Command Palette

Search for a command to run...

Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til solceller i Faxe Kommune

Dato

24. april 2023

Nævn

Planklagenævnet

Eksterne links

Læs hele sagen

Kategori

Planloven, landzone (efter 1. februar 2017)

Højdepunkt

Afgørelse i klagesag om Faxe Kommunes landzonetilladelse til opstilling af solceller

Faxe Kommune meddelte den 20. december 2022 landzonetilladelse til opstilling af solceller på ejendommen [A1] i Haslev. En nabo klagede over afgørelsen, hvilket førte til Planklagenævnets behandling af sagen. Nævnet skulle vurdere, om forholdet var undtaget fra kravet om landzonetilladelse, og om der kunne gives landzonetilladelse i henhold til Planlovens § 35, stk. 1.

Ejendommen er beliggende i landzone og er udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde og delvist med økologiske forbindelser i kommuneplan 2021 for Faxe Kommune. Området er omfattet af kommuneplanramme nr. Å-T1, der udlægger det til tekniske anlæg, specifikt renseanlæg med tilhørende funktioner. Ejendommen er desuden omfattet af lokalplan nr. 63, For Haslev Renseanlæg.

Det ansøgte projekt omfatter opstilling af solceller med et samlet areal på ca. 8.500 m², placeret i rækker fra øst mod vest med 2,5 meters afstand og en vinkling på 25 grader. En ny transformatorstation opføres også. For at minimere indbliksgener etableres afskærmende beplantning i form af levende hegn langs de nordlige afgrænsninger og buskbeplantning mod syd. Ejendommen huser i forvejen et renseanlæg med tilhørende bygninger.

Faxe Kommune begrundede sin tilladelse med, at projektet ikke stred mod landzonebestemmelsernes hensyn, da solcellerne indpasses ved det eksisterende renseanlæg og vil fremstå som en samlet enhed. Kommunen lagde vægt på den afskærmende beplantning og områdets udlægning til tekniske anlæg i kommuneplanen.

Klagen fra naboen anførte, at beplantningen ikke ville hindre indsigtsgener tilstrækkeligt, og at projektet skulle opfylde kommunens principper for større solcelleanlæg.

Planklagenævnet konstaterede, at ingen af undtagelserne fra kravet om landzonetilladelse, jf. Planlovens § 5 u og Planlovens §§ 36-38, fandt anvendelse, hvorfor projektet krævede landzonetilladelse. Nævnet vurderede sagen i henhold til sin kompetence, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1 og Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3.

Planklagenævnets vurdering af landzonetilladelsen

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Faxe Kommunes vurdering. Nævnet lagde vægt på, at projektet har en samfundsmæssig interesse, da en del af energien anvendes til renseanlægget, og resten sendes til elnettet. Den landskabelige påvirkning blev vurderet som begrænset, da solcellerne placeres i forbindelse med et eksisterende renseanlæg i et område, der er planlagt til tekniske anlæg. Vedrørende nabogener bemærkede nævnet, at der etableres afskærmende beplantning, og at der er ca. 500 meter til klagerens beboelsesbygninger, hvilket ikke i sig selv kunne begrunde et afslag.

Planklagenævnet stadfæster Faxe Kommunes afgørelse af 20. december 2022 om landzonetilladelse og dispensation fra lokalplan til opstilling af solceller på ejendommen [A1], 4690 Haslev.

Begrundelse for stadfæstelse

Nævnet fandt, at hverken planlægningsmæssige eller landskabelige hensyn talte afgørende imod en tilladelse. Dette skyldes projektets samfundsmæssige interesse, dets placering i tilknytning til et eksisterende renseanlæg, og at området er udlagt til tekniske anlæg i kommuneplanen. De anførte nabogener blev ikke anset for tilstrækkelige til at begrunde et afslag, da der etableres afskærmende beplantning, og afstanden til klagerens beboelse er ca. 500 meter.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år efter Planklagenævnets afgørelse, eller ikke har været udnyttet i 5 på hinanden følgende år, jf. Planlovens § 56, stk. 2.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Lignende afgørelser