Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
En klager rettede henvendelse til Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige vedrørende en tilstandsrapport. Klagen omhandlede, at den bygningssagkyndige ved en revision af rapporten i august 2021 havde fjernet en tidligere anført skade.
Den oprindelige tilstandsrapport indeholdt en skade (nr. 3) beskrevet som:
I den reviderede rapport var denne og 10 andre skader fjernet, markeret med aktiviteten "Slettet/udbedret". Klager krævede erstatning for udbedringsomkostninger, men den bygningssagkyndige afviste ansvar. Klager havde tegnet en ejerskifteforsikring, som havde afvist at dække skaden.
Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige fandt, at den bygningssagkyndige ikke var erstatningsansvarlig.
Nævnet lagde vægt på, at en bygningssagkyndig har ret til at slette en skade ved revision af en tilstandsrapport, hvis skaden ikke længere er til stede. Det fremgik ikke specifikt af rapporten, at skaden var fjernet som følge af en udbedring, men blot at den var slettet.
Baseret på fotodokumentation fra sagens parter konstaterede nævnet, at der var blevet etableret et vandret rør, som forlængede tagnedløbet. Dette rør ledte vandet ud på en flisebelægning med hældning væk fra huset, hvilket visuelt afhjalp risikoen for opfugtning af fundamentet.
Nævnet henviste desuden til Sikkerhedsstyrelsens vejledning nr. 7, som angiver, at tagnedløb, der afvander direkte på terræn, ikke nødvendigvis skal anføres i en tilstandsrapport, medmindre der er en aktuel skade eller en nærliggende risiko for skader.
Da risikoen for skader fremstod som afhjulpet, konkluderede nævnet, at den bygningssagkyndige ikke havde begået en ansvarspådragende fejl ved at fjerne skaden fra rapporten. Klager fik derfor ikke medhold eller klagegebyret retur.
Der skal være mere tillid til ejerne af de fredede bygninger, mindre bureaukrati og markant færre sager til sagsbehandling hos myndighederne, anbefaler en ekspertgruppe. Kulturministeren ser et stort potentiale i anbefalingerne og glæder sig til at se nærmere på anbefalingerne om at inddele fredede bygninger i simple kategorier, så almindelige husejere slipper for bøvl og bureaukrati.
Rigsarkivet
Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Domus Forsikring A/S (tidligere FRIDA) vedrørende dækningsomfanget af en ejerskifteforsikring. Klageren overtog ejendommen i august 2020 og anmeldte i oktober 2021 skader i form af nedbøjninger på to tagkonstruktioner (beboelsesbygning og udhusbygning) samt en forskudt ydermur på udhusbygningen.
Sygehus får kritik for at udelukke, at et brud i halsryggen kunne være friskt og for ikke at anføre bruddet under ”Røntgen-diagnose” sammen med de øvrige fund.
Rigsarkivet vejleder om, hvordan man begrænser og anmelder vandskader på arkivalier i forbindelse med det varslede skybrud.
Skaderne blev konstateret som revnedannelser i ydermur og indvendig bagvæg samt nedbøjning og skævhed på tagets rygning. Klageren anmeldte skaden til FRIDA, som anerkendte skaden som dækningsberettiget. Uenigheden opstod omkring udbedringens omfang og metode.
Domus Forsikring tilbød en udbedringsløsning til 192.125 DKK (inkl. moms), som ville medføre en permanent sænkning af loftshøjden i udhusbygningen med ca. 0.5 meter. Klageren afviste dette tilbud og indhentede et byggeteknisk notat fra en konstruktionsingeniør, der støttede klagerens krav om en mere omfattende udbedring, der genoprettede skaderne med "samme byggemåde på samme sted" og bevarede loftshøjden. Klageren fremlagde et tilbud på 382.500 DKK (inkl. moms) for denne løsning.
Klageren havde tidligere opnået medhold i en klage til Klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige vedrørende fejl i tilstandsrapporten, hvilket resulterede i dækning af klagerens selvrisiko på 5.000 DKK. Dette understregede klagerens opfattelse af, at skaden var væsentlig og burde have været registreret korrekt fra starten.
Klageren påstod, at Domus's tilbud var utilstrækkeligt og ikke i overensstemmelse med Bekendtgørelse om dækningsomfanget for ejerskifteforsikringer punkt 8, som foreskriver, at erstatning skal beregnes som nyværdierstatning og genoprette det beskadigede som nyt med "samme byggemåde på samme sted". Klageren fremhævede, at Domus's forsikringsbetingelser brugte ordet "byggemetode" i stedet for "byggemåde", hvilket klageren mente var en bevidst fortolkning, der stillede forbrugeren ringere.
Klageren argumenterede desuden for, at udhusbygningen ikke udelukkende blev brugt som garage, men som et dagligt opholdsrum for familien (legerum, opbevaring, fitness), hvilket burde medføre en højere sikkerhedsklasse i ingeniørberegningerne og dermed en mere omfattende udbedring. Klageren krævede også dækning af udgifter til ekstern byggeteknisk bistand og rådgiverbistand.
Domus Forsikring fastholdt deres afgørelse og argumenterede for, at den tilbudte løsning var tilstrækkelig, da udhusbygningen er en sekundær bygning, der ikke er godkendt til beboelse. Selskabet mente, at en sænkning af loftshøjden på ca. 0.5 meter ikke væsentligt forringede bygningens brugbarhed som garage/opbevaringsrum. Domus henviste til Forsikringsaftaleloven § 39, som angiver, at selskabet ikke er forpligtet til at udrede større erstatning end nødvendigt for at dække den lidte skade. Selskabet bestred, at klageren havde løftet bevisbyrden for, at den tilbudte erstatning var utilstrækkelig.
Domus anførte også, at mindre skævheder i murværket var af kosmetisk karakter og ikke udgjorde en dækningsberettiget skade i ejerskifteforsikringens forstand, da de ikke påvirkede bygningens brugbarhed nævneværdigt i forhold til tilsvarende intakte bygninger af samme alder.
Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Domus Forsikring A/S (via Frida Forsikring Agentur A/S) vedrørend...
Læs mereEn forsikringstager klagede over, at dennes retshjælpsforsikring hos Topdanmark Forsikring A/S havde afvist at dække omk...
Læs mere