Forbrugerklagenævnet afviser klage om pensionsrådgivning grundet kompleksitet

Sagen omhandler en klage over pensionsrådgivning ydet af en pensionsmæglervirksomhed, Den erhvervsdrivende 2. Forbrugeren, der var administrerende direktør for Y ApS, indgik den 22. november 2017 en samarbejdsaftale mellem Y ApS og Den erhvervsdrivende 2. Aftalen specificerede, at Den erhvervsdrivende 2, som registreret forsikringsmægler, skulle varetage kundens interesser og yde objektiv rådgivning.

Samarbejdsaftalens indhold

Samarbejdsaftalen omfattede en række ydelser for både Y ApS som kunde og for dens medarbejdere. For kunden inkluderede det udarbejdelse af pensionspolitik, gennemgang af eksisterende pensionsforhold, indhentning og analyse af tilbud, rådgivning ved valg af pensionsselskab, udarbejdelse af informationsmateriale og løbende servicering. For medarbejderne omfattede aftalen informationsmøder, rådgivning ved leverandørskifte, nye medarbejdere, ændringer i forsikringsdækninger, orlov, ind- og udstationering, forsikringsbegivenheder, pension og løbende servicering. Vederlaget til mægleren kunne komme fra forsikringsselskabet eller kunden.

Tvist om rådgivning og erstatningskrav

Den 22. februar 2018 afholdtes et møde mellem forbrugeren og en pensionsmægler fra Den erhvervsdrivende 2 vedrørende forbrugerens pensionsforhold. Der opstod uenighed om karakteren af den ydede rådgivning, herunder forbrugerens ønsker til placering af sin pensionsordning. Forbrugeren hævdede, at hans ønske om en aktieandel på 75 pct. og markedsrente ikke blev efterkommet, og at ordningen i stedet blev placeret med en aktieandel på 20-30 pct. og fast gennemsnitsrente. I efteråret 2018 afbrød Y ApS samarbejdet med Den erhvervsdrivende 2.

Forbrugeren reklamerede den 9. januar 2022 over den ydede rådgivning og krævede en erstatning på 415.402 kr., opgjort som det estimerede merafkast. Forbrugeren argumenterede for, at han skulle anses som forbruger, da rådgivningen var individuel og relaterede sig til hans private pensionsmidler. Den erhvervsdrivende 1 afviste kravet med henvisning til, at der ikke forelå en forbrugeraftale, da aftalen var indgået med Y ApS, og bestred Forbrugerklagenævnets kompetence. Den erhvervsdrivende 2 fremkom ikke med bemærkninger under sagens behandling.

Forbrugerklagenævnet afviste forbrugerens klage som uegnet til behandling, men tilbagebetalte klagegebyret på 400 kr.

Nævnets kompetencevurdering

Nævnet vurderede sin kompetence i henhold til forbrugerklageloven § 19, som tillader forbrugere at indbringe klager, der udspringer af en aftale mellem en forbruger og en erhvervsdrivende. Nævnet kan afvise klager, hvis de er omfattet af forbrugerklageloven § 16, eller hvis det er åbenbart, at forbrugeren ikke kan få medhold, jf. forbrugerklageloven § 21, stk. 1 og 2. Desuden kan en klage afvises, hvis behandlingen i alvorlig grad vil hindre nævnet i at fungere effektivt, jf. forbrugerklageloven § 16, stk. 2, nr. 5.

Nævnet fandt, at det havde kompetence til at behandle sagen, selvom aftalen var indgået mellem Y ApS og pensionsmæglervirksomheden. Dette skyldtes, at pensionsrådgivningen blev ydet individuelt til hver medarbejder under hensyntagen til dennes konkrete ønsker og behov, og at hver medarbejder havde betalt for rådgivningen via sine pensionsindbetalinger.

Afvisning grundet kompleksitet

Trods kompetencen afviste nævnet klagen. Begrundelsen var, at den leverede ydelse i form af pensionsrådgivning samt det eventuelle økonomiske opgør som følge af fejlagtig pensionsrådgivning var af en så kompleks karakter, at nævnets behandling af klagen i alvorlig grad ville hindre det i at fungere effektivt. Klagen blev derfor afvist som uegnet til behandling.

Tilbagebetaling af klagegebyr

Klagegebyret blev tilbagebetalt til forbrugeren i overensstemmelse med lov om forbrugerklager § 27, stk. 2.