Energiklagenævnets afgørelse om Aflandshage Vindmøllepark - Ophævelse og hjemvisning

Energiklagenævnet modtog en klage fra Danmarks Jægerforbund over Energistyrelsens afgørelse af 11. november 2022, som gav HOFOR Vind A/S tilladelse til at etablere elproduktionsanlægget Aflandshage Vindmøllepark. Tilladelsen blev givet med hjemmel i Lov om fremme af vedvarende energi § 25.

Sagsbehandlingen blev midlertidigt sat i bero grundet en afklaring af, hvorvidt tilladelser under åben-dør-ordningen kunne være i strid med EU-retten, men blev genoptaget efter Energistyrelsens vurdering af, at dette ikke var tilfældet.

Projektbeskrivelse og forhistorie

Projektet omfatter opstilling af vindmøller med en samlet effekt på op til 300 MW i Øresund, cirka 8 km ud for Stevns og 10 km syd for Amager. Forundersøgelsesområdet dækker 56,5 km², hvoraf vindmølleområdet udgør 42 km². Projektet kan etableres i tre scenarier med 26, 31 eller 46 møller, afhængigt af møllernes kapacitet, med en maksimal højde på 220 meter. Vindmølleparkens levetid er anslået til 35 år.

HOFOR ansøgte oprindeligt om forundersøgelsestilladelse i 2016, som blev meddelt i 2019. Projektet blev behandlet under åben-dør-ordningen. Efter en høringsproces udarbejdede Energistyrelsen en afgrænsningsudtalelse i 2020, og HOFORs forundersøgelsesrapport blev godkendt i 2022 i henhold til Lov om fremme af vedvarende energi § 24, stk. 1.

Internationale beskyttede områder

Projektområdet grænser op til eller ligger tæt på flere Natura 2000-områder, herunder Natura 2000-område nr. 143 (Vestamager og havet syd for), det svenske Natura 2000-område SE0430002 (Falsterbo-Foteviken) og Natura 2000-område nr. 142 (Saltholmen og omkringliggende hav). Disse områder er udpeget for at beskytte specifikke naturtyper og arter, herunder yngle- og trækfugle.

Energistyrelsens miljøvurdering

Energistyrelsen har vurderet projektets potentielle påvirkninger på fugle og flagermus i henhold til Bekendtgørelse om konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter ved projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg og elforsyningsnet på havet § 2, stk. 1, nr. 1.

Fugle

Miljøkonsekvensrapporten vurderede, at visse fuglearter på udpegningsgrundlaget for nærliggende fuglebeskyttelsesområder var i risiko for potentiel påvirkning. Vurderingen omfattede arter som bramgås, skarv, edderfugl, trane, hvepsevåge, musvåge og havørn. Undersøgelserne omfattede visuelle observationer, radarkortlægning af trækfugle og optællinger af rastende fugle fra fly. Kollisionsrisikoen blev beregnet ved hjælp af Band-metoden, hvor det antages, at 99% af fuglene undgår kollision. Potentiel Biologisk Fjernelse (PBR) blev anvendt til at vurdere, hvor store påvirkninger bestande kan tåle. Energistyrelsen konkluderede, at projektet kunne gennemføres uden væsentlig påvirkning af fuglebestande.

Flagermus

Miljøkonsekvensrapporten vurderede, at projektet ikke ville påvirke trækkende og fødesøgende flagermus væsentligt i anlægs- eller afviklingsfasen. Den potentielt største påvirkning var kollisionsrisikoen i driftsfasen. Vurderingen var baseret på eksisterende litteratur, da der er begrænset viden om flagermusenes træk over havet. Det blev antaget, at kun troldflagermus regelmæssigt ville forekomme på træk i området. Energistyrelsen vurderede, at områdets økologiske funktion for flagermus ikke ville blive negativt påvirket.

Kumulative effekter

Energistyrelsen vurderede også kumulative effekter fra Aflandshage Vindmøllepark i kombination med andre projekter som Visionsprojektet Holmene, Nordre Flint Vindmøllepark, Kriegers Flak Havmøllepark (svensk del), Lynetteholmen og Norra Havn i Malmø. Den samlede påvirkning af fugle fra Aflandshage og Nordre Flint Vindmølleparker blev vurderet til at være lille til moderat, og det blev konkluderet, at der ikke ville ske skade på Natura 2000-områdernes integritet.

Klagers og Energistyrelsens bemærkninger

Danmarks Jægerforbund kritiserede processen for udstedelse af etableringstilladelsen, da den forudgående godkendelse af forundersøgelsesrapporten stadig verserede ved Energiklagenævnet. De støttede også Dansk Ornitologisk Forenings klage vedrørende metoden bag vurderingen af fugletræk. Energistyrelsen fastholdt, at processen var korrekt, og at en klage i udgangspunktet ikke har opsættende virkning.

Energiklagenævnet ophæver Energistyrelsens afgørelse af 11. november 2022 om tilladelse til etablering af Aflandshage Vindmøllepark og hjemviser sagen til fornyet behandling. Afgørelsen er truffet i henhold til Lov om fremme af vedvarende energi § 66, stk. 1.

Den forudgående proces

Energiklagenævnet fandt, at der ikke var noget til hinder for, at Energistyrelsen traf afgørelse om etableringstilladelse, selvom en klagesag vedrørende godkendelsen af forundersøgelsesrapporten verserede. En klage har som udgangspunkt ikke opsættende virkning, medmindre andet er anmodet om eller besluttet.

Miljøvurderingen og retlig ramme

Nævnet bemærkede, at Energistyrelsens begrundede konklusion om projektets væsentlige indvirkninger på miljøet, som krævet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter § 5, nr. 5, litra d, kun lige netop opfyldte lovens krav. Myndigheden skal foretage en selvstændig afvejning og vurdering af alle oplysninger, ikke blot henholde sig til bygherrens miljøkonsekvensrapport.

Natura 2000-vurdering af fugle

Energiklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte væsentlighedsvurderingen af, at projektet ikke ville påvirke bevaringsmålsætningerne for de øvrige Natura 2000-områder væsentligt, og heller ikke grundlag for at anfægte den anvendte undersøgelsesmetode for fugle. Nævnet lagde vægt på, at feltundersøgelserne dækkede hovedtrækperioderne, og at eksisterende viden blev anvendt.

Kollisionsrisiko

Nævnet fandt dog, at den anvendte undvigerespons på 99% i kollisionsberegningerne ikke var tilstrækkeligt begrundet for alle fuglearter. Det fremgik ikke af litteraturen, at en så høj procentsats kunne anvendes universelt, og for visse arter som tranen var der indikationer på ringe horisontal undvigerespons. Dette betød, at det ikke uden rimelig tvivl kunne fastslås, at projektet ikke ville have skadelige virkninger for Natura 2000-områdets integritet, som krævet af Habitatdirektivets artikel 6, stk. 3.

PBR-beregning

Energiklagenævnet fandt, at det ikke var tilstrækkeligt begrundet, hvorfor den samlede bestand eller den danske og svenske bestand var anvendt ved beregningen af minimumsskønnet for bestandstørrelsen (Nmin) for de fleste arter i PBR-modellen. Nmin skal være et minimumsskøn for