Klage over afslag på dispensation fra lokalplan vedrørende anvendelsesændring fra erhverv til bolig

Københavns Kommune afslog den 2. februar 2023 en ansøgning om dispensation fra lokalplan nr. 258 til at ændre anvendelsen af stueetagen fra erhverv til bolig på ejendommene [A4] og [A2]. Ejerne klagede over afgørelsen. Sagen omhandlede spørgsmål om, hvorvidt forholdet var umiddelbart tilladt efter lokalplanen, eller om det krævede dispensation, samt om klageren havde berettigede forventninger som følge af kommunens tidligere tilkendegivelser. Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen.

Ejendommen og lokalplanens bestemmelser

Ejendommene er omfattet af lokalplan nr. 258, [A3], og er beliggende i delområde 1. Lokalplanens § 9, stk. 1, fastsætter krav til friarealer: "Friarealet skal være af størrelsesordenen 40 pct. af boligetagearealet plus 10 pct. af erhvervsetagearealet."

Sagens forløb og kommunens afgørelse

Kommunen havde tidligere, den 9. december 2011, givet byggetilladelse til ombygning af ejendommene, herunder indretning af erhvervslejemål i stueetagen. En byggetilladelse fra 11. juni 2012 til konvertering af butikker til boliger blev ikke udnyttet.

Klagerne ansøgte den 14. oktober 2022 om ombygning og anvendelsesændring af lejlighederne [A5] og [A6] fra erhverv til bolig. Kommunen afslog ansøgningen den 2. februar 2023. Afslaget skyldtes, at projektet indebar en ændring af 139 m2 erhverv til bolig, hvilket ville resultere i 1.727 m2 beboelse og 0 m2 erhverv. De ubebyggede arealer ville udgøre 105 m2, svarende til en friarealprocent på 6. Kommunen vurderede, at der manglede ca. 44 m2 friareal for at overholde lokalplanens krav, og at der ikke var hjemmel i Planlovens § 19, stk. 1 til at dispensere yderligere fra friarealprocenten.

Klagen og berettigede forventninger

Klagerne anførte, at de tidligere havde fået tilladelse til at konvertere de to stueetageslejligheder fra erhverv til bolig, og at det derfor burde være muligt igen, da lokalplanen ikke var ændret. De mente, at kommunens tidligere tilkendegivelser havde skabt berettigede forventninger.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen, hvilket betyder, at Københavns Kommunes afgørelse står ved magt.

Vurdering af dispensation og lokalplanens principper

Planklagenævnet vurderede, at en anvendelsesændring fra erhverv til bolig udgør en planlægningsmæssig relevant ændring i forhold til lokalplanens § 9, stk. 1, da bestemmelsen skelner mellem friareal for erhverv og bolig. Forholdet var i strid med lokalplanens bestemmelser og krævede dispensation i henhold til Planlovens § 19.

Nævnet fandt, at lokalplanens § 9, stk. 1, om fordelingen mellem friarealer og bebyggede arealer udgør en del af lokalplanens principper. En dispensation fra denne bestemmelse ville derfor være i strid med planens principper. Da den ansøgte fravigelse ikke udgjorde en meget begrænset fravigelse, havde kommunen ikke hjemmel til at dispensere fra lokalplanens § 9, stk. 1.

Berettigede forventninger

Planklagenævnet anerkendte, at kommunen i 2012 havde givet en byggetilladelse til ombygning af erhvervslokaler til boliger i samme ejendom, selvom denne tilladelse ikke blev udnyttet. Nævnet fastslog dog, at selvom en tidligere afgørelse måtte have skabt berettigede forventninger, kan dette ikke afskære kommunen fra at håndhæve en anvendelse, der er i strid med lokalplanens § 9, stk. 1. Da kommunen ikke havde hjemmel til at give dispensation, ville en eventuel tilladelse udgøre en afgørelse uden hjemmel i planloven. Efter retspraksis kræves særligt tungtvejende grunde for at opretholde en ugyldig afgørelse, hvilket ikke var tilfældet her.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Spørgsmål vedrørende afgørelsens hensigtsmæssighed, som f.eks. argumenter om reduceret tryk på friarealet, ligger uden for nævnets kompetence.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Klagegebyret tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har givet klageren medhold, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4.