Stadfæstelse af forhøjet momstilsvar grundet uregelmæssige bankindsætninger og manglende dokumentation for fradrag

Sagen omhandler Landsskatterettens afgørelse vedrørende en virksomheds momstilsvar for perioderne 2019-2021. Skattestyrelsen havde forhøjet momstilsvaret betydeligt på baggrund af uoverensstemmelser mellem bogført omsætning og bankindsætninger samt manglende dokumentation for fradragsberettigede udgifter.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen forhøjede virksomhedens momstilsvar med i alt 986.307 kr. for perioden 2019-2021. Forhøjelsen skyldtes primært, at Skattestyrelsen konstaterede væsentligt flere erhvervsrelaterede indsætninger på indehaverens bankkonti, end der var medtaget som omsætning i virksomhedens regnskab. Disse indsætninger blev anset for momspligtig omsætning i henhold til Momsloven § 4, stk. 1 og Statsskatteloven § 4. Salgsmomsen blev beregnet til 20% af de modtagne beløb. Derudover nægtede Skattestyrelsen fradrag for en række omkostninger, da fakturaer fra "[virksomhed8]" og "[virksomhed12] ApS" blev anset for falske eller fiktive, og andre udgifter manglede tilstrækkelig dokumentation i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Bogføringsloven § 9, stk. 1. Skattestyrelsen henviste til, at bevisbyrden for fradragsret påhviler den skattepligtige, jf. SKM2004.162.HR.

Skattestyrelsen opgjorde ændringerne i momstilsvaret som følger:

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant påstod principalt, at forhøjelsen af momstilsvaret skulle nedsættes med i alt 986.307 kr., subsidiært hjemvises til fornyet behandling. Repræsentanten anførte, at de omhandlede indsætninger stammede fra allerede beskattede midler, COVID-19 lån og hjælpepakker, arv, interne overførsler mellem egne bankkonti, samt betalinger for fakturaer udstedt for en tredjepart ([person1]), hvor indehaveren blot havde stillet sin konto til rådighed uden økonomisk vinding. Det blev også anført, at visse posteringer vedrørte salg af bitcoins uden avance. Repræsentanten gjorde gældende, at Skattestyrelsen ikke havde overholdt officialprincippet ved ikke at indhente tilstrækkelig dokumentation fra banken vedrørende interne overførsler og bitcoin-handler, og at bevisbyrden for skattepligtige indtægter på private konti som udgangspunkt påhviler Skattestyrelsen.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om forhøjelse af virksomhedens momstilsvar for perioderne i årene 2019, 2020 og 2021 med henholdsvis 279.753 kr., 215.117 kr. og 491.437 kr. Retten fandt, at:

• Indsætninger på bankkonti: Indehaveren havde bevisbyrden for, at indsætningerne ikke var skatte- og momspligtige indtægter. Påstanden om interne overførsler, arv, lån, tilbagebetaling af udlæg eller salg af bitcoins blev ikke anset for dokumenteret eller sandsynliggjort. Retten lagde vægt på, at kun indehaveren havde adgang til kontiene, og at posteringsteksterne sandsynliggjorde erhvervsmæssig omsætning. Der blev henvist til retspraksis, herunder SKM2013.613.ØLR og SKM2008.905.HR.
• Omkostninger i virksomheden: Fradrag for udgifter til "[virksomhed8]" og "[virksomhed12] ApS" blev nægtet, da fakturaerne blev anset for fiktive. Dette skyldtes, at "[virksomhed8]" ikke eksisterede, og kontonummeret på fakturaerne tilhørte indehaveren selv. Kontonummeret for "[virksomhed12] ApS" eksisterede ikke, og betalingerne var interne overførsler. Indehaveren havde ikke løftet bevisbyrden for, at udgifterne var reelle og berettigede til fradrag, jf. SKM2016.9.BR.
• Nedsættelse af omsætningen: Landsskatteretten tiltrådte Skattestyrelsens nedsættelse af omsætningen og momstilsvaret for 2020, da der var konstateret uregelmæssigheder i bogføringen af fakturaer, og betalingerne for disse var medregnet som omsætning i stedet.
• Officialprincippet: Retten fandt, at Skattestyrelsen havde overholdt officialprincippet ved at indkalde og gennemgå 25 af indehaverens bankkonti. Indehaveren havde pligt til at opbevare og indsende det fulde regnskabsmateriale, hvilket ikke var sket. Myndighederne var ikke forpligtet til at indhente yderligere oplysninger fra tredjeparter, som allerede var kontaktet.
• Frister: Den ekstraordinære genoptagelse for afgiftsperioderne i 2019 var berettiget i henhold til Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3, da virksomhedens undladelse af at angive momstilsvaret blev anset for mindst groft uagtsomt. Fristerne i Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2 for varsling og afgørelse blev anset for overholdt, da kundskabstidspunktet var den 25. januar 2023.