Momstilsvar for Dropshipping-Virksomhed: Leveringssted og Ekstraordinær Genoptagelse

Sagen drejede sig om en dropshipping-virksomhed drevet af en person bosiddende i Danmark, som ikke var momsregistreret og ikke selvangav indtægten. Virksomheden købte varer fra leverandører og solgte dem via elektroniske platforme, hvor varerne blev sendt direkte fra leverandører til kunder. Skattestyrelsen anså virksomheden for momspligtig for perioden 2018-2021 og foretog en skønsmæssig ansættelse af momstilsvaret baseret på bankkontoudtog.

Skattestyrelsens opgørelse

Skattestyrelsen opgjorde momstilsvaret ved at medtage transaktioner, der knyttede sig til dropshipping, og frasorterede private transaktioner samt dem, der kunne dokumenteres at vedrøre salg uden for EU/EØS. For perioden før 1. juli 2021 blev virksomhedens aktivitet anset som formidling af ydelser, hvor momsgrundlaget var differencen mellem salgs- og købspris (honorar). Fra 1. juli 2021, som følge af ændringer i Momsloven § 4 c, blev virksomheden anset for selv at have modtaget og leveret varerne, når formidling skete via en elektronisk grænseflade fra en ikke-EU-etableret afgiftspligtig person til en ikke-afgiftspligtig person inden for EU. Den samlede momsansættelse var 213.305 kr.

Virksomhedens argumenter

Virksomhedsejeren anerkendte at have drevet erhvervsmæssig virksomhed, men bestred momspligten. Det blev anført, at al aktivitet foregik uden for Danmark, primært i USA, og at ingen produkter krydsede den danske grænse. Repræsentanten sammenlignede aktiviteten med bunkersalg af olie, hvor der ikke betales moms af ydelsen. Det blev også fremført, at ejeren havde kontaktet Skattestyrelsen flere gange, men kun modtaget vejledning om indkomstskat, ikke moms.

Ekstraordinær genoptagelse

Skattestyrelsen fastholdt, at der var grundlag for ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret for perioden 1. kvartal 2018 til 1. kvartal 2020, da virksomhedsejeren havde handlet groft uagtsomt ved ikke at lade sig momsregistrere og angive korrekt moms. Skattestyrelsen argumenterede for, at fristerne i Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2 var overholdt, da de først modtog det nødvendige materiale fra ejeren den 12. januar 2023.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, om virksomheden var momspligtig af de leverancer, som Skattestyrelsen havde anset for at have leveringssted i Danmark eller inden for EU's afgiftsområde, og om Skattestyrelsen med rette havde foretaget en ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret.

Mompligt for dropshipping

Landsskatteretten fandt, at virksomhedsejeren, som er bosiddende i Danmark, drev selvstændig økonomisk virksomhed via dropshipping og dermed var en afgiftspligtig person i henhold til Momsloven § 3, stk. 1. Det var ubestridt, at der var salg til privatpersoner både inden for og uden for EU's afgiftsområde, herunder i Danmark.

Retten lagde vægt på, at der ikke var fremlagt tilstrækkelig dokumentation (fakturaer, samarbejdsaftaler, momsregistrering i andre EU-lande eller dokumenter vedrørende erhvervelse, indførsel eller fortoldning af varer) for, at transaktionerne opfyldte betingelserne for momsfritagelse i henhold til Momsloven § 34, stk. 1, nr. 5.

Landsskatteretten fastslog, at det var med rette, at Skattestyrelsen havde anset virksomheden for momspligtig i relation til de transaktioner på virksomhedsejerens bankkonti, der kunne henføres til dropshipping-virksomheden. Dette gjaldt uanset om transaktionerne vedrørte formidling eller eget varesalg, da virksomheden ikke havde godtgjort, at leverancerne var til købere uden for EU's afgiftsområde. Retten henviste til hovedreglerne i Momsloven § 1 og Momsloven § 4, stk. 1 samt de underliggende leveringsbestemmelser.

Virksomhedsejerens argument om, at der ikke var tale om salg af formidlingsydelser, men snarere varesalg, blev afvist, da der ikke var fremlagt objektive beviser herfor. Retten bemærkede, at det ikke var til ugunst for virksomheden, at transaktionerne var anset som formidlingsydelser.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens ansættelse af momstilsvaret for perioden:

Ekstraordinær genoptagelse

Vedrørende den ekstraordinære genoptagelse for perioden 1. kvartal 2018 til 1. kvartal 2020, hvor den ordinære frist var udløbet, fandt Landsskatteretten, at virksomhedsejeren måtte anses for at have handlet i hvert fald groft uagtsomt ved ikke at angive hele salgsmomsen og dermed det korrekte momstilsvar. Dette opfyldte betingelsen for ekstraordinær genoptagelse i Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3.

Retten lagde til grund, at Skattestyrelsen først modtog det fornødne materiale fra ejeren den 12. januar 2023. Da forslag til afgørelse blev udsendt den 11. juli 2023, og den endelige afgørelse dateret den 9. oktober 2023, fandt Landsskatteretten, at både 6-måneders fristen og 3-måneders fristen i Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2 var overholdt.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse fuldt ud.