afgørelse af 21. marts 2023, der fastslog, at et husdyrbrug på en ejendom i Fårvang var ulovligt. Kommunen varslede samtidig et forbud mod fortsat drift af dyreholdet med frist til den 1. maj 2024. Afgørelsen blev truffet med hjemmel i Husdyrbruglovens §§ 46 og 48, stk. 1 og stk. 2.

Klager, ejendommens ejer, påklagede afgørelsen den 18. april 2023 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at dyreholdet var lovligt baseret på en gyldig produktionstilladelse, og at der i de seneste 20 år havde været en fælles forståelse for en lovlig produktion på 910 grisesøer.

Sagens forhistorie

Klager henviste til et sagsforløb siden 2002 med daværende Gjern Kommune og Århus Amt. I 2002 tilkendegav Gjern Kommune, at en ændring i dyrehold til 203 dyreenheder grisesøer kunne ske uden godkendelse, hvis støj- og lugtforurening ikke øgedes. I 2003 traf Gjern Kommune afgørelse om, at lugt- og støjforurening ikke ville øges ved omlægning til 910 grisesøer, og at bygningsændringer kunne iværksættes efter bygningsreglementets krav og VVM-screening. Århus Amt afgjorde i 2003, at omlægningen kunne gennemføres uden VVM-screening, da næringsstofbelastningen vurderedes ubetydelig for miljøet. Gjern Kommune godkendte i maj 2003 opførelse af en ny stald.

Silkeborg Kommune førte tilsyn på ejendommen den 24. oktober 2016, og i det efterfølgende tilsynsbrev af 17. november 2016 fremgik det, at det tilladte dyrehold var 910 årssøer. Klager argumenterede for, at virksomheden i 2006 ikke var omfattet af krav om ansøgning i henhold til IE-direktivet, og at der derfor ikke var tale om et ulovligt forhold, som kommunen kunne forbyde. Klager mente, at enhver fortolkningstvivl af de meddelte tilladelser burde komme Silkeborg Kommune til skade.

Silkeborg Kommunes vurdering

Silkeborg Kommune vurderede, at husdyrbruget ikke havde en gyldig miljøgodkendelse og derfor var ulovligt i henhold til Husdyrbruglovens § 16 a, stk. 2, da dyreholdet oversteg 750 årssøer og dermed var et IE-brug. Kommunen anså ikke de tidligere afgørelser fra Gjern Kommune og Århus Amt som gyldige miljøgodkendelser, men snarere som afgørelser om ikke-lokaliseringspligt og VVM-screening. Da dyreholdet oversteg grænsen for IE-brug, var det godkendelsespligtigt, og kommunen vurderede, at forholdet ikke var af underordnet betydning og skulle lovliggøres i henhold til Husdyrbruglovens § 48, stk. 1.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Silkeborg Kommunes afgørelse af 21. marts 2023 om, at husdyrbruget på ejendommen var ulovligt. Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt.

Nævnets begrundelse for afvisning

Nævnet konstaterede, at Silkeborg Kommunes afgørelse var truffet som led i kommunens tilsynsvirksomhed. Kommunen havde konstateret et ulovligt dyrehold og varslet et forbud mod fortsat drift. Ifølge Husdyrbruglovens § 16 a, stk. 2, nr. 1 kræver et husdyrbrug med flere end 750 stipladser til søer en forudgående miljøgodkendelse.

Nævnet henviste til Husdyrbruglovens § 44, der fastslår, at kommunalbestyrelsen fører tilsyn med lovens overholdelse. Endvidere fremgår det af Husdyrbruglovens § 46, at kommunen som tilsynsmyndighed skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre det har underordnet betydning. Kommunens valg af lovliggørelsesmetode er reguleret i Husdyrbruglovens § 48, stk. 1.

Det afgørende for nævnets afvisning var Husdyrbruglovens § 48, stk. 2, som fastslår, at kommunens afgørelser efter stk. 1 ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Selvom Husdyrbruglovens § 76, stk. 1 generelt tillader klage over kommunale afgørelser til Miljø- og Fødevareklagenævnet, er afgørelser truffet som led i kommunernes tilsyn undtaget herfra.

Miljø- og Fødevareklagenævnet havde derfor ikke kompetence til at behandle klagen. Klager over kommunernes tilsyn kan i stedet indgives til Ankestyrelsen, der fører tilsyn med kommunerne efter Kommunestyrelsesloven. Ankestyrelsen beslutter selv, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag.

Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Husdyrbrugloven § 90.