Faglig organisations klageret i sager om løntilskud til fleksjob

Sagen omhandler spørgsmålet om, hvorvidt en faglig organisation er klageberettiget i forhold til en kommunal afgørelse om fastsættelse af løntilskud til en person i fleksjob. Den faglige organisation, X faglig organisation, havde klaget over en sådan afgørelse, men Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen YY fandt, at organisationen ikke var klageberettiget. Organisationen argumenterede for, at dens høringsret ved etablering af fleksjob og anvendelsen af overenskomster i den forbindelse måtte medføre en retlig interesse og dermed klageadgang.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg stadfæstede Beskæftigelsesankenævnets afgørelse og fastslog, at X faglig organisation ikke er klageberettiget i forhold til en afgørelse om fastsættelse af løntilskud til en person i fleksjob. Begrundelsen var følgende:

Begrundelse for afgørelsen

• Klagen vedrørte ikke spørgsmål om konkurrenceforvridning, som er en undtagelse, der giver andre med væsentlig interesse klageadgang jf. Aktivloven § 33, stk. 1, Aktivloven § 49 og Aktivloven § 65.
• Den faglige organisation var ikke partsrepræsentant for den person, som afgørelsen om løntilskud vedrørte.
• Ifølge Aktivloven § 128, stk. 2 kan en afgørelse efter loven alene påklages af den, som afgørelsen vedrører. Dette fortolkes i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige regler, hvor klageadgang kræver en væsentlig, individuel, retlig interesse.
• Der er ikke i Aktivloven eller Retssikkerhedsloven §§ 59a og 63 fastsat særlige klageregler for faglige organisationer i denne type sager.
• Det forhold, at faglige organisationer er involveret i fastsættelse af løn og arbejdsvilkår i fleksjob, medfører ikke i sig selv en særlig klageret over kommunens fastsættelse af løntilskuddet.