Afslag på lovliggørende dispensation til fjernelse af beskyttet hede på grund af manglende særlige omstændigheder

Sagen omhandler en afgørelse fra Ikast-Brande Kommune, der meddelte en lovliggørende dispensation til at fjerne 2,58 ha beskyttet hede. Fjernelsen skete i efteråret 2021, hvor ejeren ved en fejl jordbearbejdede og tilplantede arealerne, som lå i et fredskovspligtigt plantageområde. Arealerne var desuden udpeget til fremtidig råstofindvinding.

Kommunens afgørelse og vilkår

Ikast-Brande Kommune meddelte den 12. januar 2023 dispensationen på vilkår om, at der skulle etableres 5,16 ha ny hede som erstatningsnatur, svarende til et forhold på 1:2. Kommunen lagde vægt på, at dette ville skabe et større og mere sammenhængende hedeareal, og at den samfundsmæssige interesse i råstofindvinding på de oprindelige arealer forventedes at blive aktuel i fremtiden.

Naturværdien af de fjernede hedearealer

Kommunen havde i 2019 besigtiget en del af arealet og vurderet naturtilstanden til ringe-moderat, men den samlede vurdering i afgørelsen var, at hedearealerne havde en middel naturværdi. Der blev registreret flere såkaldte stjernearter, som indikerer en vis naturkvalitet og længere kontinuitet, selvom der også var problemer med tilgroning og invasive arter.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Dansk Botanisk Forening påklagede afgørelsen med henvisning til, at:

• En dispensation fra Naturbeskyttelsesloven § 3 kræver særlige omstændigheder, som ikke forelå i sagen.
• Den fremtidige mulighed for råstofindvinding ikke udgør en sådan særlig omstændighed.
• Etablering af erstatningsnatur ikke kan kompensere for tabet af den oprindelige, autentiske hede.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrer Ikast-Brande Kommunes afgørelse om en lovliggørende dispensation til et afslag. Det betyder, at fjernelsen af de 2,58 ha beskyttet hede ikke godkendes, og det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.

Vurdering af "særlige omstændigheder"

Nævnet fandt, at der ikke forelå de særlige omstændigheder, som er en forudsætning for at dispensere fra beskyttelsen i Naturbeskyttelsesloven § 3. Praksis for dispensation er restriktiv, og en væsentlig økonomisk interesse er ikke i sig selv tilstrækkelig til at begrunde en fravigelse af forbuddet.

Nævnet lagde vægt på følgende:

• Naturværdi: De fjernede hedearealer havde en middel naturværdi med veludviklet vegetation og stjernearter, der vidnede om længere kontinuitet. Indgrebet var derfor ikke naturforbedrende.
• Samfundsinteresse: Interessen i råstofindvinding var ikke tilstrækkeligt tungtvejende på nuværende tidspunkt, da ressourcen ikke er nationalt sjælden, og udnyttelsen ikke var nært forestående.
• Erstatningsnatur: Etablering af erstatningsnatur kan ifølge lovens forarbejder og nævnets praksis ikke i sig selv begrunde en dispensation, som der ellers ikke er grundlag for.
• Præcedens: Nævnet lagde vægt på hensynet til at undgå at skabe en uheldig præcedens for fremtidige sager.

Afgørelsen er truffet i henhold til reglerne i Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2, som regulerer adgangen til at dispensere.