Stadfæstelse af afgørelse om § 3-beskyttet fersk eng i Herning Kommune

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Herning Kommunes afgørelse om registrering af et areal som § 3-beskyttet fersk eng. Arealet er beliggende på matr. nr. [m1] og [m2] i Herning Kommune, i landzone og i tilknytning til Storå/Højris Å.

Klager, ejendommens ejer, påklagede afgørelsen den 16. april 2023. Klager anførte, at § 3-registreringen ville medføre begrænsninger i anvendelsesmulighederne og en værdiforringelse af ejendommen. Klager oplyste, at arealet tidligere blev slået årligt, men at en del af området de seneste fem år har været anvendt til ridebane og crossbane, hvor størstedelen af engen er blevet slået. Klager fremhævede desuden, at arealet bevidst ikke var blevet slået eller pløjet for at undgå § 3-beskyttelse og for at bevare biodiversiteten.

Herning Kommunes afgørelse og begrundelse

Herning Kommune traf afgørelse den 3. april 2023 om, at arealet opfylder kriterierne for at være omfattet af Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 2, nr. 4. Kommunen havde besigtiget arealet den 15. februar 2023 og konstaterede adskillige plantearter, der indikerer fersk eng, herunder lyse-siv, mose-bunke, rørgræs, almindelig mjødurt, almindelig fredløs, kær-tidsel, høj sødgræs, angelik, almindelig star, stor nælde, almindelig hundegræs, prikbladet perikon, grå-pil og rød-el. Kommunen bemærkede også, at området er fugtigt og lavtliggende i tilknytning til Højris Å.

Kommunen gennemgik luftfotos og markplaner, som viste, at arealet blev dyrket i 1970'erne, men ikke har været dyrket i mange år siden. Det har tidligere været slået helt eller delvist, men de seneste år kun med stier. Fra 2010 til 2014 lå arealet som permanent græs og har ikke været omfattet af en markplan siden 2015. På baggrund heraf vurderede kommunen, at arealet opfylder kriterierne for beskyttet fersk eng, da det ikke er omlagt hyppigere end hvert 7.-10. år, vegetationen er præget af fugtigbundsarter, og arealet er overvejende fugtigt.

Kommunens bemærkninger til klagen

Herning Kommune fastholdt sin vurdering og bemærkede, at beskyttelsesstatus er uafhængig af ejerens ønsker eller planer for området, og at en eventuel værdiforringelse er uden betydning. Beskyttelsen indtræder, når en beskyttet naturtype er opstået.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Herning Kommunes afgørelse om registrering af arealet som § 3-beskyttet fersk eng. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering.

Retligt grundlag for beskyttelse

Nævnet henviste til Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 2, nr. 4, som fastslår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af ferske enge, når de er større end 2.500 m2. Kriterierne for beskyttelse fremgår af registreringsvejledningen og vejledningen om beskyttet natur. Det afgørende er, om der har udviklet sig et dyre- og planteliv karakteristisk for den beskyttede naturtype. Ferske enge kan over tid "vokse" ind eller ud af beskyttelsen, da loven omfatter arealer, der til enhver tid opfylder kriterierne.

Ferske enge skabes ofte ved menneskelig påvirkning som slåning eller græsning. Loven sondrer ikke mellem naturenge (artsrige, sjældent omlagte) og kulturenge (regelmæssigt omlagte for bedre græsning), men begge typer er beskyttet, hvis de opfylder lovens kriterier. Almindelige dyrkede marker eller kulturgræsmarker, der omlægges hyppigere end hvert 7.-10. år, betragtes ikke som ferske enge. Det er primært botanikken og arealets driftshistorie, der er udslagsgivende for registrering, selvom fugtighed og lav beliggenhed ofte er karakteristika.

Nævnets vurdering af arealet

Miljø- og Fødevareklagenævnet lagde vægt på, at Herning Kommune ved besigtigelsen i 2023 konstaterede en vegetation med typiske arter for ferske enge, herunder lyse-siv, mose-bunke, rørgræs, almindelig mjødurt, almindelig fredløs, kær-tidsel, høj sødgræs, angelik, almindelig star, prikbladet perikon, grå-pil og rød-el. Nævnet fremhævede, at flere af disse arter er fugtigbundsarter og stjernearter (værdifulde arter) ifølge feltskemaer fra Aarhus Universitet.

Nævnet bemærkede også, at området er fugtigt og ligger i tilknytning til Storå/Højris Å, et mindre vandløb/grøft, samt mosearealer og en sø. Desuden gennemgik nævnet luftfotos fra 1992 til 2022 og vurderede, at arealet ikke fremstod omlagt i perioderne 1992-1999 og 2007-2022. Selvom der kunne være tegn på isåning eller gødskning i 2002 og 2005, fandt nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at området har været omlagt sjældnere end hvert 7.-10. år fra 2007 til 2022. På baggrund af vegetationen, hydrologien og driftshistorikken vurderede nævnet, at arealet opfylder kriterierne for beskyttet fersk eng og dermed er omfattet af Naturbeskyttelsesloven § 3.

Nævnet bemærkede endvidere, at beskyttelsesordningen ikke forhindrer fortsat lovlig benyttelse, så længe brugen sker i samme omfang og hyppighed, og ikke medfører tilstandsændringer, jf. vejledning om naturbeskyttelseslovens § 3-beskyttede naturtyper.