Afslag på genoptagelse af klagesag vedrørende miljøtilladelse til kvægbrug

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste den 5. august 2022 at realitetsbehandle en klage over Halsnæs Kommunes miljøtilladelse af 18. juni 2021 til ændring og udvidelse af et kvægbrug. Klager anmodede efterfølgende nævnet om at genoptage behandlingen af sagen.

Klager begrundede anmodningen med, at ejendommens status var ændret pr. 1. maj 2023, hvilket ifølge klager fjernede grundlaget for nævnets oprindelige afvisning. Klager satte desuden spørgsmålstegn ved nævnets hjemmel til at afvise klagen udelukkende baseret på lugtkonsekvenszonen og ejendommens status, da der var fremsat en række andre klagepunkter, herunder overtrædelse af regler for gylleudbringning og støjgrænser.

Halsnæs Kommunes Miljøtilladelse

Halsnæs Kommune havde den 18. juni 2021 meddelt miljøtilladelse til ændring og udvidelse af kvægbruget i medfør af Husdyrbrugloven § 16 b. Tilladelsen omfattede ændring af kvægsammensætningen, opsætning af kalvehytter og etablering af en udendørs løbegård. Husdyrbrugets samlede produktionsareal blev udvidet fra 1.869 m² til 2.243 m².

Miljø- og Fødevareklagenævnets Oprindelige Afgørelse

I sin afgørelse af 5. august 2022 afviste Miljø- og Fødevareklagenævnet klagen. Nævnet konstaterede, at klagers bolig lå ca. 358 m fra lugtcentrum af kvægproduktionen, mens lugtkonsekvenszonen var beregnet til 316 m. Klagers bolig var således beliggende uden for lugtkonsekvensområdet.

På baggrund heraf fandt nævnet, at klager ikke havde en individuel, væsentlig interesse i afgørelsen og derfor ikke var klageberettiget i medfør af Husdyrbrugloven § 84, stk. 1, nr. 3. Nævnet lagde vægt på boligens placering uden for lugtkonsekvenszonen og fandt ingen andre forhold, der væsentligt eller specifikt berørte klager. Nævnet bemærkede desuden, at genekriterierne for lugt, fastlagt i Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug, ikke gjaldt for klagers ejendom, da den var noteret med landbrugspligt i Geodatastyrelsens matrikelregister.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afslog anmodningen om at genoptage behandlingen af klagesagen.

Nævnet fandt, at der med anmodningen om genoptagelse ikke var påvist fejl ved sagens behandling, nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning eller nye retlige forhold, der kunne begrunde en genoptagelse. Nævnet lagde vægt på, at klagers ejendoms statusændring pr. 1. maj 2023 ikke kunne ændre ved nævnets vurdering af klagers klageberettigelse, da ejendommens status ikke havde betydning for den oprindelige vurdering.

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede, at nævnet i sin afgørelse af 5. august 2022 havde foretaget en samlet vurdering af sagens oplysninger, herunder alle klagers anførte klagepunkter, og på den baggrund vurderet, at klager ikke var klageberettiget. Det er i overensstemmelse med fast praksis, at spørgsmålet om klageberettigelse ud fra kriteriet om individuel, væsentlig interesse vurderes på baggrund af nærheden til den forurenende virksomhed, hvilket i husdyrbrugsager som udgangspunkt vurderes på baggrund af lugtemissionens konsekvensområde.

Afgørelsens Endelighed

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1. Det indbetalte gebyr tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Husdyrbrugloven § 90. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.