Landsskatteretten: Fradrag for udokumenterede udgifter til underleverandører - Journalnr. 23-0045761

Sagen omhandlede klagerens enkeltmandsvirksomheds ret til skattemæssigt fradrag for udokumenterede udgifter til underleverandører på i alt 973.303 kr. i indkomståret 2019. Virksomheden, der er en del af en koncern, udfører personbefordring for [virksomhed4]. Skattestyrelsen havde nægtet fradrag for udgifterne, dels fordi en del af dem var betalt til kendte stråmandsselskaber, der udstedte fiktive fakturaer, og dels på grund af manglende dokumentation for de resterende udgifter.

Skattestyrelsen havde oprindeligt nægtet fradrag for 713.738 kr. til stråmandsselskaber ([virksomhed5] A/S og [virksomhed6] ApS), men havde samtidig godkendt et tilsvarende fradrag for sorte lønninger, da det blev anset for godtgjort, at ydelserne reelt var leveret til kunden. Dette forhold var ikke påklaget af virksomheden.

Den påklagede del af sagen vedrørte de resterende 973.303 kr., som Skattestyrelsen nægtede fradrag for på grund af manglende bilag. Skattestyrelsen henviste til, at udgifterne ikke var dokumenteret som afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Skattestyrelsen anførte desuden, at dommen SKM2019.231.HR (om moms) kunne anvendes analogt til skattemæssigt fradrag, idet det er en betingelse for fradrag, at der faktisk er sket en leverance, uanset god tro.

I forbindelse med klagen fremlagde virksomhedens repræsentant fem fakturaer til dokumentation for en del af de nægtede udgifter. Repræsentanten gjorde desuden gældende, at en udgift på 102.500 kr. til [virksomhed5] A/S var medtaget to gange i Skattestyrelsens afgørelse.

De fremlagte fakturaer og Skattestyrelsens bemærkninger

Virksomheden fremlagde fakturaer fra følgende underleverandører:

• [virksomhed7] IVS (224.250 kr.): Skattestyrelsen havde konstateret, at selskabet ikke drev reel virksomhed i den relevante periode, ikke havde ansatte, og overførte fakturabeløb til udenlandske konti. Selskabet blev anset for en fiktiv virksomhed, der fungerede som betalingsplatform.
• [virksomhed9] IVS (100.250 kr. og 140.025 kr.): Skattestyrelsen havde konstateret, at selskabet udelukkende havde udstedt fiktive fakturaer fra juni til december 2019, da der ikke var ansatte i denne periode. Dog var der ansatte i perioden januar til maj 2019.
• [virksomhed10] IVS (75.000 kr.): Skattestyrelsen havde konstateret, at selskabet var en stråmandsvirksomhed, der solgte fiktive fakturaer, ikke var momsregistreret, ikke havde bankkonto (brugte tidligere direktørs konto), ingen ansatte eller biler.
• [virksomhed14] ApS (228.062,50 kr.): Skattestyrelsen havde konstateret, at selskabet havde leveret ydelser i perioden 2. til 4. kvartal 2019.

Skattestyrelsen bemærkede generelt, at timelønnen svingede markant mellem underleverandørerne, og at der var identiske stavefejl i fakturatekster fra forskellige selskaber. Skattestyrelsen havde dog ikke taget endelig stilling til fradragsretten for de virksomheder, der ikke var anset som fiktive ved kontrol, men havde alene oplyst om faktiske forhold.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten tog stilling til, hvorvidt klageren havde ret til skattemæssigt fradrag for udgifter til underleverandører. Retsgrundlaget for fradragsret er Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, som kræver en direkte og umiddelbar forbindelse mellem udgiften og indkomsterhvervelsen. Bevisbyrden for fradrag påhviler den skattepligtige, jf. SKM2004.162.HR. Dokumentation for registreringer skal foreligge i form af bilag, jf. Bogføringsloven § 9.

Udokumenterede udgifter

Landsskatteretten fandt, at der ikke var fremlagt dokumentation for følgende posteringer:

Derfor blev Skattestyrelsens afgørelse om nægtelse af fradrag for disse udgifter stadfæstet, og virksomhedens resultat blev med rette forhøjet med 103.215 kr.

Udgift medtaget dobbelt

Landsskatteretten konstaterede, at posteringen på 102.500 kr. fra [virksomhed5] A/S, bogført den 12. juni 2019, fejlagtigt var medtaget to gange i Skattestyrelsens afgørelse – både under fiktive underleverandører og under manglende dokumentation. Da Skattestyrelsen selv medgav fejlen, blev virksomhedens resultat nedsat med 102.500 kr. på dette punkt.

Udgifter til underleverandørerne [virksomhed7], [virksomhed10], [virksomhed9] og [virksomhed14]

For de resterende udgifter på 767.588 kr., hvor der var fremlagt fem fakturaer fra fire forskellige underleverandører i forbindelse med klagesagen, fandt Landsskatteretten, at Skattestyrelsen som førsteinstans skulle foretage en fornyet vurdering af fradragsretten på baggrund af de nye oplysninger. Skattestyrelsen havde ikke tidligere taget stilling til fradragsretten for disse udgifter med den nye dokumentation. Sagen blev derfor hjemvist til Skattestyrelsen på dette punkt.