Stadfæstelse af afslag på lovliggørende dispensation til oprensning af drænkanal i beskyttet mose

Sagen omhandler en klage over Nyborg Kommunes afslag på en lovliggørende dispensation til oprensning af en drænkanal i en beskyttet mose. Ejeren af arealet havde i 2021 foretaget en oprensning, som ifølge kommunen udgjorde en tilstandsændring af den beskyttede naturtype i strid med Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 2, nr. 2.

Baggrund for sagen

Nyborg Kommune blev opmærksom på indgrebet via luftfotos og konstaterede ved en besigtigelse, at der var foretaget grøftegravning og fældning af pileopvækst i det beskyttede moseareal. Kommunen vurderede, at indgrebet ændrede den skovbevoksede mose til en stillestående kanal med stejle kanter, hvilket krævede en forudgående dispensation. Da indgrebet ikke havde en naturforbedrende effekt eller var af samfundsmæssig nødvendig karakter, meddelte kommunen afslag på lovliggørende dispensation og påbød reetablering af området.

Klagerens anbringender

Klageren, repræsenteret ved en konsulent, gjorde gældende, at:

• Der var tale om sædvanlig vedligeholdelse, som var udført med 5-6 års mellemrum siden 1980'erne for at sikre dræning af egne og tredjemands arealer.
• Kommunen havde ikke overholdt officialprincippet og partshøringspligten, da sagen ifølge klager skiftede karakter til en sag om etablering af erstatningsnatur.
• Der var indgået en mundtlig aftale med kommunen om, at sagen ville blive frafaldet mod etablering af erstatningsnatur, hvilket klager havde påbegyndt i god tro.
• Kommunens afgørelse var baseret på luftfotos, hvilket ifølge en dom fra Retten i Hjørring ikke er tilstrækkeligt bevis alene.

Kommunens bemærkninger til klagen

Nyborg Kommune afviste, at der var tale om sædvanlig vedligeholdelse. Kommunen anførte, at indgrebets omfang var ekstraordinært og tydeligt synligt på luftfotos fra 2021 og 2022, i modsætning til tidligere år. Kommunen fastholdt, at et indgreb af denne karakter krævede dispensation. Angående erstatningsnatur forklarede kommunen, at muligheden blev drøftet, men afvist, da reetablering på stedet var mulig og foretrukken.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Nyborg Kommunes afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation.

Vurdering af sagsbehandlingsfejl

Nævnet fandt ikke, at Nyborg Kommune havde tilsidesat officialprincippet. Kommunen havde inddraget klagers oplysninger om jævnlig oprensning i sin vurdering. Ligeledes fandt nævnet ikke, at partshøringspligten efter Forvaltningslovens § 19, stk. 1 var tilsidesat. Klager var blevet partshørt om sagens faktiske grundlag, og kommunen var ikke forpligtet til at partshøre om, hvilken afgørelse der ville blive truffet.

Vurdering af dispensation

Nævnet vurderede, at oprensningen i 2021 gik ud over sædvanlig vedligeholdelse og udgjorde en tilstandsændring, der krævede dispensation efter Naturbeskyttelseslovens § 3. Vurderingen var baseret på indgrebets voldsomme karakter, herunder fjernelse af piletræer og etablering af en kanal med stejle skrænter, som var synlig på luftfotos i modsætning til tidligere år. Nævnet fandt, at der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en dispensation efter Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2. Begrundelsen var, at:

• Indgrebet ikke var naturforbedrende.
• Formålet var rent privatøkonomisk (dræning af landbrugsjord).
• En dispensation ville skabe uheldig præcedens.

Nævnet fandt desuden ikke, at kommunen havde givet et bindende tilsagn om dispensation mod etablering af erstatningsnatur. Korrespondancen viste, at dette var en drøftelse, som ikke førte til en endelig aftale. Klager kunne derfor ikke have været i god tro om at opnå dispensation. Nævnet bemærkede, at det ikke havde kompetence til at behandle påbuddet om reetablering, jf. Naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 1.