Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til telemast i Faxe Kommune

Faxe Kommune meddelte den 17. marts 2023 landzonetilladelse til opførelse af en 42 meter høj telemast på matr.nr. [M1]. Afgørelsen blev påklaget af en beboer i området.

Planklagenævnet behandlede to hovedspørgsmål: hvorvidt forholdet var undtaget fra kravet om landzonetilladelse, og om der kunne gives landzonetilladelse i henhold til Planloven § 35, stk. 1. Nævnet stadfæstede kommunens afgørelse, hvilket betyder, at tilladelsen er gældende. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år efter Planklagenævnets afgørelse, eller hvis den ikke har været udnyttet i 5 på hinanden følgende år, jf. Planloven § 56, stk. 2.

Ejendommen og kommuneplanen

Ejendommen er beliggende i landzone og er noteret som landbrugsejendom. Området er i kommuneplan 2021 for Faxe Kommune udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde, uønsket skovrejsning, kulturhistorisk bevaringsværdi og værdifuldt kulturmiljø. En mindre del af matriklen er omfattet af kommuneplanramme nr. Å-BE15, der udlægger området til blandet bolig og erhverv med åben-lav bebyggelse og landsbyområde. Den nordlige del af St. Spjellerup er desuden omfattet af en kirkebyggelinje, jf. Naturbeskyttelsesloven § 19.

Telemasten skal placeres nær en gylletank og en ladebygning i udkanten af St. Spjellerup landsby. Kommunen vurderede tre alternative placeringer, men fandt den ansøgte placering bedst egnet, da andre ville ligge inden for kirkebyggelinjen.

Kommunens afgørelse og sagens forhistorie

Faxe Kommune begrundede tilladelsen med et behov for forbedret mobildækning i området og vurderede den ansøgte placering som den bedst mulige, da masten er placeret i tilknytning til en landbrugsbygning og en gylletank. Tilladelsen blev givet med vilkår om skærmende beplantning, at masten skal stilles til rådighed for andre operatører, og at anlægget skal fjernes senest et år efter endt benyttelse.

Sagen har en forhistorie, idet kommunen den 21. juni 2021 gav landzonetilladelse til en mast til IoT-netværk på ca. samme placering. Denne afgørelse blev ophævet og hjemvist af Planklagenævnet, da sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst. Nævnet lagde vægt på, at der ikke var undersøgt muligheder for opsætning af antennepaneler på eksisterende master eller høje konstruktioner, og at der ikke forelå konkrete aftaler med en teleoperatør om at anvende masten til mobildækning, selvom kommunen havde tillagt dette hensyn betydelig vægt. Den nuværende afgørelse vedrører en telemast til mobildækning, og der er derfor ikke direkte sammenhæng med den tidligere IoT-sag.

Klagepunkter

Klageren anførte, at en flytning af masten på 20-30 meter i forhold til den tidligere ansøgte placering ikke ændrer på parametrene for det tidligere afslag. Klageren bestred behovet for bedre mobildækning, anførte at det ikke var godtgjort, at pindsvin ikke udsættes for radiobølger, og mente, at masten burde placeres på gården på [A1].

Planklagenævnet stadfæstede Faxe Kommunes landzonetilladelse til opførelse af en telemast på matr.nr. [M1].

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet er kompetent til at behandle en kommunes afgørelse efter Planloven § 35, stk. 1, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 1. Nævnet kan desuden tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens øvrige afgørelser efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3, herunder om det ansøgte er omfattet af en undtagelsesbestemmelse.

Krav om landzonetilladelse til telemaster

I landzone kræves der som udgangspunkt tilladelse fra kommunen til opførelse af ny bebyggelse, jf. Planloven § 35, stk. 1. Visse typer byggeri, der er fritaget for byggetilladelse og etableres til offentlige trafik-, forsynings- eller varslingsanlæg eller radio- og tv-modtagelse, kræver dog ikke landzonetilladelse, jf. Planloven § 36, stk. 1, nr. 9. Ligeledes kræver panelantenner til mobilkommunikation, der opsættes på eksisterende master, siloer eller høje skorstene, ikke landzonetilladelse, jf. Planloven § 36, stk. 1, nr. 17. En telemast, der kræver byggetilladelse, er dog ikke omfattet af undtagelsesbestemmelserne og kræver derfor landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1.

Vurdering af landzonetilladelse til telemasten

Planklagenævnet anerkendte, at der er et behov for telemasten i området, og at den tjener en samfundsmæssig interesse, hvilket vægter højt i afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1. Dog skal øvrige relevante hensyn, herunder landskabelige hensyn, fortsat varetages. Nævnet konstaterede, at der ikke findes andre høje konstruktioner i området, hvor masten kunne placeres, eller hvor antennepaneler kunne opsættes for at opnå den ønskede dækning.

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens afgørelse. Planlægningsmæssige, landskabelige og naturbeskyttende hensyn talte ikke afgørende imod en tilladelse på den ansøgte placering. Nævnet lagde vægt på, at masten placeres tæt op ad en gyllebeholder og i forbindelse med en ladebygning, og dermed ikke vil opfattes som fritstående i det åbne land. Klagerens vurdering af tilstrækkelig dækning i området kunne ikke føre til et andet resultat. Selvom masten vil være synlig for nærliggende ejendomme, vurderede nævnet, at opførelsen ikke vil medføre nabogener i et omfang, der kan ændre vurderingen. Kommunens vurdering af, at alternative placeringer, herunder den af klageren anførte, ikke var bedre egnede, blev også opretholdt.

Vedrørende klagerens bekymring om radiobølger og pindsvin henholdt nævnet sig til Sundhedsstyrelsens vurderinger, som angiver, at der ikke er sundhedsfare forbundet med radiobølger fra mobilmaster, hvis eksponeringsniveauerne ligger under de fastsatte grænseværdier. Tilsynet med overholdelsen af grænseværdierne føres af Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.

Forhold der ikke blev behandlet

Planklagenævnet behandlede ikke klagepunkter vedrørende miljømæssig risiko ved gyllebeholderen, da dette falder uden for nævnets kompetence og er et anliggende for kommunen som tilsynsmyndighed efter Miljøbeskyttelsesloven og Jordforureningsloven. Ligeledes blev spørgsmål om skråbyggelinje/højdegrænseplanet ikke behandlet, da dette ikke varetages af planloven, og den påklagede afgørelse vedrører landzonetilladelse og ikke byggetilladelsen. Klager over byggetilladelser behandles af Byggeklageenheden.