Stadfæstelse af afgørelse om registrering af beskyttet eng i Tønder Kommune

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Tønder Kommunes afgørelse af 12. august 2020, som registrerede et areal på matr. nr. [Matrikelnummer 1] som beskyttet eng. Afgørelsen er truffet i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 2, nr. 4 og Naturbeskyttelsesloven § 78, stk. 1.

Ejendommen og området

Det omhandlede areal er beliggende i landzone, cirka 2 km vest for Bredebro, og udgør omkring 5,3 hektar. Hele matriklen er registreret som beskyttet eng på Danmarks Miljøportal. De nærmeste Natura 2000-områder, Vadehavet og Kogsbøl og Skast Mose, ligger henholdsvis ca. 2 km og 3,5 km fra arealet.

Tønder Kommunes afgørelse

Tønder Kommune afgjorde den 12. august 2020, at hele matriklen er beskyttet eng. Kommunen baserede sin vurdering på en luftfotogennemgang, der viste, at arealet ikke havde været omlagt i perioden 1984-2012 og blev brugt til høslet og afgræsning. Luftfotos fra 2008 indikerede sandsynligvis tilstedeværelse af lav ranunkel. Kommunen vurderede, at arealet opfyldte kriterierne for beskyttet eng ved naturbeskyttelseslovens ikrafttræden, og at senere omlægninger/gødskninger fra 2013 og frem var ulovlige. Ved en besigtigelse den 30. juni 2020 var arealet nyslået, men kommunen vurderede, at fugtigbundsarter ville have været til stede, hvis arealet ikke var blevet omlagt jævnligt de seneste år.

Klagerens anbringender

Ejendommens ejer påklagede afgørelsen den 4. september 2020 med følgende hovedpunkter:

• Arealet har været dyrket i 1970'erne og omlagt i slutningen af 1980'erne og 1990'erne.
• Det kan ikke udelukkes, at arealet er omlagt hyppigere end hvert 7.-10. år, hvilket er en forudsætning for opretholdelse af § 3-beskyttelsen. Klager anførte desuden, at luftfotos fra 1984 viste et fint græsdække og markante skel, der indikerede omlægning. Klager fastholdt, at arealet altid var blevet gødet, og at det ikke var ulovligt at fortsætte en hidtidig praksis. Klager bestred også kommunens identifikation af lav ranunkel på luftfotos fra 2008, idet mælkebøtter blomstrer i samme periode som tjørn.

Tønder Kommunes bemærkninger til klagen

Tønder Kommune fastholdt sin vurdering af arealet som beskyttet eng. Kommunen bemærkede, at der ikke var dokumentation for omlægning i slutningen af 1980'erne, og at arealet var omfattet af beskyttelsen, da det ikke havde været omlagt fra ca. 1990 til 2013. Kommunen påpegede, at mælkebøtter blomstrer tidligere end lav ranunkel, og at blomstrende tjørn på luftfotoet bekræftede, at det var taget sent på foråret. Ved en yderligere besigtigelse i september 2020 fandt kommunen mosebunke og lav ranunkel, hvilket bekræftede arealets fugtige karakter og beskyttelsesstatus under Naturbeskyttelsesloven § 3.

Det retlige grundlag

Efter Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 2, nr. 4 må der ikke foretages ændringer i tilstanden af ferske enge, når de er større end 2.500 m2. Registreringer af naturtyper er vejledende, og den bindende afgørelse træffes af kommunen efter en konkret vurdering. Kriterierne for beskyttet natur fremgår af registreringsvejledningen og vejledningen om beskyttet natur. Det afgørende er, om der har udviklet sig et dyre- og planteliv karakteristisk for beskyttet natur. Ferske enge er typisk lavtliggende med fugtig jordbund og lysåbne plantesamfund af fugtigbundselskende græsser og urter. Kulturenge, som regelmæssigt omlægges for bedre græsning, betragtes ikke som ferske enge, hvis de omlægges hyppigere end hvert 7.-10. år. Miljø- og Fødevareklagenævnet tillægger luftfotos betydelig vægt ved vurderingen af arealets tilstand.

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Tønder Kommunes vurdering af, at arealet opfylder kriterierne for beskyttet eng i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 2, nr. 4.

Nævnets vurdering af arealets beskyttelsesstatus

Nævnet gennemgik luftfotos fra 1945 til 2023 og konstaterede, at fotos fra 1984 til 2012 viste en uensartet struktur og vedvarende græs, uden tegn på omlægning i denne periode. Selvom der var tegn på delvis omlægning i 1954 og i den sydlige del fra 1972-1975, samt i 2013 og 2016, var der ingen tegn på omlægning fra 2017 til 2023.

Nævnet lagde vægt på:

• Arealets lavtliggende beliggenhed (koteinterval 2,50 til 4,00 m), som er karakteristisk for eng.
• Jordarten, der er domineret af ferskvandsdannelser.
• Historiske matrikelkort og målebordsblade, der angiver arealet med eng-/marksignatur.
• Tønder Kommunes besigtigelse i 2020, hvor der blev fundet mosebunke og lav ranunkel, som er karakteristiske arter for fugtige enge.

På baggrund af dette vurderede Miljø- og Fødevareklagenævnet, at der ikke var foretaget omlægning i perioden 1984-2012, og at arealet opfyldte kriterierne for beskyttet eng. Nævnet vurderede desuden, at arealet opfyldte beskyttelseskriterierne før omlægningen i 2013 og 2016. Klagerens anbringender, herunder om mælkebøtter på luftfotos, kunne ikke føre til et andet resultat, da mælkebøtter kan forekomme på beskyttede engarealer, og det afgørende er udviklingen af et dyre- og planteliv karakteristisk for beskyttet natur.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Tønder Kommunes afgørelse af 12. august 2020 om registrering af beskyttet eng på matr. nr. [Matrikelnummer 1], beliggende [Adresse 1], 6261 Bredebro. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelsesloven § 88, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.