Afslag på landzonetilladelse til 60 meter høj telemast på grund af landskabelige hensyn

Rebild Kommune meddelte den 9. januar 2023 en landzonetilladelse til opførelse af en 60 meter høj telemast på en ejendom i Støvring. Ejendommen er beliggende i landzone og er i kommuneplanen udpeget som et særligt værdifuldt landbrugsområde. En nabo klagede efterfølgende over afgørelsen til Planklagenævnet.

Ansøgning og kommunens begrundelse

Ansøgningen omhandlede en 60 meter høj gittermast med tilhørende teknikskabe, som skulle placeres cirka 35 meter fra den nærmeste bebyggelse. Ifølge ansøgeren var der et dækningskrav, som kunne opfyldes enten med én 60-meters mast eller to 48-meters master. Kommunen begrundede sin tilladelse med, at én høj mast var at foretrække frem for to lavere, og at den valgte placering var den mest fordelagtige og mindst skæmmende ud fra landskabelige hensyn.

Klagen

En nabo klagede over afgørelsen med henvisning til forventede visuelle gener. Klageren anførte, at masten i stedet burde placeres på klagerens egen ejendom nord for bebyggelsen.

Planklagenævnet ændrede Rebild Kommunes afgørelse til et afslag. Det betyder, at landzonetilladelsen til telemasten ikke længere er gyldig.

Retlige rammer for telemaster i landzone

Nævnet fastslog, at opførelsen af en 60 meter høj telemast kræver en landzonetilladelse i henhold til Planloven § 35, stk. 1, da projektet ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelserne i Planlovens § 36, stk. 1.

Afvejning af landskabelige og samfundsmæssige hensyn

Planklagenævnet anerkendte den betydelige samfundsmæssige interesse i at sikre en hensigtsmæssig mobildækning. Dette hensyn skal dog afvejes mod andre centrale hensyn i planloven, herunder beskyttelsen af værdifulde landskaber, jf. Planlovens § 1, stk. 2. Ifølge praksis bør nye telemaster i landzone så vidt muligt placeres i tilknytning til eksisterende bebyggelse for at undgå spredt og uplanlagt bebyggelse i det åbne land. Hensynet til at undgå nabogener må i disse sager normalt vige for hensynet til landskabet.

Nævnets endelige vurdering

Planklagenævnet vurderede, at den ansøgte placering var i strid med de landskabelige hensyn. Nævnet lagde afgørende vægt på, at masten, med en afstand på 35 meter til nærmeste bygning, ville fremstå som et fritliggende teknisk anlæg. Selvom der ikke var andre høje konstruktioner i nærheden, og på trods af det samfundsmæssige behov, kunne hensynet til at friholde det åbne land for nye, spredte byggerier ikke tilsidesættes. På denne baggrund blev kommunens tilladelse ændret til et afslag.